Mund og tænder

Forkølelsessår

Nulstil
Filter
Luk

Creme og plaster mod forkølelsessår

Forkølelsessår er en smitsom sygdom, som skyldes betændelse med Herpes Simplex virus. Ved udbrud kommer der små blærer især på læberne og i munden, der kan være til stor irritation. De fleste kan lære at kende udbrud af forkølelsessår, og mange vil derfor ikke søge læge men kan, hvis de ønsker behandling, henvende sig på apoteket, hvor der kan gives råd om sygdommen og muligheden for behandling. 

Sådan behandler du dit forkølelsessår

Forkølelsessår begynder ofte som en prikkende fornemmelse i huden, der udvikler sig til små væskefyldte blærer, som danner sår med gullig skorpe. Virus smitter ved berøring, så vask hænder ofte og undgå at pille i såret. Derudover kan du på apoteket uden recept købe cremer, som indeholder stoffer, der hæmmer herpesvirus. Det er vigtigt at starte behandlingen, allerede når de første symptomer viser sig. 

Hvis cremerne ikke virker tilstrækkeligt godt, bør man kontakte en læge. Specielt hvis der er meget hyppige udbrud af herpes på læben, kan det være nødvendigt at få en forebyggende tabletbehandling med et virushæmmende stof. Mennesker med meget hyppige udbrud af herpes kan få færre udbrud, hvis de undgår større indtagelse af fødevarer indeholdende aminosyren tryptophan, som eksempelvis chokolade og nødder, og samtidig tager et kosttilskud med aminosyren lysin. 

Hvad virker bedst mod forkølelsessår?

Du kan få herpes både omkring munden og på kønsdelene, og symptomerne er de samme: Det svier, kløer og brænder - og så begynder der at komme blærer, der brister og danner sår. Især sårfasen kan være irriterende, fordi såret nemt revner, så det bløder. På apoteket har vi heldigvis flere midler til behandling - også i sårfasen. Herunder har vi samlet et par eksempler: 
  • Zovir Creme 50 Mg/G er et middel mod herpesinfektioner med det aktive stof Aciclovir. Zovir anvendes til behandling af infektioner med herpesvirus som eksempelvis lettere tilfælde af forkølelsessår på læberne. Cremen virker ved at hæmme dannelsen af herpesvirus i herpessmittede celler. Smøres på inficeret hud og slimhinder 5 gange i døgnet i 5-10 døgn. Bemærk at behandlingen skal indledes hurtigst muligt og senest 24 timer efter udbrud. Du bør desuden vaske hænder før og efter brug af cremen, og undgå at gnubbe på sårene eller tørre dem med et håndklæde for at undgå forværring eller smitte af infektionen.
  • HERPOTherm mod forkølelsessår er et patenteret medicinsk produkt til lokal behandling af symptomer, der opstår i forbindelse med Herpes Simplex, såsom kløe, brændende og snurrende fornemmelse og/eller ømhed. HERPOTherm kan som regel ved rettidig anvendelse forhindre dannelse af herpes-blærer. Ved efterfølgende anvendelse kan der opnås et lettere forløb eller en tidlig heling. De første symptomer på et herpesudbrud, de såkaldte prodomal-symptomer kan generelt være kløe, brændende og snurrende fornemmelse eller ømhed.
Er du i tvivl om, hvilket produkt der er det rigtige for dig, så kom endelig forbi dit lokale apotek og få en snak om de forskellige behandlingsmuligheder. Det dygtige personale bag skranken står klar til at hjælpe dig i den rigtige retning. 

Er forkølelsessår det samme som herpes?

Forkølelsessår er sikkert det navn, du kender. Men det er faktisk en sygdom, der skyldes virusset Herpes Simplex. Ca. 80% af danskerne har virus i kroppen, og det bliver overført via fysisk kontakt. Det er ikke alle, der får udbrud, men når først, du er smittet, så er det for livstid. Det vil sige, at herpesvirus forbliver i kroppen resten af livet, hvor det ligger i en dvaletilstand og kan blive aktivt igen og give nye udbrud af forkølelsessår. De fleste børn bliver smittet med herpes men kun et mindre antal vil få en forbigående betændelse på læber og i munden. 


