Vital

Mælkesyrebakterier tilskud

Nulstil
Filter
Luk

Mælkesyrebakterier

Ordet ”bakterier” lyder som noget, der kan give infektion, og som vi helst skal holde ude af kroppen. Det er også rigtigt for nogle bakterier. Men ikke for alle. Bakterier er nemlig også vigtige for os mennesker, fordi de har en essentiel funktion i/for vores fordøjelse. Læs mere herunder om, hvorfor mælkesyrebakterier er vigtige for din krop samt hvilke former for mælkesyrebakterier, du kan finde på dit lokale apotek og her på Apoteket-online.dk.

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier, der også benævnes som probiotika, har vi alle i tarmen. Faktisk findes der op mod 1000 forskellige tarmbakterier, men hvert enkelt menneske har ”kun” en variation på mellem 150 og 200 forskellige. Til gengæld er sammensætningen af probiotika i din tarm helt unik for dig. En varieret kost medfører et varieret bakteriesamfund, og det kommer du rigtig langt med. Dog er der flere og flere, der vælger at supplere en sund og varieret kost med mælkesyrebakterier i form af kosttilskud. Kom forbi dit lokale apotek eller kig her på Apoteket-online.dk og gå på opdagelse i de forskellige former for kosttilskud med mælkesyrebakterier. 

Hvorfor er mælkesyrebakterier vigtige for din krop og for normalfloraen?

Uden mælkesyrebakterier i fordøjelseskanalen kan du ganske enkelt ikke fordøje visse typer af kulhydrater og fibre. Desuden bidrager mælkesyrebakterier også til kroppens immunfunktion. Bakteriefloraen der findes naturligt i kroppen kaldes for normalfloraen. Jo mere varieret en bakterieflora du har, desto bedre for fordøjelsen. Derfor har mange gavn af et tilskud af mælkesyrebakterier. Prøv med fordel Apovit Daglig Mælkesyrebakterier, der er et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier og D-vitamin til voksne og børn fra 3 år. En enkelt kapsel om dagen er nok til at opnå den daglige dosis. 

Hvornår skal jeg begynde at tage mælkesyrebakterier?

Mange døjer i hverdagen med oppustethed og maveproblemer af forskellige arter. Her kan det være en god ide at tilføje tarmen ekstra mælkesyrebakterier - enten gennem kosten eller i form af et kosttilskud som en hjælpende hånd. Skal du ud og rejse, kan det desuden være en god ide at tage mælkesyrebakterier et par dage inden afgang samt under rejsen. Så sørger du for, at maven er helt klar på at smage mad, du ellers ikke spiser til daglig, og dermed kan nyde ferien. Prøv eventuelt Apovit Rejse Mælkesyrebakterier med både mælkesyrebakterier og C-vitamin, der styrker dit immunforsvar på rejsen. 

Hvordan vælger jeg de bedste mælkesyrebakterier?

Når du skal vælge et kosttilskud, er der forskellige faktorer, som du skal overveje. Er det til brug i dagligdagen eller på rejsen? Til hvilken aldersgruppe er kosttilskuddet? Skal kosttilskuddet være i form af kapsler eller dråber? Er du gravid eller ammer du? Lactocare Pregnant Kapsler er eksempelvis et kosttilskud indeholdende 3 milliarder mælkesyrebakterier fra tre forskellige stammer specifikt udviklet til både gravide og til ammende. Kapslerne kan tages under hele graviditeten samt i tiden, hvor moderen ammer barnet. Her vil mælkesyrebakterierne overføres til barnet. 

Hvilke typer af mælkesyrebakterier kan jeg købe her på Apoteket-online.dk?

