Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Sund mund - sund krop

Danskerne har generelt fået sundere tænder og mund. Først og fremmest takket være den gratis børnetandpleje, som fyldte 50 år i 2023, og har katalyseret en kulturændring, fordi alle børn bliver introduceret til regelmæssig mundhygiejne. Men Susanne Kleist har også panderynker, for nye trends udfordrer de unges og dermed fremtidens tænder.
I gamle dage var det normalt, at folk på et tidspunkt mistede deres tænder, og måtte bruge en protese. I dag er det mest udbredte, at vi bevarer vores tænder hele livet. 

”En stor undersøgelse gennemført af SDU og KU over 30 år, fra 1987 til 2017, har stillet et repræsentativt udvalg af danskere spørgsmål om helbred og sundhedsadfærd – herunder tandstatus og tandlægebesøg.”
 
Nogle nedslagspunkter fra undersøgelsen understøtter, at danskernes mundsundhed har det godt: 

Blandt de 65-74 årige:
    • Tandløsheden er faldet fra 51% til 6%
    • Andelen med et funktionelt, naturligt tandsæt er steget fra 16 til 69%
    • Andelen, der årligt går til tandlægen, er steget fra 29% til 79%
    Hele befolkningen:
    • Tandløshed er faldet fra 18% til 3%

    Årsager til forbedret mundsundhed

    ”Succeshistorien starter for 50 år siden, hvor Danmark etablerede den kommunale børnetandpleje. Alle børn blev vænnet til at komme regelmæssigt til tandlæge, og fik en grundig introduktion til daglig mundhygiejne. Samtidig blev flouridtandpasta, der forebygger karies, udbredt. Kombineret med oplysning har vi fået bygget en kultur, hvor normen er, at alle børster tænder mindst to gange dagligt i to minutter – dvs. en lille bitte indsats på fire minutter, der gør en verden til forskel for mundhygiejnen.” 

    Dårlige undskyldninger?

    ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der nok ikke nogen, der synes, det er hverken sjovt eller behageligt at gå til tandlægen,” indrømmer Susanne Kleist. ”Selvom det bare drejer sig om det sædvanlige tjek, hvor der ikke er den store risiko for, at noget gør ondt.” Men hvilke forhindringer er der så?

    “60% af alle danskere kommer regelmæssigt til tandlæge, men de sidste 40% udskyder af forskellige grunde såsom glemsomhed, angst eller økonomi. For nogle går der så lang tid, at de enten kommer helt ud af vanen eller har fået så grimme tænder, at de er flove. Men den største hindring er helt klart økonomi. Det ser vi blandt de unge, som er flyttet hjemmefra og lever med en stram studieøkonomi, og det ser vi blandt de lavest uddannede og borgere, der er økonomisk sårbare på grund af deres livssituation.” 

    Sådan foregår et mundsundhedstjek

    Mange kalder det tandeftersyn, men Susanne Kleist vil hellere bruge termen ”mundsundhedstjek”, fordi tandlægen tjekker meget mere end tænderne.  ”Et mundsundhedstjek indeholder en række faste punkter. Vi undersøger hele munden,” refererer Susanne, og lister op: 
    • Tænder: Bliver undersøgt på alle flader for karies (huller i tænderne), revner og syreskader
    • Tandkødet: Et det hævet, rødt, bløder det eller er det løst, så der er lommer mellem tandkød og tænder?
    • Slimhinderne i ganen, kinderne og på tungen: Er der forandringer? Hvidlige belægninger er som regel ikke et problem, men rødlige slimhinder skal undersøges nærmere.
    • Kæbemuskler og kæbeled: Gør det ondt, når du tygger? Siger det ”knæk” i kæben, når du bevæger den? Er kæben øm? Døjer du med hovedpine?
    ”Summen af alle disse ting giver et godt billede af mundens sundhed, og hvis munden er sund, slutter det samlede tjek med en tand-
    rensning, der både forebygger, og har en positiv kosmetisk effekt. Hvis undersøgelserne derimod viser tegn på problemer, så får du anbefalinger og forslag til behandling.”

    Kan mundsundhedstjek redde liv?

    ”Det korte svar er ja, for vi ved, at der er en sammenhæng mellem parodontitis (tandkødsbetændelse) og en række alvorlige sygdomme. Det gælder diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme, og aktuelt bliver der forsket i, hvorvidt der også er en sammenhæng til alzheimers. Vi ved også, at bakterierne i munden helt basalt har en indflydelse på immunsystemet. Dit immunforsvar er ganske enkelt svagere, hvis du har dårlig mundhygiejne. Det er derfor, du lettere får lungebetændelse, hvis din tand- og mundhygiejne ikke er så god.”

    Susanne Kleist understøtter med en interessant undersøgelse fra Aalborg Universitet. ”I undersøgelsen deltog 972 patienter, der alle ventede på samme type hjerteoperation. Halvdelen blev instrueret i at øge opmærksomheden på mundsundhed i perioden før og under indlæggelsen, og den resterende halvdel gjorde, som de plejede. Det viste sig, at den halvdel, der havde optimeret deres mundhygiejne, helede 50% hurtigere end de andre. Og det kan jo godt tænde den tanke, at fokus på mundhygiejne før og under hospitalsindlæggelser kan spare ressourcer.”