Hvad er forskellen på plaster til forkølelsessår og creme mod forkølelsessår?

Til behandling af forkølelsessår kan både cremer og/eller plastrer benyttes. En creme mod forkølelsessår, som eksempelvis Zoviduo, virker ved at hæmme dannelsen af herpesvirus i herpessmittede celler. Et plaster mod forkølelsessår, som eksempelvis Compeed Plaster Til Forkølelsessår, er et diskret behandlingsplaster, der virker som et virusskjold samtidig med at det reducerer smitterisikoen fra forkølelsessåret. For det bedste resultat bør brugen begyndes ved første prikken, og derefter anvendes både dag og nat under resten af udbruddet.


Få lindring af smerte og fremskynd helingsprocessen med creme mod forkølelsessår

Forkølelsessår er en af de mest almindelige infektioner i befolkningen. Næsten alle voksne danskere er smittet med det virus, som er årsagen til sygdommen. Det er dog kun omtrent hver femte af de smittede, som vil blive generet af tilbagevendende udbrud af sygdommen. De fleste, der har forkølelsessår, har udbrud ca. 2-3 gange om året. Nogle har sjældnere, mens andre har hyppigere udbrud. Under alle omstændigheder er det utroligt irriterende og til tider smertefuldt, og derfor er det vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt i forløbet. Prøv cremer som Acivir, Zovir eller Zoviduo, der alle virker ved at hæmme dannelsen af herpesvirus i herpessmittede celler. 

Sådan påfører og fjerner du plaster til forkølelsessår korrekt

For at få den bedste virkning og den største effekt af dit plaster mod forkølelsessår er det vigtigt, at du anvender plastret ordentligt. Med det menes der, at indlægssedlen bør læses inden brug, så plastret kan påføres korrekt. Vi har herunder lavet en mini-guide til, hvordan et plaster mod forkølelsessår bør anvendes:
  1. Vask altid hænder både før og efter brug.
  2. Sørg for at huden, hvorpå plastret skal placeres, er tør og ren.
  3. Undgå så vidt muligt at ramme læberne med plastret, da det kan påvirke plasterets klæbeevne. Af samme grund må den klæbende side af plastret heller ikke berøres.
  4. Kig i et spejl og tryk forsigtigt plastret ned over forkølelsessåret, så det sidder fast.
  5. Fjern derefter en eventuel bagside af plastret, mens plastret bliver siddende på huden.
Er du i tvivl om hvordan netop dit plaster mod forkølelsessår skal anvendes, så kom endelig forbi dit lokale apotek og få lidt gode tips og tricks fra det dygtige apotekspersonale!

Fordele og ulemper ved at bruge plaster mod forkølelsessår

Fordelen ved et plaster mod forkølelsessår er, at det sidder godt fast og forhindrer, at man rører ved det inficerede område, hvilket bremser smitten. Derudover kan plastre være yderst effektive mod små udbrud. Et plaster mod forkølelsessår kan være næsten usynlige, og det er endda muligt at påføre makeup ovenpå plastret. Ulempen er dog, at afhængigt af hårvækst og hud kan plasteret være ubehageligt at have siddende i ansigtet, hvor det i nogle tilfælde kan stramme. Ved større udbrud kan plastre desuden være svære eller umulige at placere korrekt på det inficerede område.  

Fordele og ulemper ved at bruge creme mod forkølelsessår 

En creme mod forkølelsessår hjælper til effektivt at holde aktivstofferne i tæt kontakt med det inficerede område, og er let at påføre præcist, også på større udbrud. Til gengæld er ulempen, at man let kan komme til at tørre cremen af ved et uheld, og der er større risiko for, at man ved berøring smitter andre. 

Forkølelsessår og andre former for herpes-udbrud kan ødelægge både velvære og humør. Derfor er det altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Skal jeg bruge en creme eller et plaster? Hvad kan jeg selv gøre? Hvornår bør jeg søge læge? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.