Din kurv er opdateret
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Normale åbningstider
Helligdage og undtagelser
Malling Apotek
Stationspladsen 5
8340 Malling
Tlf.: 86932271
odder@apoteket.dkMalling Apotek
Stationspladsen 5
8340 Malling
Tlf.: 86932271
odder@apoteket.dk
Har du før oplevet, at din recept er udløbet til lige netop det lægemiddel, du står og mangler? Så kan apoteket muligvis hjælpe dig ved at ”forlænge” din recept gennem en såkaldt genordination. Det betyder, at du kan få den medicin, du er løbet tør for, i den mindste pakning, så du kan klare dig, indtil du får lægen til at udskrive en ny recept.
For at kunne få en genordination skal du være i stabil behandling med den pågældende medicin. Det vil sige, at du har været i behandling med medicinen i samme dosering i minimum et halvt år, mens du ved p-piller skal have brugt dem i mindst et år. På apoteket er det en behandlerfarmaceut, der vurderer om det er relevant og forsvarligt – og derefter står for en eventuel genordination. En behandlerfarmaceut er en farmaceut specielt uddannet og autoriseret til at kunne genordinere receptmedicin.
Apoteket må ikke genordinere til gravide, ammende eller børn under 15 år. Ligeledes er det ikke alle lægemidler apoteket må genordinere. Se hvilke lægemidler apoteket må genordinere HER. Husk at du altid er velkommen på dit lokale apotek, hvor søde og dygtige farmaceuter og farmaceuter står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål om genordination af receptpligtige lægemidler.
Hvad koster det?
Genordination af receptpligtig medicin koster udover medicinen 21,60 kr. i gebyr. Dette gebyr skal betales i forbindelse med ekspeditionen på apoteket. Ordningen gælder på alle apoteker og i hele apotekets åbningstid – også i weekender og vagtåbninger
Læs mere om genordination på apoteket.dk
Vil du gerne holde op med at ryge? Har du brug for at blive holdt fast i din beslutning? Har du prøvet det før? Er du bange for at tage på i vægt? Vil du vide mere om de helbredsmæssige gevinster ved et rygestop? Så kan apotekets rygestoprådgiver hjælpe dig!
På apoteket tilbydes et rygestopforløb til alle, der gerne vil være røgfri. Det kan være et individuelt forløb eller et gruppeforløb. Fælles for begge er, at du i forløbet får værktøjer til at komme igennem et rygestop, holde vægten samt forblive røgfri i fremtiden. Derudover kan du få testet din nikotinafhængighed, modtage rådgivning om samme samt få masser af støtte gennem hele forløbet. Det individuelle forløb kan bestå af fem samtaler med en rygestoprådgiver, mens et gruppeforløb kan sammensættes af i alt fem møder på to timer fordelt ud på seks uger. Typisk vil de første to møder blive brugt for at forberede rygestoppet, mens de sidste tre handler om at fastholde rygestoppet.
Du kan kontakte Stoplinjen på tel. 8031 3131 for at høre, hvor det nærmeste rygestopforløb findes i forhold til, hvor du bor eller arbejder. Du kan også søge samme information på www.stoplinien.dk Husk at du altid er velkommen på dit lokale apotek, hvor søde og dygtige farmakonomer og farmaceuter står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål om rygestop.
Få mere information om rygestopforløb på apoteket.dk
Har du planer om en rejse til et land, der er med i Schengen-samarbejdet? Måske til Frankrig, Spanien, Norge, Tyskland eller Østrig? Er du i tvivl om, hvorvidt din medicin får lov at komme med på rejsen? Så kan du få udstedt et pillepas på dit lokale apotek som dokumentation for, at den medbragte medicin er til dit eget brug.
Et pillepas er relevant for dig, der bruger euforiserende medicin og rejser til et land, der er med i Schengen-samarbejdet. Euforiserende – narkotiske – lægemidler er i stort set alle lande underlagt regler om kontrol. Det betyder, at du ikke frit må indføre eller besidde medicin, som indeholder sådanne stoffer. Får du medicin, som indeholder euforiserende stoffer, og skal rejse til et af disse lande, har du derfor mulighed for at få en medicinattest på apoteket, det såkaldte pillepas. Er du i tvivl om, hvorvidt du har behov for pillepas på din rejse, kan du med fordel bruge guiden på apoteket.dk
Du kan med fordel bestille pillepasset online på apoteket.dk – bestil pillepas HER
Alle landets apoteker udsteder gratis pillepas. Det er en fordel, hvis du henvender dig på apoteket, hvor du købte eller køber medicinen. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen.
For mange vil det være lettest at udfylde det på nettet, men vi hjælper naturligvis gerne borgere, der ikke har computer eller som ikke kan betjene sig selv.
Husk at medbringe dit pas, når du skal have et pillepas. Du er altid velkommen på dit lokale apotek, hvor søde og dygtige farmakonomer og farmaceuter står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål om pillepas og medicinattester.
Det er gratis for Schengenlande. Til øvrige lande er der et gebyr på 62,50 kr.
Få mere information om pillepas på apoteket.dk