På dit lokale apotek og her på Apoteket-online.dk finder du kosttilskud indeholdende mælkesyrebakterier i form af enten kapsler, tyggetabletter eller dråber. Mens dråberne og tyggetabletterne primært henvender sig til børn i forskellige aldre, så findes kapslerne i yderligere forskellige varianter til voksne. Er du rundet de 50 år, så er Duolac 50+ Vitalitet Kapsler måske lige det, som du står og mangler. Kosttilskuddet indeholder 10 milliarder mælkesyrebakterier fordelt på 12 nøje udvalgte, forskellige mælkebakteriestammer tilsat D-vitamin, C-vitamin og Prolac-T. 

Kan jeg tage for mange mælkesyrebakterier?

En overdosis af mælkesyrebakterier kan som al anden medicin give bivirkninger, hvorfor den anbefalede dosis altid bør følges. De fleste kosttilskud med probiotika har en daglig anbefalet dosis på omtrent 1-2 kapsler. Læs dog altid indlægssedlen, da den daglige anbefalede dosis kan variere fra produkt til produkt. 

Få let din daglige dosis af mælkesyrebakterier med kapsler

Nogle gange går det lidt hurtigt i hverdagen, og så skal det med kosttilskud helst være så nemt og enkelt som muligt, så brugen af disse, så vidt muligt, kan blive en daglig vane. Et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier i form af en kapsel gør det nemt at overskue den daglige dosis. På apoteket finder du blandt andre Zelactin Kapsler, der er dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, der er resistente overfor både mave- og galdesyre. Den anbefalede daglige dosis lyder på 2 kapsler, der enten kan synkes hele med et glas vand eller hvor kapslens indhold kan opløses i vand. 

Nem og smagfuld dækning af dine mælkesyrebakterier med tyggetabletter

Er dit barn heller ikke helt vild med at sluge piller og kapsler? Så kan det være, at en tyggetablet glider lettere ned. Lactocare Kids Tyggetabletter er et kosttilskud med levende mælkesyrebakterier, der kan tages af børn fra 3 år og opefter. Tyggetabletten er med smag af ananas og indeholder 5 milliarder levende bakterier fordelt på to forskellige Lactobacillus stammer. 

Let dosering med mælkesyrebakterier som dråber til børn

Til de mindste børn er den letteste dosering af kosttilskud oftest via dråber, der enten kan blandes med modermælk eller gives direkte i munden - eksempelvis på en teske. BabyVärn Mælkesyrebakterier og Vitamin D indeholder mælkesyrebakterier og vitamin D i solsikkeolie. Der medfølger en pipette som anvendes til at dosere de 3 dråber, der svarer til den daglige anbefalede dosis for børn mellem 2 uger og 4 år. 

Få et rebalanceret immunforsvar med mælkesyrebakterier

Tarmens normalflora er essentiel for, at du kan beskytte dig mod udefrakommende påvirkninger. Har du en god og varieret normalflora, så kan du stå imod lidt af hvert. Derfor kan det være en god ide at tilføje tarmen nogle af de ”gode” bakterier i form af et tilskud med mælkesyrebakterier, som eksempelvis Solaray Multidophilus 24 Stammer Kapsler, der indeholder 30 milliarder levende bakterier. 

Kapsler med mælkesyrebakterier til ubalance i skeden

Til at forebygge og genoprette balancen i skedens flora er vaginalkapsler den foretrukne løsning for mange. Vivag Plus Vaginalkapsler er et naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie og tørhedsfornemmelse grundet ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Kapslerne indeholder mælkesyrebakterier af typen Lactobacillus gasseri og Lactobacillus rhamnosus.  

Hvad er de bedste mælkesyrebakterier til irritabel tyktarm

Lider du af irritabel tyktarm? Så kan vi anbefale Biosym Symbioflor+, der indeholder mælkesyrebakterier med tre veldokumenterede og syreresistente stammer. Syreresistente mælkesyrebakterier kan nemlig modstå mavesyre, og dermed nå intakte frem til tyktarmen, hvor de har deres virkning. 

Husk, at det altid er en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Bør jeg indtage mælkesyrebakterier? Findes der mælkesyrebakterier til børn? Hvilken form for mælkesyrebakterier er bedst? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.