Intim

Bind og indlæg

Nulstil
Filter
Luk

Bind og trusseindlæg

Mange tænker, at bind udelukkende bruges under kvindens menstruation, men vidste du, at du på apoteket finder bind og indlæg til mange forskellige behov og situationer? Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om både menstruationsbind, indlæg, inkontinensbind samt efterfødselsbind og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller her på Apoteket-online.dk.

Bind og indlæg

Hygiejnebind og indlæg kan bruges af begge køn i alle aldre. Om du har brug for et bind som hjælpemiddel til inkontinens, menstruationsperioden eller efterfødselstiden, så finder du det på apoteket. Vi har nemlig et bredt udvalg af bind og indlæg til adskillige formål, i varierende størrelser og med forskellige fokuspunkter. Kom endelig forbi til en snak med det dygtige apotekspersonale på dit lokale apotek, der står klar til at hjælpe dig i den rigtige retning, hvis du har tvivl eller spørgsmål. 

Hvad er forskellen på bind og trusseindlæg?

Der er en del forskelle at finde mellem hygiejnebind og trusseindlæg. Først og fremmest så er et trusseindlæg oftest både tyndere og mindre end et bind, der i langt de fleste tilfælde vil have en større overflade. Derudover er sugeevnen størst i et bind sammenlignet med et trusseindlæg. Derfor er trusseindlæg velegnet til det daglige brug, hvor der eksempelvis kan forekomme pletblødninger eller udflåd. Et bind er derimod beregnet til brug under selve menstruationen, da disse er betydeligt mere absorberende end trusseindlæg. 

Bind der sikrer komfort og sikkerhed hele dagen

Leder du efter et bind mod inkontinens, der giver dig både tryghed og bekvemmelighed i en travl hverdag? Prøv med fordel Tena Discreet Ultra Pad Normal, der er lavet, så det opsuger væske langt hurtigere end bind til brug ved menstruation. Det skyldes, at urin har en anden konsistens end blod, og ofte kommer urinen langt hurtigere og mere uventet. Bindet har desuden et Odour Control system, der hæmmer væksten af de bakterier, som normalt medfører lugtgener, så du kan nyde din dag uden bekymringer.  

Skånsomme trusseindlæg med optimal friskhed

Nogle bruger trusseindlæg som en ekstra sikring både før og efter en menstruationsperiode mod eventuelt udflåd og/eller pletblødninger. Andre bruger trusseindlæggene sammen med tamponer under menstruationen. I begge tilfælde er det vigtigt, at indlæggene holder dig både frisk og tør hele dagen. Apotekets Trusseindlæg er anatomisk udformet med en høj absorberede kerne, der sikrer mod gennemvædning. Trusseindlægget har en selvklæbende tape, som holder trusseindlægget på plads og er fremstillet af folie, så huden ikke får problemer med at ånde.

Føl dig tryg med absorberende trusseindlæg

Har du brug for et trusseindlæg, der er ekstra absorberende og som dermed kan give en overraskende sikker beskyttelse mod ufrivillig vandladning og sporadiske dryp? TENA Discreet Mini Magic er et lille trusseindlæg, der dog er yderst absorberende grundet dens microPROTEXT-teknologi. Det tynde trusseindlæg sikrer dig både komfort og effektivitet i hverdagen. 

Inkontinensbind med sikkerhed og diskretion til mænd og kvinder

Næsten 500.000 danskere lider af urininkontinens. Det kan være alt lige fra små dryp et par gange om måneden til daglige dryp eller måske flere “større uheld” om ugen. Med Tena Discreet Extra Plus får du et bind med trippel beskyttelse til maksimal diskretion og sikkerhed. Specielt velegnet til mellemstore og ufrivillige vandladninger, således at alle brugere kan føle sig både sikre og selvsikre hele dagen igennem. 

Menstruationsbind med maksimal sugeevne

I dag findes der mange former for menstruationsbeskyttelse, men langt de fleste vælger at starte med at bruge enten et hygiejnebind eller et indlæg, når de får menstruation for første gang. Et bind er nemlig let at anvende, behagelige at have på og så fås de i dag med en utrolig god sugeevne. Har du lyst til at prøve noget nyt, så kan du med fordel kigge på en menstruationskop.

Efterfødselsbind for maksimal komfort og støtte efter fødslen

Det er helt normalt at bløde de første uger efter fødslen. Dette gælder både ved en vaginal fødsel og et kejsersnit. På samme måde oplever mange i efterfødselstiden inkontinens og mindre ufrivillige vandladninger. Derfor kan det være en rar sikring med et bind, der giver den ekstra støtte til tiden efter fødslen. 

Husk, at det altid er en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Hvilke bind bør jeg bruge til efterfødselstiden? Hvornår skal jeg bruge trusseindlæg, og hvornår skal jeg bruge hygiejnebind? Hvor tit bør jeg skifte en bind? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.