Din kurv er opdateret
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Fnat er en hudsygdom, som mange på et eller andet tidspunkt i livet generes af - og som oftest opdages ved en voldsom kløe. Det gælder både mænd og kvinder, børn og voksne, der kan smittes med fnat. Heldigvis er der gode muligheder for behandling.
Fnat skyldes miden Sarcoptes Scabiei, som er en lille parasit, der kan leve i – og af – hudens øverste hornlag. Her ”bor” de i gange, som hunnen graver i huden, og her lægger hunnen sine æg, når miderne har parret sig. Hun-mider kan lægge 2-3 æg om dagen, og i løbet af to uger klækker ægget og bliver til en mide. En fnat-mide kan leve 4-6 uger.
Miden er kun 0,3 – 0,4 mm, og er derfor kun en lille bitte prik, som de fleste skal bruge en lup for at se. Men midegangene kan blive op til 10 mm lange, og er tit synlige. Du kan genkende en midegang som en gråhvid streg, der bugter sig, og har en sort prik(miden) for enden. Lægen stiller diagnosen fnat ved at finde en mide eller et æg, som bliver taget ud med en tynd nål og identificeret via et mikroskop. Herefter bliver du tilbudt fnat behandling.
Fnatmiderne bliver typisk overført via hudkontakt. Det kan være mellem personer, der deler seng. Mellem par, der har sex. Eller mellem personer, der i andre situationer har hudkontakt. Fx på plejehjem, hospitaler og i institutioner for fx ældre eller småbørn, hvor der er fysisk hudkontakt med de ansatte. I vintermånederne, hvor vi opholder os mere indenfor, kan smitten sprede sig hurtigere, fordi vi generelt har mere kropskontakt. På institutioner – og fx efterskoler og kostskoler, hvor eleverne bor tæt – kan det udvikle sig til en epidemi.
En fnat-mide kan kun overleve fire døgn uden hud. Men i disse døgn kan de optræde i tekstiler, som en smittet person har haft på kroppen. Det kan være sengetøj, håndklæder, undertøj og andre beklædningsgenstande, der har været i direkte kontakt med huden hos den smittede. Hos børn er mulige smittekilder også huer og halstørklæder, fordi børn kan få fnat i både hovedbunden, ansigtet, nakken og på fingrene.
Det absolut primære symptom er kløe. Kløe på kroppen kan have mange årsager. Din hud kan være tør, hvilket hud fx ofte er om vinteren på grund af den lave luftfugtighed. Det kan være lidt eksem eller en irritation på grund af allergi. Men det kan også være fnat. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne på fnat, der først og fremmest er kløe og udslæt.
Reaktionen kommer på grund af en allergisk reaktion over for fnat-miderne og deres affaldsprodukter. Typisk går der et par uger, før du mærker de første symptomer. Men der kan gå op til seks uger, så derfor kan det være svært at koble symptomerne til fysisk kontakt med personer, der var bærere af fnat-smitte.
Kløen kan være voldsom. Det klør mest, når huden er varm, så derfor er det især om natten, kløen er intens. Der, hvor miden er, klør det mest, men kløen kan brede sig til hele kroppen. Hos nogle kan kløen ødelægge nattesøvnen i så høj grad, at det er svært at fungere i det daglige.
Kløe giver i sig selv kradsemærker og sår, men de angrebne områder viser sig også med røde knopper, blærer og hævede knuder i huden.
Ud over kløe, udslæt og sår kommer der fnat-gange i huden. Det kan godt være, du skal bruge en lup for at se dem, men hvis du kigger på fx håndleddet og fingrene, plejer det at være til at få øje på de små gange, hvor fnat-miderne lever.
Fnat kan behandles 100%. Men det kræver, at du er 100% omhyggelig. Behandlingen har to spor:
Førstevalg til fnat behabdling er Permethrin 5% creme, som du køber i håndkøb. Det er effektivt, det kan fjerne fnatten – men blot en enkelt lille sjuskefejl kan betyde, at behandlingen ikke virker.
Behandling med Permethrin creme kan irritere huden, så du stadig har kløe. Det behøver ikke at betyde, at behandlingen er mislykkedes. Hvis du en uge efter behandlingen med fnat-creme ikke har fået nye udbrud, så er din fnat væk. Får du derimod fortsat aktive udbrud, så skal du tale med din læge om andre behandlingsmetoder.
Køn
Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.
Køn
Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.