Rygestop produkter

Nikotin tabletter

Nulstil
Filter
Luk

Nikotintabletter

Når du står overfor udfordringerne ved et rygestop, er det vigtigt at komme godt fra start og få dækket kroppens behov for nikotin så godt som overhovedet muligt. På den måde er der større chance for succes med det endelige rygestop. Læs mere herunder om hvordan nikotintabletter virker, hvilken styrke du skal vælge og hvilke bivirkninger, der kan forekomme. 

Hvad er nikotintabletter? 

Nikotintabletter er små sugetabletter, der virker ved langsomt at frigive nikotin til mundens slimhinder, mens du suger på tabletten, hvorfra nikotinet bliver optaget ind i blodbanerne. På denne måde mindskes rygetrangen samtidig med at abstinenssymptomerne lindres. En nikotinsugetablet er et godt alternativ til andre tobakserstatning produkter, hvis du ikke bryder dig om at tygge tyggegummi eller bruge plaster. Nikotintabletter er diskrete at bruge, nogle kan fås med en frisk smag af mint og leder du efter sukkerfri nikotinsugetabletter, så findes det også.  

Hvilken styrke nikotintabletter skal jeg vælge? 

Vores nikotintabletter fra Nicorette og Nicotinell fås i forskellige styrker og pakninger. Nicorette tilbyder sugetabletter med 2 mg nikotin og 4 mg nikotin pr. tablet og Nicotinell har tabletter med 1 mg nikotin og 2 mg nikotin pr. tablet. Vi anbefaler, at man starter med følgende styrke på nikotintabletterne:

  • Nicorette nikotintabletter på 2 mg, hvis du er vant til at ryge mindre end 20 cigaretter om dagen. Tabletterne med 2 mg findes i pakninger med 20 stk., 80 stk. og 160 stk.
  • Nicorette nikotintabletter på 4 mg, hvis du er vant til at ryge mere end 20 cigaretter om dagen inden rygestoppet. Tabletterne med 4 mg kan købes i pakninger af 80stk.
  • Nicotinells nikotintabletter på 1 mg nikotin pr. stk. hvis du ryger mindre end 20 cigaretter om dagen.
  • Nicotinells nikotintabletter på 1 mg og 2 mg nikotin pr. stk. hvis du ryger mellem 20 og 30 cigaretter om dagen inden rygestoppet.
  • Nicotinells nikotintabletter på 2 mg nikotin pr. stk. hvis du ryger mere end 30 cigaretter om dagen.
Både tabletterne med 1 mg og 2 mg nikotin fra Nicotinell kan findes i pakninger af 36 stk. og 204 stk. Tabletterne fås med frisk frugtsmag eller den kølende smag af Icy mint.

Nikotintabletter til både rygestop og rygereduktion

Nikotintabletter er et lægemiddel, der anvendes til at hjælpe med at stoppe med at ryge. Når du føler rygetrang, kan du tage en sugetablet. I starten bør du tage en sugetablet med et interval på 1-2 timer, hvilket typisk ender op i et samlet antal på mellem 8 og 12 sugetabletter om dagen. Det anbefales ikke at tage mere end 30 sugetabletter om dagen i en periode på op til tre måneder. Efter tre måneder bør du derimod gradvist reducere dit forbrug af sugetabletter. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger for at få den bedste effekt af behandlingen.

Ønsker du at reducere antallet af cigaretter du ryger, kan du erstatte nogle af dine cigaretter med nikotinsugetabletter i løbet af dagen. Gør du brug af denne metode anbefales det, at du har reduceret antallet af daglige cigaretter med mindst 50 % efter 6 uger. Er dette ikke lykkedes bør du søge rådgivning hos lægen eller på apoteket. Det er en god idé at forsøge at stoppe med at ryge, så snart du føler dig klar, men ikke senere end 4 måneder efter du har startet behandlingen med nikotintabletter. Hvis du ikke har været i stand til at stoppe med at ryge indenfor en periode på 6 måneder efter du har startet din behandling, bør du ligeledes søge rådgivning enten hos lægen eller på dit lokale apotek. 

Hvordan bruges en nikotintablet?

For at få det fulde udbytte ud af en nikotintablet skal du placere den i munden og suge på den, indtil du oplever en intens smag. Derefter skal du placere tabletten mellem tandkødet og kinden og flytte den fra side til side med korte mellemrum. På denne måde frigør tabletten nikotin til blodet gennem mundens slimhinder, mens den langsomt bliver opløst. For at få den bedste effekt bør du undgå at tygge på tabletten. Ligeledes anbefales det ikke at spise eller drikke, mens den ligger i munden. Det tager normalt omkring 20 minutter før tabletten er helt opløst, men dette kan variere afhængigt af tablettens størrelse, og hvor intenst du suger på den. Du vil formentlig opleve effekten af nikotinen hurtigt, da den vil lindre rygetrangen og kroppens behov for nikotin. Du kan også tage nikotintabletter regelmæssigt, f.eks. en gang hver eller hver anden time, for at forebygge voldsom rygetrang eller abstinenser fra nikotinmangel.

Mulige bivirkninger ved nikotintabletter

Som alle andre tobakserstatningspræparater og anden medicin kan der opleves bivirkninger ved brug af nikotintabletter. Det er dog ikke alle, der får bivirkninger, og det vil til enhver tid være mere skadeligt at indtage de skadelige stoffer fra tobaksprodukter. De mulige bivirkninger ved brug af nikotintabletter kommer typisk i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Symptomerne kan være:
  • Ømhed og irritation i munden og svælget
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Fordøjelsesforstyrrelser
  • Hikke
  • Hoste
  • Overfølsomhed
  • En prikkende eller snurrende fornemmelse og følelsesløshed i huden
  • Smagsforstyrrelse
  • Mavesmerter
  • Halsbrand
  • Opkastning
  • -Øget mængde spyt
  • Mundbetændelse
  • Luftafgang fra tarmen
  • Diarré
  • Mundtørhed
  • Træthed
  • Anafylaktisk reaktion
  • Allergisk reaktion herunder udslæt og hævelser
  • Hurtig puls
  • Åndenød
Du skal være opmærksom på, at du ikke må bruge nikotintabletter fra Nicorette, hvis du er allergisk over for nikotin eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i produktet. Sukkersygepatienter bør være opmærksomme på, at der forekommer en øget insulinoptagelse ved rygeafvænning.

Husk at du altid er velkommen til at komme forbi dit lokale apotek og få gode råd og vejledning om dit rygestop. Hvilke produkter virker godt sammen? Hvad indeholder nikotintabletter? Hvilke bivirkninger findes der? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.