Tests

Graviditetstest

Nulstil
Filter
Luk

Graviditetstest

Har du haft ubeskyttet samleje eller prøver du at blive gravid, kan du nemt og hurtigt få svar med en graviditetstest. Kort tid efter at kvindens æg er blevet befrugtet begynder kroppen nemlig at danne HCG hormon. Det er dette hormon, der måles ved at tage en graviditetstest. HCG dannes i celler i moderkagen, og er en vigtig faktor for at opretholde graviditeten. Mængden af HCG findes i urinen og fordobles ca. hver 2.-3 dag i graviditetens første 10 uger. Ønsker du at blive gravid, kan det være en hjælp at vide, hvornår du har ægløsning. På dit lokale apotek og på Apoteket-online.dk kan du både finde ægløsningstest og graviditetstest. 

Bedste graviditetstest

Hvilken graviditetstest der er bedst, er et spørgsmål om præference. De fleste tests i dag er af en høj kvalitet - dvs. at der er 99% sikkerhed om resultatet. Herunder har vi samlet et lille overblik over de to typer graviditetstest, der begge er nemme at bruge og giver et hurtigt resultat. 
  • Graviditetstest-stav: Teststrimlen er indsat i et plastikhylster, som gør det muligt at tisse direkte på testen. Du behøver altså ikke at opsamle urinen først, hvilket før den yderst hygiejnisk og let anvendelig. Med Apotekets Graviditetstest kan du aflæse resultatet allerede indenfor 1-5 minutter. 
  • Graviditetstest-strimmel: Kaldes også graviditetstest-strips. Her er du nødt til at opsamle urinen først i et bæger. Derefter dyppes strimlen i urinprøven og efter cirka 3 minutter kan resultatet aflæses. Et eksempel på en graviditetstest-strimmel er Abblo Graviditetstest, som kan anvendes 13 dage efter befrugtning, hvilket også svarer til første dag efter udebleven menstruation.
Udover en almindelig graviditetstest, findes der også ægløsningstest og tidlig graviditetstest som eksempelvis Abblo Tidlig Graviditetstest, der måler graviditeten allerede otte dage efter befrugtelse. 

Hvornår kan man se, om man er gravid?

Uanset om du prøver at blive gravid, eller om du er nervøs for at være blevet gravid ved ubeskyttet samleje, og gerne vil have en hurtig test, så vil sikkerheden for et præcist resultat være større jo længere tid du venter med at udføre testen. Der er mange forskellige graviditetstests på markedet, der alle kan give et resultat med en sikkerhed på over 99%, hvis du følger vejledningen nøje. Husk dog at der kan være forskel på, hvornår du skal tage testen! Bruger du testen, før det er anvist, bliver resultatet som sagt mere usikkert. En tidlig graviditetstest kan du bruge allerede omtrent 8 dage efter befrugtning svarende til 5 dage før din forventede menstruation, mens andre graviditetstest først bør anvendes den første dag efter udebleven menstruation. Husk at læse indlægssedlen og spørg på apoteket, hvis du er tvivl om anvendelsen af en graviditetstest. 

Hvor hurtigt kan jeg se om jeg er gravid?

Hvis du har fulgt vejledningen på din graviditetstest korrekt, vil du kunne se et resultatet på teststrimlen i løbet af 1- 5 minutter. Husk at graviditetstesten ikke må ligge for længe, inden du aflæser den, da farverne efter 10 minutter kan ændre sig og resultatet blive usikkert. Når du tager en graviditetstest, er resultatet afhængig af hvor meget graviditetshormon, der findes i urinen på det pågældende tidspunkt. De fleste kvinder har dog i tiden op til den ventede menstruation kunne producere så meget graviditetshormon, at de kan se et positivt resultat. For nogle kan et positivt resultat allerede ses nogle dage inden forventet menstruation og andre nogle dage efter. Ved en positiv graviditetstest bør du altid kontakte din læge, så du kan blive sikker på om du er gravid, og om hvor langt du evt. er henne i graviditeten.

