Ekspertviden
Sex er sundt - især når du også taler om det
”Mange mennesker synes, det kan være svært og akavet at tale om sex. Fx fordi man er bange for at overskride en anden persons grænser, og/eller bange for at blive afvist. Sex er forbundet med mange normer, forbilleder og forestillinger, som kan være med til at skabe et pres. Det er ærgerligt, for sex og sexliv har godt af at blive talt om,” lyder anbefalingen fra Karina Kehlet Lins
”Alle mennesker har kompetencer til at tale om sex, ligesom vi har kompetencer til at tale om hvilket som helst andet emne. Det vigtige er at fjerne presset. Du SKAL ikke tale om sex. Og der er heller ingen, der siger, at du SKAL have sex. Selvom Sundhedsstyrelsen understreger, at det er sundt. Men lange, gode forhold med velfungerende sex er kendetegnet ved, at parret er gode til at tale om det. Så måske er det værd at prøve?”
Myter i kø:
”Ingen tvivl om, at medierne er med til at tale sex op til noget, hvor de færrestes virkelighed kan være med. Samtidig er sex noget ekstremt personligt og skrøbeligt, fordi det involverer en angst for at blotte sig selv og/eller blive afvist. Oveni har vi nedarvet en snert religiøs fordom om, at sex er noget forbudt og beskidt. For 100 år siden var piger engle, der sover med hænderne over dynen, og en voksen kvinde må fortsat gerne være tiltrækkende men ikke for seksuel. Mænds mandighed er synonym med en stor penis, der kan være stiv i timevis, og han kan kun tænke på det ene. Derfor skal kvinder heller ikke klæde sig ’udfordrende’, for han kan jo ikke gøre for at han er driftstyret. I dette virvar af intellektuelle påvirkninger står vi mennesker med et biologisk behov for at blive rørt ved uanset, hvordan vores krop ser ud. Derfor er det helt grundlæggende at fjerne presset udefra og finde ind til sig selv og sin seksualitet.”
Første skridt:
”Den gode snak om sex begynder som en snak med dig selv,” understreger Karina, og forklarer: ”Du kan jo ikke byde ind med dine egne ønsker og behov, hvis du ikke kender dem. Har du overhovedet lyst til sex? Hvad har du i givet fald lyst til? Føler du, sex er noget, du bør have, eller vil du gerne? Hvad har du erfaring med, virker godt for dig? Hvad handler erotik om for dig? Hvilke sanser vil du gerne involvere? Tænder du på at se, lytte, smage, dufte eller røre? Uanset om du er ny i et forhold, eller er i et langtidsforhold, så begynder dialogen om sex med, at du finder ud af, hvem du er seksuelt, og hvad du har lyst til at prøve.”
Gør som Mia og Mikkel:
Fra sin praksis har Karina et godt eksempel, som mange kan spejle sig i. ”Der kom et ungt par, som var udfordret af, at der ikke rigtig var nogen lyst eller gnist til at drive deres sexliv. De var begge karrieremennesker, de havde et barn på to år, og Mia var gravid igen. At skulle italesætte, hvorvidt man var oplagt til sex, virkede uoverkommeligt. Og ja – det kan være svært at sætte ord på, at man ikke har lyst. Derfor havde de opfundet skalaen 0, 1 og 2, hvor 0 betød nul lyst, 1 var måske lyst til fodmassage og lidt kram, mens 2 var ja til sex. At sige et tal var meget mindre sårbart for dem begge. Neutrale koder som fx tal, rød/gul/grøn, navne på værktøj/køkkengrej osv. er ikke blot en afvæbnende måde at pejle sig frem til, hvor partnerens lyst er i dag, men kan også bruges til at definere fx typer af sex. Kun jeres egen fantasi sætter grænser for, hvordan I kan få udbytte af at tale i koder.”
De unge:
”Jeg er meget fortrøstningsfuld i relation til de unge,” siger Karina Kehlet Lins, der er optimist på de unges vegne. ”Nettet er storleverandør af serier, der giver inspiration, og skaber højt til loftet både for seksuelle præferencer og for at sætte ord på dem. Sammenlignet med voksne og ældre generationer er det for unge mindre svært at springe ud i samtaler om sex. Men det betyder ikke, at forældrene kan fralægge sig ethvert ansvar for at skabe gode vaner med at kunne tale om hvad som helst i hjemmet. Forældre kommer ikke uden om at tale med deres børn om, hvad de ved om sex, og hvad de gerne vil vide mere om. Ved at være en god rollemodel, der gør dialog om sex til noget naturligt, kan de unge flyve fra reden som nye rollemodeller, der er gode til at igangsætte samtaler om sex. Naturligvis med potentielle partnere men også blandt venner og veninder.”
