Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse

Flere og flere unge udvikler et forstyrret forhold til mad og krop. ”Hvis vi bruger seneste internationale viden som udgangspunkt, så er vurderingen, at vi her i Danmark har ca. 75.000, der lever med en spiseforstyrrelse. De kan være svære at identificere, diagnosticere og behandle, for de oplever ikke selv, at de har brug for hjælp. Mit primære budskab til alle, der er bekymrede for, om de har en spiseforstyrrelse, er derfor: Ræk ud – vi er her for at hjælpe dig.”
De fleste kender til sygdommene anoreksi og bulimi, men overspisning (BED) blev også en officiel spiseforstyrrelses-diagnose for to år siden.

”5.000 danskere er diagnosticeret med anoreksi, der er den mest dødelige psykiske sygdom og nok den spiseforstyrrelse, som flest mennesker har hørt om. Den kommer til udtryk ved enormt restriktiv indtagelse af mad, og er tit kombineret med overtræning for at blive så tynd som mulig. Vi ser anoreksi hos alle typer unge – dog udgør piger 90% af tilfældene. 30.000 er diagnosticeret med bulimi, men vi regner med, der er et ret stort mørketal, fordi sygdommen er svær at opdage. Personen spiser normalt, men kompenserer ved at kaste op eller tage overdoser af afføringsmiddel. 

Så er der BED – Binge Eating Desorder – som er enten planlagt eller uplanlagt tvangsspisning. Mellem 40.000 og 50.000 danskere lider af sygdommen, og nyeste forskning tyder på, at vi skal lægge op mod 5.000-10.000 16-17-årige oveni. 75% af BED-tilfældene er kvinder og 25% er mænd. Det helt typiske symptom er overspisning i det skjulte. Tit spiser personen hverken morgenmad eller frokost, men går sidst på dagen amok i en kaotisk overspisning med flere timers trancelignende madindtagelse non-stop. Det kan være alt, men er ofte præget af normalt ”forbudte” ting som pizzaer, snacks, slik og hvidt brød med chokoladepålæg. Selvom maven er fyldt og gør ondt, fortsætter spisningen ukontrolleret, indtil personen er udmattet.” 

Årsager til spiseforstyrrelser

”En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, der kan udløses af fx ensomhed, mobning, seksuelt misbrug, et dysfunktionelt hjem med alkoholproblemer og/eller vold, traumer eller andre former for barske oplevelser, der udløser mistrivsel. Ofte kombineret med en lav robusthed og manglende evner i forhold til at række ud efter hjælp. Årsagen kan også gemme sig under en tilsyneladende perfekt overflade i et hjem, hvor man lever fanatisk sundt, overmotionerer og stræber efter den (alt for) perfekte krop. Miljø betyder meget, og i eksempelvis sportsverdenen – både elite og sub-elite – kan det på et tidspunkt plante sig som misforstået optagethed af kroppen. Endelig er der de særligt udsatte miljøer som danseverdenen og modelbranchen, hvor kropsidealerne er specifikke.

Og så er der en faktor, som vi ikke kan komme udenom: Sociale medier. Menneskets hjerne bliver helt automatisk direkte påvirket af de billeder, vi ser. Så når vi ved, at 12-16-årige bruger 4 timer dagligt på sociale medier, er der ingen grænser for, hvor meget de bliver bombarderet med billeder af fiktive idealer og modificerede kroppe, som giver en misforstået opfattelse af egen krop.”

Gode råd til dig, der (måske) har en spiseforstyrrelse

”Først og fremmest: Du er ikke alene, og det er ikke pinligt,” lyder det beroligende fra Laila, som i samme sætning opfordrer til at række ud. ”Tal med nogen om dine tanker og bekymringer. Det kan være dine forældre, en træner eller en lærer. Det kan være en god ven eller veninde. Men det kan også være en fagperson, der ved præcis, hvordan det er at være i en situation som din,” lover Laila Walther, der har et korps på mere end 200 frivillige, som er klar til at hjælpe. 
”Mange af vores frivillige har selv haft en spiseforstyrrelse. Andre har en uddannelse som eksempelvis psykolog eller psykoterapeut. Fælles er, at de bliver uddannet i at hjælpe dig, når du har brug for det. Fx hvis du er bange for, om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. I 2023 havde vi ca. 5.000 samtaler. Samtaler, der typisk varer en time, og hvor du føler dig set, hørt og hjulpet til at handle på din situation – fx ved at vi laver en aftale om, hvordan du søger hjælp efter samtalen. 60% af de unge, der ringer til os, føler sig mere klar til at handle efter samtalen, hvor du tilmed kan være anonym. Er det noget for dig?” spørger Laila, der her giver dig en oversigt over kontaktmuligheder:
  • Spiseforstyrrelse.dk: Chat, information, brevkasse, videorådgivning, booking af personlig rådgivning:
  • 70 10 18 18: Telefonrådgivning
  • 77 10 18 18: SMS-rådgivning 24/7

