Bemærk at priser og lagerbeholdning kan variere, når du skifter apotek.
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Ørepropper
Vi bruger konstant vores ører. Hvis du aldrig har haft problemer med hørelsen, så tager du det sikkert som en selvfølge, at du kan tale i telefon, snakke med familie og venner hen over middagsbordet, udveksle meninger og holdninger, se en film uden undertekster, deltage i møder på arbejdet, følge med i forelæsninger på en uddannelse, høre en ambulance i trafikken, nyde fuglene kvidre en forårsdag og lytte til musik, der vækker følelser. Prøv at spole dit seneste døgn igennem. Hvordan havde det været uden lyd? Tomt! Derfor er det vigtigt at passe bedst muligt på dine ører. Det gør du eksempelvis ved brug af ørepropper. Herunder finder du information om forskellige former for ørepropper samt eksempler på, hvilke slags du kan finde på dit lokale apotek og her på Apoteket-online.dk.
Hvad er ørepropper?
Ørepropper findes i mange forskellige former, størrelser og farver til forskellige behov. Nogle er designet til at undgå vand i øregangen. Andre er lydisolerende og yder en effektiv beskyttelse mod høj støj. Desuden kan ørepropper både være lavet af skum, silikone eller plastik. Fælles for alle ørepropper er, at de placeres i det ydre øre ved brug og fjernes forsigtigt derefter for ikke at skade trommehinden.Ørepropper af høj kvalitet med Apotekets ørepropper
Både på dit lokale apotek samt her på Apoteket-online.dk finder du et bredt udvalg af ørepropper - også til børn. Som før nævnt har nogle til formål at forhindre vand i øregangen, mens andre dæmper musik til koncerter og festivaler. Apotekets Ørepropper Rejse er en øreprop med et helt tredje formål. Disse ørepropper udligner nemlig effektivt trykændringer under fly- og togrejser, hvor trykændringerne under start og landing kan medføre ubehag i ørerne. Dette skyldes at trykket i mellemøret ikke ændres lige så hurtigt som trykket i kabinen. Ventilen i øreproppen bidrager dog til at udligne denne forskel og mindsker dermed ubehag.Ørepropper til børn
Døjer dit barn med ondt i ørerne på flyrejser kan det være en god i det at bruge trykudlignede ørepropper. EarPlanes Trykudlignende Ørepropper er essentielle til rejser, da øreproppernes bløde ringe giver en lufttæt forsegling af øregangen. Under flyvning reducerer og udjævner de trykforskellen meget langsomt, så dit barn undgår at få ondt i ørerne. De lydisolerer dog så lidt, at du uden problemer kan høre samtaler og høre besætningens informationer. Døjer dit barn i stedet med en øget tendens til mellemørebetændelse og/eller har dræn i ørerne, så kan I med fordel prøve Quies Ørepropper Silikone Børn, der beskytter øret mod vand - både i svømmehallen, i havet, i poolen og i brusebadet. Øreproppernes formbare og let fastklæbende tekstur gør dem fuldstændig vandtætte og beskytter ligeledes mod kulde og støv.Ørepropper til musik og festival
Skal du til en koncert, en festival eller et andet event med høj musik, og vil du gerne beskytte dine ører mod skadelig støj? Apotekets Øreprop Musik beskytter effektivt hørelsen og giver samtidig en optimal musikoplevelse, da lyddæmpningsprofilen er målrettet musik. Ørepropper er lette at indsætte, behagelige at bruge, og så kan de genbruges.Hvad er forskellen på trykudlignende ørepropper og lyddæmpende ørepropper
Forskellen mellem trykudlignende ørepropper og lyddæmpende ørepropper findes i deres formål. Mens trykudlignende ørepropper mindsker ubehaget i ørerne ved flyrejser, beskytter lyddæmpende ørepropper mod støjskader.- På flyrejser oplever mange ubehag i ørerne på grund af trykændringer især under start og landing. Nogle oplever ligeledes ubehag i ørene på togrejser. Heldigvis findes der særlige trykregulerende ørepropper som eksempelvis EarPlanes Trykudlignende Ørepropper. Disse findes også i en mindre størrelse til børn og til voksne med en snæver øregang.
- Da støjskader kan føre til tinnitus og høretab er det vigtigt at beskytte ørerne mod skadelig støj. Desuden kan lyddæmpende ørepropper som eksempelvis Apotekets Ørepropper Lyddæmpende lukke forstyrrende støj ude, når man har brug for ro til lektielæsning, afslapning eller en uforstyrret nattesøvn.