Den tekniske snak:
”Naturligvis hænger følelser og sex sammen, fordi sex ofte udspringer af en følelsesmæssig tiltrækning, og samtidig skaber en intim nærhed, der knytter to mennesker tættere. Men hvis det føles svært at tale om sex, så kan det fungere godt at gøre det til noget teknisk, der handler om tekniske måder at blive stimuleret. På nettet, i bøger, i film, i serier og i sex-
shops er der masser af inspiration. Ved at tale om, hvordan et rollespil, noget legetøj, sexlege osv. kan fungere teknisk, er det tit nemmere at tale sig ind på, hvad man selv har mod på/lyst til at prøve.”
Overgangsalder og rejsningsproblemer:
”Jo mere du træner, jo bedre bliver du. Sådan gælder det med alle ting i løbet af livet, og det gælder også i/efter overgangsalderen. Den bedste kur mod tørre slimhinder i skeden er sex enten med dig selv eller med en partner. Samtidig hjælper sex på alt andet, som en kvinde typisk kan være udfordret af i overgangsalderen. Derfor vil jeg virkelig opfordre til, at modne kvinder taler om sex med deres partner – og evt. med læge, gynækolog eller anden fagperson, hvis hun har brug for hjælpemidler såsom lokal hormonbehandling eller glidecreme. Til mænd, der oplever rejsningsproblemer, vil jeg sige, at det ikke kræver en penis at være en god elsker. Med dine hænder, din tunge og godt sex-legetøj kan du også tilfredsstille din partner. Men først og fremmest skal du tage en dialog med dig selv og din partner om, hvordan sex kan se ud nu, hvor en stiv penis ikke er muligt.”
I terapeutens stol:
”Det er tankevækkende, at mange par ikke har turde at tale sammen om sex, når de kommer til mig. Når jeg spørger, hvad de indtil nu har gjort for at forbedre deres sexliv, så svarer nogle få fx: 1) Været til tantrasex, 2) Købt frækt undertøj, 3) Eksperimenteret med sexlegetøj, 4) Været på welness / forkælelsesweekend, 5) Holdt kæresteaftener uden børn. Alt sammen gode ting. Men især heteropar har tit ikke talt om deres udfordringer, før de kommer hos mig. Mange fordi de har en uudtalt forestilling om, at heteropar har sex ligesom i en film, hvor det foregår i missionærstillingen, og efter et par minutter får begge orgasme – samtidig naturligvis! Medierne skaber mange billeder af, hvad sex er. Disse billeder er ubevidst med i soveværelset, så man sammenligner sig selv med skuespillerne både ift. udseende, præferencer og performance.”
Kvinders orgasme:
”Det er naturligvis ikke fair at sige, at kvinder generelt simulerer. Men 70% af alle kvinder har ikke prøvet at få vaginal orgasme i et samleje, hvor hendes mandlige partner penetrerer hendes skede med sin penis. Når kvinder simulerer, er det af flere årsager. Først og fremmest fordi det er nemt og stort set umuligt at afsløre. Men også fordi hun har et billede af, at hun er en succes, hvis hun får orgasme. Hvis det står på i mange år, og kvinden så gerne vil udvikle sexlivet, kan manden i første omgang føle sig ført bag lyset. Det er forståeligt, men de mænd, jeg har mødt i min praksis, har lynhurtigt set positive perspektiver i, at kvinden endelig åbner sig.”
Den gode snak om sex:
”Det er ikke alt, der skal sættes ord på. Sex må gerne have sin egen mystik og være et gådefuldt og magisk eventyr, der af og til har et aspekt af noget uforudset. For på den måde rejser man både fysisk og mentalt et smut væk fra hverdagens gøremål. Mange tilfører lidt leg ved at bruge små rollespil eller legetøj hvis de har lyst. Erotik handler ikke kun om kønsdele, så ved at pirre fantasien får kroppen udvidet sit spillerum, og hjælper dig med at udforske dit erotiske potentiale og stimulere din lyst.”
