Tips til kløe og strålebehandlet hud

Vi kender alle følelsen af, at neglene søger hen til en plet, et hudområde eller en legemsdel for at kradse. Den store udfordring i behandling af kløe er at finde årsagen. Det kan fx være en dermatologisk lidelse – dvs. deciderede hudsygdomme. Det kan være en systemisk årsag som fx bivirkning ved noget medicin. Og det kan skyldes neorogene eller psykogene årsager. 

Kløe kan give forandringer i huden

Det er klart, at kløe kan ses på huden, når først neglene er kommet godt i gang med lave kradsemærker. Men tit kommer udslæt først, så du får et forvarsel om, at kløe er på vej. Hold derfor øje med røde pletter, afskalning, knopper og blærer i huden. Det kan være et tegn på lidelser som eksem, nældefeber, ringorm og fnat. 

Hvornår skal du gå til lægen?

Hvis du har udslæt med kløe, eller hvis du har vedvarende kløe, der generer din nattesøvn, så er det relevant, at du går til lægen. I dag går de fleste på nettet, før de går til lægen. Internettet er et godt sted at søge information, hvis du bruger kilder fra det danske sundhedsvæsen. Inden du går til lægen, så er det en god idé at skrive ned: 

• Hvornår begyndte din kløe? Hvordan har det udviklet sig? Er der døgn- eller sæsonudsving i symptomerne? Hvor meget forstyrrer det i hhv. dag- og nattetimer? Føles det brændende, stikkende, prikkende eller smertende?
• Hvor på kroppen optræder kløen?
• Har du identificeret noget, der udløser kløen?
• Har du andre symptomer som fx træthed, vægttab, nattesved eller feber?
• Har du allergi eller atopisk eksem i familien?
• Tager du medicin?

Disse ting vil lægen tale med dig om, og så undersøger lægen din hud ift. eventuelt synlige svar på, hvad årsagen til din kløe kan være. Muligvis vurderer lægen, at det også er relevant at tage nogle blodprøver.  

Behandling af kløe

Det vigtigste middel til forebyggelse og behandling af kløe er hudpleje. Og det snilde er, at det kan du selv sørge for i det daglige. 

Ting du selv kan gøre: 

• Smør gerne din kløende, tørre hud med en fed creme med en fedtprocent på 70%. Smør dig altid efter badet, og meget gerne flere gang i løbet af dagen. Nogle har god effekt af at opbevare cremen i køleskabet, så den kølende virkning kan være med til at lindre kløen.
• Undgå varme bade og parfumeret sæbe.
• Klip neglene helt korte, og sov evt. med handsker, hvis du har tendens til at kradse dig selv om natten.
• Undgå alkohol og krydret mad, for det øger blodcirkulationen og dermed kløen.

Hvis det ikke er nok, så prøv at tale med apoteket eller lægen om særlige cremer med fx carbamid, kamfer eller mentol, der evt. kan hjælpe dig. Lægen kan også vælge at sende dig til en hudspecialist, der tilbyder behandlinger som fx lysbehandling, medicin eller salve. 

Strålebehandling og hudgener

Mange kræftpatienter modtager strålebehandling. Enten som del af den primære behandling, i forbindelse med tilbagefald eller som led i lindrende behandling. Formålet er at beskadige kræftceller så meget, at de dør, men det kan ikke undgås, at raske celler omkring strålefeltet også tager skade, så der opstår en midlertidig nedsættelse af cellernes vækst. Hudforandringer er en bivirkning, der er umulig at undgå. 

Omfanget af hudgener afhænger især af dosis, antal og frekvens af strålebehandlinger, størrelsen af det bestrålede område – og hvor på kroppen, det er. På varme og fugtige områder, såsom armhuler og skridtet, kommer der ekstra kraftige reaktioner. Generne opstår som regel et par uger efter behandlingsstart, og aftager nogle uger efter afsluttet behandling. Akutte bivirkninger kan minde om solskoldning, og er fx: 

• Rødme, irritation, knopper og hævelse
• Afskalning – enten tørre eller fugtige flager
• Kløe, svien, ømhed, smerter
• Sår

Når huden heler igen, er den tynd, sart og lyserød. Nogle får varige blodudtrædninger og pigmentforandringer, så huden er lysere eller mørkere. 

Både under og efter strålebehandling kan du gøre flere ting for at lindre reducere hudgener. 

Undgå:

• Karbad, klorvandsbad og havbad
• Parfumeret sæbe/creme, deodorant og plaster på det behandlede område
• Sol og solarium i op til et år efter afsluttet behandling
• Rygning
• Barbering med skraber på det behandlede område

TIPS

Lindring af hudgener

• Tag et dagligt brusebad med lunkent vand, og vask dig med uparfumeret sæbe
• Dup huden med håndklæde i stedet for at gnubbe
• Smør området med uparfumeret fugtighedscreme (medmindre der ikke er sår) et par gange dagligt
• Spørg evt. der, hvor du får stråler, om du kan have gavn af pudder uden metaller
• Gå med løst tøj – gerne af bomuld eller silke, så huden kan ånde

KILDER
Sst.dk
Sundhed.dk
Helbredsprofilen.dk
Sygeplejersken.dk
Cancer.dk
Herlevhospital.dk