Osteoporose - en overset folkesygdom

”Dine knogler er i konstant aktivitet, uden at du mærker det. Fuldstændig som hår, hud og negle udskiftes knoglerne løbende. Knoglenedbrydende celler nedbryder knoglevæv, når der er behov for mere calcium til kroppen, eller hvis småskader skal repareres. Knogleopbyggende celler bygger efterfølgende op igen. Knoglemassen topper ved 30 år, og herefter mister vi i snit 0,5% til 1,0% knoglemasse om året, fordi denne udskiftningsproces efter 30-årsalderen er i negativ balance.  

Det lumske ved osteoporose er, at du ikke kan mærke, hvis balancen mellem opbygning og tab af knoglemasse bliver negativ. Derfor opdager mange først, at de har osteoporose, når ryggen falder sammen, eller der kommer et brud på fx hofte, ben, skulder eller arm,” siger Bente Langdahl, der samtidig understreger, at så galt behøver det ikke at gå. ”For hvis du blot bruger 5-10 minutter på at tænke over, om nogle af risikofaktorerne passer på dig, og i givet fald taler med lægen om at blive undersøgt, så kan du forebygge med både livsstil og medicin.”

Kend risikofaktorerne 

”Der er rigtig mange ting, der har indflydelse på risikoen for skøre knogler. Nogle ting kan du selv påvirke, og det kan gøre en stor forskel i relation til udvikling af osteoporose,” pointerer Bente Langdahl, der her kommenterer på de risikofaktorer, som fagfolk har dokumentation for. 

1. Genetik

Halvdelen af din knoglemasse og -kvalitet har du arvet. Hvis dine forældre eller søskende har fået konstateret osteoporose, så er der høj risiko for, at du er arveligt disponeret. 

2. Alder

Med alderen degenererer mange ting i kroppen, og fordi vi løbende taber knoglevæv i takt med alderen, så har ældre mennesker øget risiko for osteoporose.

3. Tidlig overgangsalder

For kvinder har overgangsalderen stor betydning, fordi det kvindelige kønshormon østrogen beskytter mod knogletab. Efter overgangsalderen, når østrogenproduktionen mindskes markant, mister kvinder derfor ekstra knoglevæv. 

4. Mangel på motion

Hvis kroppen ikke bliver brugt, mister du både knogle- og muskelvæv. Fx hvis du sidder i kørestol, er syg i lang tid, er en sofakartoffel eller af andre årsager ikke bruger din krop. Knoglerne mærker hele tiden efter, om kroppen er fysisk belastet, og så tilpasser de deres styrke efter kroppens aktivitetsniveau. 

5. Undervægt

Undervægt giver undervægtige knogler. Kroppens logik er, at hvis du fx taber 20 kilo, så skal skelettet ikke slæbe rundt på så meget, og derfor tilpasser din krop sig. Vitale organer kan kroppen ikke ofre, så efter fedt og muskler ofrer den knoglemasse. 

6. Rygning dræber – også knogler

Der er lavet undersøgelser af, hvad rygning betyder for kvinder. Rygning reducerer østrogenniveauet, fremskynder overgangsalder og sænker vægten – alt sammen ting, der øger risikoen for osteoporose. Forskerne antager, at rygning også øger risikoen for mænd.

7. Alkohol

Så store mængder alkohol, at du får en promille på 1 til 1,5, har en akut giftig effekt på de knogleopbyggende celler. Det er især en udfordring for unge, der rusdrikker i den kritiske alder, hvor deres skelet skal bygge sig stærkt, inden de når den alder, hvor knoglerne rammer det aldersbetingede tab af knoglemasse og -styrke. Et for stort dagligt indtag af alkohol tager plads op for god og sund kost, og øger derfor også risikoen for udvikling af osteoporose.

8. Kalkmangel

Kalk er knoglernes vigtigste byggesten. Derfor er det vigtigt, at du dagligt får mindst 800 mg kalk i alt. Det kan være en kombination af mælkeprodukter, eller det kan være et tilskud. Hvis du ikke har lyst til at spise mælkeprodukter, så er det vigtigt, at du tager et kosttilskud, der kan dække dit behov. 

9. Mangel på D-vitamin

Hvis du mangler D-vitamin, så kan kroppen ikke optage kalk. Du kan få D-vitamin på to måder: Ved at være udenfor i solskinsvejr, så solens stråler rammer din krop, og ved at tage D-vitamin som kosttilskud. Mangel på D-vitamin ses stadig hyppigt hos ældre, der bliver indlagt med hoftebrud, og da vitamin D både styrker muskler og knogler, er manglen på vitamin D formentlig en medvirkende årsag til selve hoftebruddet. Så vær opmærksom på dit eget, og dine ældre familiemedlemmers, behov for eventuelt tilskud af D-vitamin. 

10.  Sygdomme og medicin

Det er forskelligt, hvordan sygdomme påvirker os mennesker, og det er også forskelligt, hvordan vi reagerer på medicin. Derfor er der ikke nogen præcis facitliste over, hvordan forskellige sygdomme og medicintyper påvirker risikoen for at få osteoporose. I relation til risiko for at få osteoporose er det værd at vide: 

• Har du – eller har du haft – kræft, og har fået behandling med fx kemoterapi, immundæmpende medicin eller antihormon, så har du øget risiko for at tabe knoglevæv.
• Gigt – og andre inflammatoriske sygdomme – belaster og stresser krop og knogler.
• Behandling med binyrebark-homon (også kaldet prednisolon) gennem måneder øger risikoen for udvikling af osteoporose. Hvis din sygdom kan kontrolleres med en meget lille dosis prednisolon, så kan det være bedre for dine knogler end inflammationen og påvirkningen fra selve sygdommen.
• Forhøjet stofskifte accelererer aktiviteten af de fleste af kroppens celler – også knoglecellerne – så der nedbrydes mere knogle.
• Nyresygdom kan medføre, at nyrerne ikke aktiverer det D-vitamin, vi får fra sol eller tilskud, og så mindskes optag af kalk fra tarmen, så mindre kalk bygges ind i knoglerne.

Sådan stiller man diagnosen

”Den åbenlyse måde at blive opmærksom på osteoporose er, når man pådrager sig et knoglebrud ved et mindre uheld såsom fald på gulvet eller fortovet, akut sammenfald af en ryghvirvel eller lavenergi knoglebrud i hofte. Et røntgenbillede dokumenterer bruddet, og diagnosen er klokkeklar.  Inden knoglerne bliver så svage, at der sker brud, kan en såkaldt DXA-scanning give svar på, hvordan knoglerne har det. Scanningen er smertefri, du kan beholde tøjet på, og det tager kun en halv times tid. Scanningen viser indholdet af kalk i knoglerne i en såkaldt T-score. Jo lavere score, jo lavere knoglemasse. Hvis din T-score er minus 2,5 eller mindre i din lænderyg eller hofte, så har du knogleskørhed. Ud fra din T-score, og aktuelle risikofaktorer, kan lægen vurdere din risiko for brud.”

Tip

Dyrk motion, hvor du flytter dig

Test

Har du øget risiko?