Tjek hudens mærker

Modermærker – eller skønhedspletter, som de populært bliver kaldt – er meget almindelige. Du kan sagtens have omkring 25 pletter i forskellige farver, uden at det er farligt. Det kan være svært at kende forskel på en harmløs og en ondartet plet. Men følg alligevel disse tips, så du kan reagere i tide. For modermærkekræft, som opdages tidligt, bliver man rask af, mens det er mere alvorligt, hvis man har gået længere tid med det. Så kan det sprede sig, og man kan opleve tilbagefald i form af metastaser – nogle gange lang tid efter den primære behandling.

”Et modermærke er en ansamling af pigmentceller, der samler sig i en klump, så der kommer en farvet plet. De kan komme overalt på kroppen, og som voksen har du typisk flere slags. Nogle kan fx være små og mørke og andre større og mere rødlige. Det er individuelt, det er almindeligt, og du behøver ikke at være bekymret. Men kend dine pletter, så du opdager, hvis der sker ændringer,” lyder opfordringen fra Lisbet.

Guide: Sådan tjekker du dine mærker

”Ca. 60% af ondartede modermærker kommer på et sted, hvor huden er normalt pigmenteret – dvs. hvor der ikke er en plet i forvejen. Resten kommer i et eksisterende modermærke. Derfor skal du holde øje med både eksisterende og nye mærker på huden. Få en god rutine, hvor du fx står foran spejlet og først tjekker forsiden oppefra og ned. Derefter vender du dig om, og bruger et håndspejl til at tjekke bagsiden af kroppen. Hvis du bor sammen med en anden voksen, kan I hjælpe hinanden. Tag gerne en billedserie af og til, så du kan gå tilbage og sammenligne, hvis du pludselig synes, at et mærke ser mistænkeligt ud.” Men hvornår er noget mistænkeligt? Hvad er det konkret, du skal holde øje med? Som huskeregel har Lisbet A, B, C, D, E, F listen. Ingen af disse tegn er sikre for, om der er modermærkekræft, men de kan vække mistanken.

A = asymmetry (asymmetri)

Et ufarligt modermærke er symmetrisk forstået på den måde, at hvis du tegner en linje gennem mærket, så består det af to symmetriske halvdele. Modermærket kan godt være tofarvet, så det fx er mørkt i den ene ende og lyst i den anden. Det er ikke i sig selv noget faresignal så længe, mærket er symmetrisk i sine farveforskelle.

B = border (kant)

Modermærkets kant er en god markør for, om der er fare på færde. Hvis kanten er velafgrænset, er der sjældent grund til nervøsitet. Men hvis kanten er ujævn og takket – og måske har en tunge ud fra mærket – så skal du holde øje med, om det udvikler sig.

C = colour (farve)

Et modermærke må gerne have to farver, så længe mærket er symmetrisk, og har en jævn kant. Men hvis et modermærke har både tre og fire farver, så vækker det en mistanke om, at der kan være tale om modermærkekræft.

D = diameter

Et stort modermærke skal du være mere opmærksom på end et lille. Selvom der godt kan være kræftceller i et lille mærke! Som hovedregel siger man, at hvis modermærket er mere end 5-6 mm i diameter, så er det et faresignal, som betyder, at du skal holde øje med, om det udvikler sig.

E = evolving (udvikling)

Modermærker ændrer sig over tid. Ofte er de mørke i de unge år, men med tiden kan de miste pigment, så de til sidst ender med at blive en knop næsten uden farve. Men uanset alder og udseende af et modermærke, så skal du altid reagere på forandringer. Vokser mærket i størrelse eller højde? Skifter farverne? Bliver det asymmetrisk? Hvis et modermærke forandrer sig fra måned til måned, så skal du gå til lægen med det samme.

”I virkeligheden fortsætter listen med et F for Firmness (fasthed),” tilføjer Lisbet. ”Disse typer er de mest atypiske – og de farligste. De vokser ret hurtigt, så du pludselig opdager en vortelignende knop, der er en anelse rødlig. Mange vil ikke mistænke, at det er et modermærke, og derfor er denne type meget lumsk. Den vil vokse fra uge til uge, og måske kommer der sår på. Sådan en knop skal du få tjekket af en læge hurtigst muligt.”

Er du i risiko for at få modermærkekræft?

”Alle kan få modermærkekræft, men nogle er mere udsat end andre,” siger Lisbet Hølmich, og fremhæver en altafgørende faktor. ”Solen er den største kilde til modermærkekræft. Solens uv-stråler giver skader på hudens celler, så DNAet i cellekernen bliver ødelagt. Normalt er cellerne gode til at reparere sig selv, men nogle gange svigter denne mekanisme, og så opstår de celleforandringer, som bliver til kræft. Derfor kan det ikke gentages for ofte, at du skal undgå solarier og undgå at blive skoldet af solen. Din hud afgør, hvor godt du tåler solen. Er du rødhåret, eller lyshåret, og har meget lys hud, så er du særligt sårbar. Der er også en lille risiko for, at du kan arve disponeringen for modermærkekræft. I 5-10% af de tilfælde af moderkræft vi ser, er årsagen, at patienten har arvet en dårligere reparationsmekanisme, så cellerne ikke er lige så gode til at reparere deres cellekerne.”