Kan en graviditetstest være falsk negativ?

Ja, det kan den desværre godt. Testresultatet kan nemlig blive falsk negativt, hvis din urin er for tynd. Det kan skyldes, at du har drukket for meget væske, ikke har brugt morgenurin, tog testen for tidligt eller har taget testen mindre end 4 timer siden sidste toiletbesøg. Ovenstående grunde kan alle være skyld i, at HCG-koncentrationen er så lav, at den ikke kan måles, og du vil derfor ikke få et retvisende resultat.

Kan en graviditetstest være falsk positiv?

Ja. En graviditetstest er 99% sikker, men i sjældne tilfælde kan det ske, at testen viser falsk positiv. Dette kan skyldes at kvinden lige har været gravid, får medicin med hormoner eller har en sjælden sygdom i æggestokkene. Det er altid en god ide, hvis man er i tvivl om det positive resultat at tage en test mere eller kontakte sin læge for at blive testet og undersøgt.

Hvordan tager man en graviditetstest?

Selvom de fleste tests kan bruges døgnet rundt, anbefaler vi, at du tager den om morgenen, da koncentrationen af HCG- hormonet i urinen her vil være størst. Hvis testen kan bruges på andre tidspunkter af døgnet, vil det fremgå af vejledningen. Der er mange forskellige graviditetstests på markedet, der alle kan have forskellige fremgangsmåder. Overordnet er det samme princip. Graviditetstestens sugende del skal dyppes i en opsamlet urinprøve, eller holdes direkte i urinstrålen et kort stykke tid. Derefter lægges testen på en jævn overflade og resultatet kan aflæses indenfor den angivne tid, som normalt er indenfor ca. 5 min. Uanset hvilken test, du har valgt, skal du altid følge brugsanvisning nøje, da du ellers kan få et forkert resultat. 

Hvornår skal man tage en graviditetstest?

Du kan tage en graviditetstest fra første dag, hvor menstruationen udebliver. Det er dog muligt, hvis du bruger en tidlig graviditetstest at tage testen allerede fra fem dage før forventet menstruation. Den tidlige graviditetstest kan også tages efter den dag, hvor man forventer sin menstruation og virker på den måde ligesom den klassiske graviditetstest.

Hvor sikker er en graviditetstest?

En graviditetstest kan med 99% sikkerhed fortælle dig, om du er blevet gravid, hvis den er udført korrekt efter vejledningen til testen. De manuelle graviditetstest angiver en kontrolstreg, som indikation på at en korrekt mængde af urin er tilført, og resultatet kan aflæses. Kontrolstregen er den streg som er længst væk fra den sugende del af testen. Alle graviditetstests har en fast aflæsningstid, og resultatet er kun gyldigt inden for et vis tidsrum. Lader du testen ligge længere end anvist i vejledningen, kan du få et forkert resultat, og testen er ugyldig. Gyldigheden kan variere blandt de forskellige typer af graviditetstest, så læs altid brugsvejledningen til den graviditetstest, du har købt. Efter aflæsningstiden skal man se bort fra eventuelle forandringer i resultatet, da kemiske reaktioner i testen kan fortsætte, selv efter aflæsningstiden, hvilket kan medføre, at der kommer en streg, eller at en streg forsvinder.

Risiko for abort

Omtrent halvdelen af alle befrugtede æg går til grunde og udstødes af kroppen, inden graviditeten bliver opdaget. Selv med en positiv graviditetstest er der 15-20 % risiko for at miste fosteret. Det sker oftest inden for de første 12 uger. Jo længere kvinden er henne desto mindre risiko for abort. En graviditet op til omtrent den 3. uge kaldes populært for en ”bio”, da man kun kan fastslå den ved en biokemisk måling af urin eller blod.

Køb din graviditetstest på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk
Det er altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Hvornår kan man tage en graviditetstest? Hvor langt er jeg henne? Hvad er et HCG-niveau? Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. 

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

Nem og sikker betaling med bl.a. MobilePay