Gode råd til pårørende

”Når du som far, mor, søskende, ven, veninde, kollega, kæreste, lærer, træner eller anden pårørende er tæt på en person, der (måske) har en spiseforstyrrelse, så har du et ansvar. Selvom det måske umiddelbart føles grænseoverskridende at blande sig, så er det et udtryk for kærlighed. Og det skal være med den attitude, du møder personen,” råder Laila Walther, der har disse konkrete råd:
  1. Spørg ind til adfærd og mønstre, du har lagt mærke til. Stil kærlige HV-spørgsmål. Vær anerkendende og nysgerrig men alligevel direkte. Accepter, hvis personen ikke vil tale.
  2. Vær åben, lyt og lad være med at dømme personen.
  3. Se hele personen, for selvom spiseforstyrrelsen måske er den synlige lidelse, så er der tit bagvedliggende følelser og problemstillinger.
  4. Vær vedholdende og understreg, at det er et udtryk for omsorg, bekymring og ægte interesse for at hjælpe.
  5. Skæld ikke ud, og undgå at bebrejde. Personen føler afmagt, skyld og skam i forvejen.
  6. Sidste råd er især til forældre: Vær en god rollemodel. Lad være med at tale negativt om din egen krop, lær dine børn at være en del af positive og sunde fællesskaber/aktiviteter, spis og motioner på et sundt niveau og undgå at omtale supermodeller og atleters krop som noget attraktivt.

Behandling af spiseforstyrrelser

”En spiseforstyrrelse kan være en kompleks sygdom, som kan tage lang tid at behandle, fordi sygdommen bliver en identitet og en livsstil, der er dybt forankret i vaner. Derfor handler det om at blive bevidst om de uhensigtsmæssige vaner, der ligger bag den forstyrrede opfattelse af krop og mad. Og i høj grad om at opbygge et nyt billede af sin krop og sit liv. En spiseforstyrrelse kan fylde næsten alt i livet, og hvad sætter man i stedet? Hvordan håndterer man den nye version af sig selv? De fleste ønsker brændende at få genskabt et almindeligt liv, og vil så uendelig gerne have et sundt forhold til krop og mad. Det positive er, at når først resultaterne begynder at komme, så er er det på alle fronter. Stress, bekymringer og sort humør letter. Symptomerne på spiseforstyrrelse bliver mindre og mindre. Og mange fortæller os, at de har fået livet tilbage.”

Test dig selv:

Har du spiseforstyrrelse?

  1. Er du tilfreds med dine spisevaner? Nej
  2. Påvirker din vægt, hvordan du har det med dig selv? Ja
  3. Spiser du nogensinde i hemmelighed? Ja
  4. Har du, eller har du haft, en spiseforstyrrelse? Ja

Hvis du i to ud af de fire spørgsmål svarer som markeret, så har du sandsynligvis en spiseforstyrrelse. De to første spørgsmål identificerer bedst en evt. spiseforstyrrelse. 
Kilde: sundhed.dk
Interview med
Laila Walther
Direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Laila Walther er uddannet socialrådgiver, og har suppleret med en Master i Public Policy. Karrieren begyndte i Dansk Socialrådgiverforening, og derefter Københavns Kommune, hvor Laila var leder af døgnkontakten – et krisecenter for 12-18-årige. Siden blev hun centerchef for 10 institutioner for sårbare unge, og før Laila Walther begyndte at arbejde med spiseforstyrrelser og selvskade, var hun en årrække afdelingschef hos Kræftens Bekæmpelse.