    Dårlig mundsundhed udfordrer livskvaliteten

    Ud over at kunne medføre sygdomme i både munden og resten af kroppen, så påvirker dårlig mundsundhed livskvaliteten på mange måder.”

    ”Hvor nemt er det at score en ny kæreste, hvis du har dårlig ånde? Hvordan vil det føles at smile til andre mennesker, hvis du mangler en række tænder? Hvor komfortabelt vil det være at gå til middag med vennerne, hvis dine tænder er løse, og truer med at falde ud?” 

    Spørgsmålene fra Susanne Kleist kan måske lyde provokerende, men tand- og mundsygdomme kan være et kæmpe problem. At mangle tænder er i dag stigmatiserende socialt. Mange isolerer sig hellere end at gå på job og dyrke sociale fritidsinteresser. For tænderne har stor kosmetisk betydning for dit udseende, og oveni er der det funktionelle. Tænder, der er løse, og gør ondt, går ud over tyggefunktionen, som har stor betydning for sundhed og trivsel.”

    Er det dyrt at gå til tandlægen?

    Faktum er, at de fleste danskere bruger lægen, når de har behov, fordi lægebesøg er gratis. Mens tandlægebesøg i højere grad bliver valgt fra, fordi der på et mundsundhedstjek er en egenbetaling på 85%. 

    ”Et mundsundhedstjek koster en fast takst. Din udgift til regelmæssige tjek afhænger af, hvor ofte du har brug for det. Siden 2015 har vi nemlig målrettet vores anbefalinger efter din mundsundhed. Hvis du har en aktiv tandsygdom, fx begyndende karies, tandkødsbetændelse eller parodontitis, anbefaler vi tjek hver 3-6. måned. Hvis du har mindre aktiv tandsygdom, lyder anbefalingen på 6-12 måneder. Og hvis din mundsundhed er helt i top, kan du nøjes med at komme hver 18. eller 24. måned.”

    Oveni mundsundhedstjek kan du få tilskud fra det offentlige til: Behandling af karies, tandkødsbetændelse, rodbehandling og til at få trukket en tand ud under lokalbedøvelse. 

    Susanne Kleist giver her en oversigt over faste priser. Måske er det faktisk billigere, end du tror at få tjekket tænderne regelmæssigt, så du kan beholde dem hele livet. 

    Undersøgelse (over 26 år): 182,14 kr. 
    Tandrensning: 227,94 kr. 
    Individuel forebyggende behandling: 180,80 kr. 

    Nikotinposer, snus og energidrikke truer fremtidens tænder

    60% af Tandlægeforeningens medlemmer oplever en stigning i spor efter nikotinposer og snus hos deres patienter. Susanne Kleist er en af dem: 

    ”Forleden kom en ung fyr midt i 20-erne til det årlige tjek, og han blev meget overrasket, da jeg med det samme konfronterede ham med skader på grund af nikotinposer. I aldersgruppen 19-29 år er snus og nikotinposer blevet populært. Men de store koncentrationer af nikotin, plus kemikalier i nikotinposerne, ødelægger tandkødet, så det først bliver rødt, og derefter udvikles en grålig, nubret overflade. Næste fase er, at tandkødet og kæbeknoglen trækker sig tilbage, så roden bliver blottet. Det giver øget risiko for karies og smerter ved påvirkning med varme og kulde. Hvis misbruget fortsætter, mister tænderne fodfæste, hvilket giver tanden en dårligere prog-
    nose. Behandlingen i de første faser er at stoppe med misbrug af snus og/eller nikotinposer. Hvis tandkødet har taget meget skade, er behandlingen operation, men det er en kompliceret behandling, som aldrig vil kunne bringe ødelagt tandkød og manglende knogle helt tilbage.”
     
    Susanne Kleist advarer også mod energidrikke. ”De er ganske enkelt et syrebad for dine tænder,” lyder hendes besked. ”Energidrikke indeholder så meget syre, at spyttet ikke kan nå at neutralisere det. Derfor ætser det emaljen, selvom tandemalje er det stærkeste væv, vi mennesker har i kroppen. Emalje kan vi ikke genskabe, og uden emalje har tænderne ikke nogen beskyttelse. Derfor bliver de hurtigere slidt, så kæben taber bidhøjde. Derfor er det helt klart min anbefaling, at energidrikke og sodavand bliver brugt som weekendslik i stedet for en fast del af hverdagen.” 
    Interview med
    Susanne Kleist
    Selvstændig tandlæge i Roskilde og formand for Tandlægeforeningen

    Susanne er partner i Harald Roskilde Tandklinik, og har siden 2010 været aktiv i Tandlægeforeningen. Først som formand for foreningens klinikejerudvalg, senere som medlem af hovedbestyrelse, og siden 2018 som formand. ”Min motivation er, at jeg gerne vil være med til at øge tandsundheden ved at oplyse om pleje af tænder og mund. Og så vil jeg også gerne arbejde for at skabe gode vilkår for tandlæger.”