Sund viden fra apoteket
Ernæringsdrik: En god idé, hvis du er ældre og svækket
De fleste ældre danskere er heldigvis sunde og velfungerende. Men der er også mange, som er svækkede. Enten på grund af helbredsmæssige problemer, eller fordi man gennem livet ganske enkelt har slidt og appetitten med alderen er blevet så lille, at kroppen ikke får nok næring.
Det er en kendt sag, at vi med alderen har behov for mindre energi. Dels fordi kroppen omsætter energi langsommere, og dels fordi de fleste samtidig har et lavere fysisk aktivitetsniveau. Men selvom energibehovet er lavere, så er behovet for næringsstoffer det samme. Så når en ældre person får problemer med appetitten, er der stor risiko for at komme i underskud af vigtige næringsstoffer – herunder protein, som er kroppens vigtigste byggesten.
Nogle ernæringsdrikke er såkaldt ”fuldgyldige” – dvs. at de i en defineret mængde kan udgøre personens eneste ernæring. Det er relevant for meget syge, og måske sengeliggende patienter, men hvis du er skrøbelig og svækket på grund af et naturligt, aldersbetinget vægttab, så kan du have stor glæde af et supplement til kosten. Fx en ernæringsdrik med protein. Disse ernæringsdrikke findes i flere smagsvarianter og smager fint – men absolut bedst, når de er kolde. Prøv fx at fryse en ernæringsdrik ned og spise den som is, før den er tøet helt op.
Proteinerne er en del af alle kroppens biologiske processer. De er nødvendige for opbygningen af celler, de er nødvendige for vedligeholdelsen af kroppens væv, de har en vigtig funktion i forhold til immunforsvaret og de giver energi. Hvis en person er akut eller alment svækket, er proteiner derfor noget af det vigtigste at indtage.
Ernæringsdrik med protein
Der findes flere forskellige typer ernæringsdrikke. Fælles for dem alle er, at de er klassificerede som levnedsmidler til medicinske formål og er mættet med energi og næringsstoffer. Så blot en lille bitte portion på fx 125 ml øger næringsindtaget effektivt.Nogle ernæringsdrikke er såkaldt ”fuldgyldige” – dvs. at de i en defineret mængde kan udgøre personens eneste ernæring. Det er relevant for meget syge, og måske sengeliggende patienter, men hvis du er skrøbelig og svækket på grund af et naturligt, aldersbetinget vægttab, så kan du have stor glæde af et supplement til kosten. Fx en ernæringsdrik med protein. Disse ernæringsdrikke findes i flere smagsvarianter og smager fint – men absolut bedst, når de er kolde. Prøv fx at fryse en ernæringsdrik ned og spise den som is, før den er tøet helt op.
Hvorfor er protein så vigtigt?
Proteiner bliver også kaldt kroppens byggesten. De består af aminosyrer, og kroppens proteiner er opbygget af mange forskellige slags af disse aminosyrer. Nogle er ikke så vigtige, men andre er livsvigtige at få tilført via ernæringen, fordi kroppen ikke selv kan danne dem.Proteinerne er en del af alle kroppens biologiske processer. De er nødvendige for opbygningen af celler, de er nødvendige for vedligeholdelsen af kroppens væv, de har en vigtig funktion i forhold til immunforsvaret og de giver energi. Hvis en person er akut eller alment svækket, er proteiner derfor noget af det vigtigste at indtage.