Aldersbetinget ændring eller fare på færde?

Med alderen sker der forandringer i huden, og derfor vil Lisbet Hølmich gerne berolige dig, der kan genkende nogle af disse mærker på huden:

Knaldrøde pletter med størrelse som hovedet på en knappenål. Der kan komme ret mange, og de kan også vokse lidt og blive mere faste i vævet, men de er godartede.
De såkaldte gammelmandsvorter, som begynder med en gullig plet, der bliver større og mørkere. Hvis de klør, er det naturligvis relevant at fjerne dem, men ellers er der ingen grund til at reagere.
Bindevævsknuder, der kan blive ret faste, og du opdager dem som regel, fordi du kan mærke dem. Typisk er en bindevævsknude lys i midten, og har en brun rand. De kommer oftest på benene, og de er ikke farlige.
Leverpletter, visdomspletter, pigmentpletter… de brune skjolder på huden har mange navne. De kommer i de soleksponerede områder – dvs. ansigt, arme, bryst og ryg – ligesom modermærkekræft. Så hold øje med, om der kommer nogle af symptomerne fra A til F.

Er modermærkekræft farligt?

”Modermærkekræft er en potentielt alvorlig sygdom,” understreger Lisbet. ”Det kan sprede sig via blodkar og lymfekar, og selvom der ikke umiddelbart bliver konstateret spredning, så kan kræftceller fra en modermærkekræft ligge på lur og gemme sig i helt op til 40 år, hvor de så af ukendte biologiske årsager pludselig udløser et tilbagefald, som betyder kræft et andet sted i kroppen. Det skal dog siges, at langt de fleste, som oplever tilbagefald af sygdommen, gør det inden for de første 3-4 år.

Mindst risiko er der, hvis modermærket er mindre end 1 mm tykt, hvilket heldigvis gælder for halvdelen af de ca. 3.000 tilfælde, vi i Danmark har om året. Sådan et modermærke fjerner vi operativt, og sammen med modermærkevævet fjerner vi væv i en sikkerhedszone på 1 cm rundt om modermærket. Hvis modermærket er større, fjerner vi 2 cm sikkerhedsvæv. Disse tal er vejledende, for hvis modermærkekræften sidder i ansigtet, kan der både være hensyn til øjne, tyggefunktion, talefunktion og kosmetik at tage. Derfor går man ofte på kompromis, og fjerner lidt mindre væv af kosmetiske hensyn. Ud over væv i en sikkerhedszone fjerner man – hvis modermærket er over 1 mm i tykkelsen og i visse andre tilfælde – nærmeste lymfeknude for at konstatere, om kræften har spredt sig til lymfesystemet. Tidlig opsporing er altid en faktor, når det handler om kræft. I relation til modermærkekræft er det derfor ekstra vigtigt af kosmetiske årsager, hvis modermærkekræften sidder i ansigtet.”

Ét er kosmetik. Noget andet er prognose. ”Hvis et modermærke med kræft er mere end fire mm tykt, så viser tallene, at ca. en tredjedel får tilbagefald inden for de første 5 år, fordi kræftcellerne har spredt sig. De fleste med modermærkekræft bliver helbredt via bortoperation af kræftvævet, men på årlig basis skal mellem 300 og 350 patienter have yderligere behandling. Strålebehandling er ikke særlig meget brugt i relation til modermærkekræft. Men det er til gengæld medicinsk behandling med immunterapi, som er særligt effektiv over for modermærkekræft, fordi denne kræftform er meget immunaktiv. Populært sagt virker immunterapi ved at slippe vores egen bremse på immunsystemet, så det kan angribe kræftcellerne. Mange patienter har gavn af behandlingen, og det ser ud til at en mindre del faktisk kan helbredes.”

OBS

Hold også øje med symptomer på hudkræft

Selvom hudkræft ikke er lige så farlig en sygdom som modermærkekræft, så er det en kræftsygdom, og knap 5% oplever spredning. Derfor skal du ikke bare holde øje med, om du har modermærker, der begynder at vise tegn på celleforandringer. Du skal også holde øje med små forandringer i huden som fx røde pletter, der skaller af, eller små sår, der ikke vil hele. Det typiske tilfælde er mænd med tyndt hår, der får de karakteristiske røde afskalninger i hovedbunden (aktinisk keratose) på grund af solens skadelige stråler. Hvis du får den slags, så kan en hudlæge som regel hjælpe med at holde det nede ved hjælp af kryobehandling (frysning) og/eller en særlig creme. For det meste kan denne behandling forebygge, at det udvikler sig til hudkræft.

Interview med

Lisbet Rosenkrantz Hølmich

Klinisk professor på Afdeling for Plastikkirurgi på Herlev Hospital og forperson for Dansk Melanom Gruppe

Lisbet arbejder til daglig med diagnosticering og behandling af blandt andet modermærkekræft. Samtidig er hun forperson for Dansk Melanom Gruppe, der arbejder tværfagligt med forskning og udvikling af behandlinger, som kan forbedre prognosen for patienter med modermærkekræft.

Løve Apotek Nysted