Sæson for influenza og forkølelse

Forkølelse er en luftvejsinfektion, der sætter sig i næsen, svælget og halsen. Den udløses af virus, ligesom influenza, og derfor kan ingen af delene behandles med antibiotika. Symptomerne ved influenza er som regel lidt kraftigere end ved forkølelse. Du får akut feber, ryster måske af kulde, har hovedpine, får ondt i musklerne og tør hoste. Hosten er irriterende, fordi den kan vare rigtig længe, mens de andre symptomer, som regel er væk i løbet af en uges tid. Eneste behandlingsmulighed er, at gå i seng, lindre hosten med et hostemiddel, få luft i næsen med en næsespray og dulme smerterne i kroppen med en smertestiller – fx et middel med paracetamol, der også sænker eventuel feber.

Undgå at smitte eller blive smittet med forkølelse og influenza:

• Ikke røre: Lad være med at røre ved dine øjne, næse og mund uden først at desinficere dine hænder.
• Vis hensyn: Host ned i ærmet, for at mindske spredning af vira. Og bed gerne andre gøre det samme.
• Håndhygiejne: Vask hænder, før du laver eller spiser mad og desinficer dine hænder ofte.
• Hold afstand: Hold fysisk afstand til smittede personer – både hjemme og på offentlige steder.

Skal jeg have influenzavaccinationen?

Formålet med at vaccinere er at gøre dig immun over for en bestemt infektionssygdom. Vaccinen indeholder lidt af de mikroorganismer, der forårsager sygdommen. Det aktiverer immunforsvaret, der danner en mængde antistoffer mod den bakterie, virus eller parasit, du er blevet vaccineret mod – fx influenza. Vaccinen virker allerede efter 2-3 uger ved at beskytte dig mod de specifikke influenzatyper, der var i vaccinen. Du skal vaccineres en gang om året. Dels fordi vaccinen hele tiden retter sig mod de aktuelle vira, men især fordi virkningen kun holder 6-12 måneder. Allerede et halvt år efter vaccinationen er mængden af antistoffer mod influenza faldet 50 %. Hos yngre, raske personer forebygger en vaccination helt op til mellem 70 og 90 % af influenzatilfældene. Hos ældre er tallet lavere. Det anbefales, at du bliver vaccineret mod influenza hvis:

• Du er over 65 år
• Du er gravid 
• Du er kronisk syg 
• Du er i kemoterapi

Pas på forkølelse ikke sætter sig til bihulebetændelse eller bronkitis

Bihulebetændelse

Bihulebetændelse er en samlet betegnelse for betændelse i et eller flere af hulrummene i ansigtets skelet. Du har fire sæt bihuler:

1. Pandehulerne, der sidder lige over øjenbrynene,
2. kæbehulerne øverst på kinderne,
3. kilebenshulerne langs næseryggen og
4. Sibencellerne, der sidder helt oppe ved næseroden ind mod øjenhulerne.

Betændelsen kan opstå i forbindelse med en forkølelse, hvor kanalerne mellem bihuler og næse stopper til. Hos en rask person passerer luft og slim frit, men i forbindelse med en slem forkølelse kan slimhinderne hæve så meget op, at der ophober sig indelukket slim, der danner grobund for infektion. Samtidig skaber det overtryk i bihulerne og det er det, der giver smerterne.

Symptomer

Tilstoppet næse er normalt, når du er forkølet. Men hvis næsen føles meget stoppet, og du begynder at mærke en trykkende fornemmelse i bilhulerne, så prøv at tjekke dig selv på denne måde: Tryk/bank let på bihulerne for at mærke, om det gør ondt. Bøj dig forover og mærk efter, om smerten forværres. Disse to ting er tegn på betændelse i bihulerne, og mange oplever også, at der løber et tyktflydende og ildelugtende sekret ud af næsen i den side, hvor smerterne sidder.

Behandling

Tit går en bihulebetændelse over af sig selv i løbet af godt en uges tid, men det handler om hurtigst muligt at få genoprettet passagen mellem bihuler og næse. En god løsning er at bruge en næsespray, som får næsens slimhinde til at trække sig sammen. Hvis du ikke mærker en effekt inden for en uge eller får feber, skal du kontakte din læge. For så kan det være, at du har en bakteriel infektion, der skal behandles med antibiotika, eller at du har brug for at komme til en øre-, næse- og halslæge, der kan prikke hul på bihulerne og skylle betændelsen ud. TIP: Du kan også bruge en næsespray til at forebygge, at bihulerne stopper til, men tjek brugsanvisningen og husk, at du aldrig må bruge næsespray længere tid end anbefalet. Mange øre-næse-hals-læger anbefaler også at skylle næsen med et ”næsehorn” og en saltvandsblanding. Alternativt til næsespray kan du anvende en saltvandsspray.

Bronkitis

Når du er forkølet, bliver slimhinden i luftvejene irriteret og svækket, og derfor er den ekstra følsom over for andre virustyper og bakterier. Samtidig har dit immunforsvar travlt med at bekæmpe forkølelsen, så derfor er det nemmere for en ny virus eller bakterie at få fodfæste i dine luftveje – dvs. Bronkierne.

Symptomer

Du oplever bronkitis som almindelig hoste – enten tør eller produktiv (dvs. Hvor du hoster slim op, der godt kan være gulligt eller grønligt). Når slimhinderne hæver op og øger produktionen af slim, hoster du per refleks slimen op. Hævede luftveje skaber forsnævring, og det kan betyde, at din vejrtrækning begynder at pibe, hvæse og lyde anstrengt. At hoste kræver en muskelsammentrækning i både mellemgulvet og bughulerne, så derfor kan du godt blive lidt øm. Det er også normalt at få ondt i brystkassen, fordi hoste giver rifter i slimhinden.

Behandling

Akut bronkitis går over af sig selv, men du kan hjælpe helingen på vej ved at reducere hosten, så du ikke irriterer bronkierne og skaber en ond cirkel. Undgå tobaksrøg, tag den med ro – og brug hostestillende og smertestillende midler til at lindre generne. Hvis du får høj feber, stærke smerter i brystet, problemer med at trække vejret, eller hvis hosten fortsætter mere end fire uger, så skal du gå til din læge for at blive tjekket for sygdomme som fx lungebetændelse og astma.