Myter i kø:
Sex er for unge, smukke og slanke
”Ingen tvivl om, at medierne er med til at tale sex op til noget, hvor de færrestes virkelighed kan være med. Samtidig er sex noget ekstremt personligt og skrøbeligt, fordi det involverer en angst for at blotte sig selv og/eller blive afvist. Oveni har vi nedarvet en snert religiøs fordom om, at sex er noget forbudt og beskidt. For 100 år siden var piger engle, der sover med hænderne over dynen, og en voksen kvinde må fortsat gerne være tiltrækkende men ikke for seksuel. Mænds mandighed er synonym med en stor penis, der kan være stiv i timevis, og han kan kun tænke på det ene. Derfor skal kvinder heller ikke klæde sig ’udfordrende’, for han kan jo ikke gøre for at han er driftstyret. I dette virvar af intellektuelle påvirkninger står vi mennesker med et biologisk behov for at blive rørt ved uanset, hvordan vores krop ser ud. Derfor er det helt grundlæggende at fjerne presset udefra og finde ind til sig selv og sin seksualitet.”Første skridt:
En dialog med dig selv
”Den gode snak om sex begynder som en snak med dig selv,” understreger Karina, og forklarer: ”Du kan jo ikke byde ind med dine egne ønsker og behov, hvis du ikke kender dem. Har du overhovedet lyst til sex? Hvad har du i givet fald lyst til? Føler du, sex er noget, du bør have, eller vil du gerne? Hvad har du erfaring med, virker godt for dig? Hvad handler erotik om for dig? Hvilke sanser vil du gerne involvere? Tænder du på at se, lytte, smage, dufte eller røre? Uanset om du er ny i et forhold, eller er i et langtidsforhold, så begynder dialogen om sex med, at du finder ud af, hvem du er seksuelt, og hvad du har lyst til at prøve.”Gør som Mia og Mikkel:
Brug neutrale koder
Fra sin praksis har Karina et godt eksempel, som mange kan spejle sig i. ”Der kom et ungt par, som var udfordret af, at der ikke rigtig var nogen lyst eller gnist til at drive deres sexliv. De var begge karrieremennesker, de havde et barn på to år, og Mia var gravid igen. At skulle italesætte, hvorvidt man var oplagt til sex, virkede uoverkommeligt. Og ja – det kan være svært at sætte ord på, at man ikke har lyst. Derfor havde de opfundet skalaen 0, 1 og 2, hvor 0 betød nul lyst, 1 var måske lyst til fodmassage og lidt kram, mens 2 var ja til sex. At sige et tal var meget mindre sårbart for dem begge. Neutrale koder som fx tal, rød/gul/grøn, navne på værktøj/køkkengrej osv. er ikke blot en afvæbnende måde at pejle sig frem til, hvor partnerens lyst er i dag, men kan også bruges til at definere fx typer af sex. Kun jeres egen fantasi sætter grænser for, hvordan I kan få udbytte af at tale i koder.”De unge:
Er nettet en hjælp eller trussel?
”Jeg er meget fortrøstningsfuld i relation til de unge,” siger Karina Kehlet Lins, der er optimist på de unges vegne. ”Nettet er storleverandør af serier, der giver inspiration, og skaber højt til loftet både for seksuelle præferencer og for at sætte ord på dem. Sammenlignet med voksne og ældre generationer er det for unge mindre svært at springe ud i samtaler om sex. Men det betyder ikke, at forældrene kan fralægge sig ethvert ansvar for at skabe gode vaner med at kunne tale om hvad som helst i hjemmet. Forældre kommer ikke uden om at tale med deres børn om, hvad de ved om sex, og hvad de gerne vil vide mere om. Ved at være en god rollemodel, der gør dialog om sex til noget naturligt, kan de unge flyve fra reden som nye rollemodeller, der er gode til at igangsætte samtaler om sex. Naturligvis med potentielle partnere men også blandt venner og veninder.”Den tekniske snak:
Separer fysik og følelser
”Naturligvis hænger følelser og sex sammen, fordi sex ofte udspringer af en følelsesmæssig tiltrækning, og samtidig skaber en intim nærhed, der knytter to mennesker tættere. Men hvis det føles svært at tale om sex, så kan det fungere godt at gøre det til noget teknisk, der handler om tekniske måder at blive stimuleret. På nettet, i bøger, i film, i serier og i sex-shops er der masser af inspiration. Ved at tale om, hvordan et rollespil, noget legetøj, sexlege osv. kan fungere teknisk, er det tit nemmere at tale sig ind på, hvad man selv har mod på/lyst til at prøve.”