Mineraler

Jern

Nulstil
Filter
Luk

Jern

Hvis du synes, at du går rundt og er ekstra træt, så kan det godt være, at du lige skal se på, om du spiser sundt og så varieret, at kroppen får de vitaminer og mineraler, den har brug for. Har du eksempelvis været uforklarligt træt eller svimmel? Eller har du oplevet hjertebanken, åndenød og hovedpine? Så kan det være, at du mangler jern! Jern er vigtigt for rigtig mange af kroppens funktioner, og for nogle kan det være en god ide at supplere den daglige kost med lidt jern i form af en jernpille eller en jerntablet.

Hvad er jern? Hvilken betydning har jern for kroppen?

Jern bruges til at danne proteinet hæmoglobin, som du har i de røde blodceller, hvor de har til opgave at bære ilt rundt i kroppen. Jern sidder nemlig som en kerne inde i hæmoglobinmolekylet, hvor det kan binde ilt og transportere det ud til væv, der har brug for det. Dette er formentlig en af jernets vigtigste funktioner, men det er absolut ikke den eneste. Jern bidrager nemlig også til immunsystemets normale funktion, dine kognitive funktioner, dit energistofskifte og til flere andre af kroppens processer, hvorfor det er vigtigt at vide, hvor man naturligt finder jern i fødevarer. Kød, fisk og mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli, grønkål, pak choi og rucola er alle gode kilder til jern. Desuden er jern også at finde i havregryn, rugbrød, fuldkornsbrød og bælgfrugter. 

Hvad gør jeg hvis jeg har jernmangel?

Har du decideret jernmangel, eksempelvis grundet en alvorlig blødning, så vil du opleve træthed, svimmelhed, hjertebanken, åndenød, hovedpine, hyppige infektioner og evt. synsforstyrrelser. Særligt udsatte for at få jernmangel er bl.a. for tidligt fødte børn, bloddonorer, hurtigtvoksende teenagere, piger/kvinder med meget voldsomme menstruationer og gravide. Desuden er ældre, og andre, der spiser meget ensidigt også udsat for at få jernmangel. Har du en mistanke om, at du måske har jernmangel, så er det vigtigt, at du søger lægehjælp for korrekt diagnose. Din læge kan nemlig tage en blodprøve, hvor man både måler indholdet af hæmoglobin, røde blodlegemer og jern. 

Jernpiller og jerntabletter - din daglig dosis af vitalitet og sundhed

Materialet jern er noget, som vi alle forbinder med styrke. Sådan forholder det sig faktisk også med mineralet jern. Jern bidrager nemlig til et utal af kroppens funktioner som eksempelvis den kognitive funktion, energistofskiftet, dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, iltransport, immunsystemets normale funktion samt kroppens celledelingsproces. Ganske mange - og vigtige - ting. På apoteket har vi et bredt udvalg af både jernpiller og jerntabletter. Et eksempel på dette kunne være AminoJern Forte, der består af jenchelat, hvis optagelse er dokumenteret i kliniske test. Tabletterne er veganske, skånsomme for maven og så optages de 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud. Et jerntilskud som AminoJern Forte bidrager til den daglige energi og sundhed samtidig med at det mindsker træthed og udmattelse. 

Letoptageligt og effektivt tilskud for alle med flydende jern

Har du også svært ved at sluge piller? Så er et flydende jerntilskud måske noget for dig? Blueiron Flydende Jern indeholder en patenteret mikroindkapslet jernform, som gør, at det først opløses, når det kommer i tyndtarmen, hvor miljøet er mere basisk - dvs. at det har en højere pH. Jernet passerer dermed mavesækken uden at give nogen form for gener. Udover at være blid ved maven og letoptageligt, så smager Blueiron Flydende Jern godt af blåbær og pære. 

Jernkapsler og jern + C tabletter - praktisk jerntilskud med ekstra C-vitamin

I kosten findes to typer af jern. Der er hæmjern, som du finder i kød og fisk og så er der non-hæmjern, som især findes i kornprodukter, grønne grøntsager og bælgfrugter. Køber du et jerntilskud med hæmjern, så vælg gerne et, der er tilsat C-vitaminer, for netop C-vitamin er med til at forbedre kroppens optagelse af jern. Prøv med fordel Solaray Femi Jern+C tabletter, der indeholder en unik sammensætning af jernprodukt med C-vitamin, folsyre, vitamin B6, B12 og urter. 

Jerntilskud for gravide giver essentiel støtte til mor og barn

Omtrent en femtedel af danske gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten, hvis de ikke tager jerntilskud. Kvinder har nemlig almindeligvis små jerndepoter, når de bliver gravide. Fra 10. graviditetsuge øges kroppens behov for jern, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen alle gravide at tage et dagligt jerntilskud på 40-50mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Et lille tip er at tage jerntilskuddet sammen med mad og/eller drikke, der indeholder C-vitamin. Mange fødevarer hæmmer nemlig optagelsen af jern, men C-vitamin gør lige akkurat der modsatte. Prøv eventuelt Apovit Gravid Jern C, der allerede indeholder C-vitamin, der øger optagelsen af jern. Husk altid at følge de anbefalede doser og konsulter en læge før indtagelsen af jerntilskud under graviditeten. 

Nemt og velsmagende jerntilskud med jerndråber

Foretrækker du et nemt alternativ til traditionelle piller eller kapsler, så er jerndråber måske noget for dig? Jerndråber 34 mg/mL er et smagsneutralt kosttilskud, der hjælper kroppen med at få mere jern. Den anbefalede dosis til børn fra 3-10 år er 6 dråber dagligt, og for voksne lyder den anbefalede dosis på 11 dråber. Husk at ryste jerndråberne før brug. 

Det er altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål - også om kosttilskud. Må jeg tage jerntilskud under graviditeten? Er jerntilskud også anbefalet til børn? Hvad er symptomerne på jernmangel? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.