Ekspertviden
Når kemi giver allergi
Kontakteksem er en inflammation, som er en slags betændelsestilstand i huden. Det kan komme, når huden bliver påvirket udefra af hudirriterende eller allergifremkaldende stoffer. Fælles for irritativ og allergisk kontakteksem er, at det kun kan erhverves ved en udefrakommende påvirkning modsat atopisk eksem (børneeksem), som kan være arvelig.
”Når man skelner mellem irritativ og allergisk kontakteksem, er det fordi, der kan være forskel på, hvad det er, der udløser eksemet. Der findes hudirriterende stoffer, hvor et godt eksempel er vand. Vasker du hænder hyppigt, eller tager for lange og varme bade, vasker du hudfedtet ud af huden, så den bliver rød, tør og ru, og det øger risikoen for at få eksem. Ud over vand er gode eksempler på irritanter sæbe, rengøringsmidler og saft fra fødevarer, som også kan igangsætte inflammation.
Allergisk kontakteksem er navnet for den type eksem, der er fremkaldt af hudkontakt med stoffer som nikkel, parfume, limstoffer, gummikemikalier og konserveringsmidler.”
Rikke Lystbæk Thygesen sammenligner hudens øverste lag, hudbarrieren, med murværk. Hvis du passer og plejer huden, så bevarer du hudfedtet, der virker ligesom mørtel mellem mursten. Hvis hudfedtet svinder, krakelerer hudcellerne ligesom murværket. Så bliver huden porøs som en facade, der smuldrer, og det gør huden mere gennemtrængelig for irritanter og allergener.
Allergisk kontakteksem er navnet for den type eksem, der er fremkaldt af hudkontakt med stoffer som nikkel, parfume, limstoffer, gummikemikalier og konserveringsmidler.”
Rikke Lystbæk Thygesen sammenligner hudens øverste lag, hudbarrieren, med murværk. Hvis du passer og plejer huden, så bevarer du hudfedtet, der virker ligesom mørtel mellem mursten. Hvis hudfedtet svinder, krakelerer hudcellerne ligesom murværket. Så bliver huden porøs som en facade, der smuldrer, og det gør huden mere gennemtrængelig for irritanter og allergener.
Kontaktallergi er en fejlreaktion i immunforsvaret
Kontaktallergi opstår, når kemiske stoffer trænger gennem huden, og opfanges af celler fra immunsystemet. Disse celler transporterer stoffet til lokale lymfeknuder. Immunsystemet lærer det kemiske stof at kende som farligt/skadeligt, og kan genkende det næste gang, det møder stoffet. Det er individuelt, hvor meget der skal til, før immunforsvaret pludselig fejlreagerer, og opfatter et stof som farligt. Men der er tre ting, som har betydning: Stoffets potens, dets koncentrationen og hyppigheden/varigheden af påvirkningen. En høj koncentration i lang tid øger risikoen for at få eksem. Når man først har udviklet kontaktallergi, så er immunsystemet fejlkodet for livstid. Møder man ikke stoffet igen, er der ingen problemer, men udsættes huden på ny, så vil immunsystemet sætte gang i en række signalstoffer, og det giver eksemudbrud.Symptomer på kontakteksem
”Symptomerne på de to typer kontakteksem ser ens ud,” refererer Rikke Lystbæk Thygesen. ”Det er en reaktion i huden, og det kan opstå hvor som helst på kroppen, hvor huden udsættes for hudirriterende eller allergifremkaldende stoffer. Reaktionerne kan være rødme, kløe, udslæt med knopper eller blærer, afskalning, brændende fornemmelse, svie og smerte. En forskel på de to typer eksem er, at den allergiske eksem kan komme med lidt forsinket reaktion, efter din hud er udsat, hvorimod irritativ reaktion kommer ret hurtigt.Ud over fælles symptomer, så har de to typer eksem også det til fælles, at du selv kan forebygge ved at passe på din hud i tide. Hvis du fx er arveligt disponeret for en pollenallergi, så kan det være svært at forebygge pollenallergi, da pollen er umulige at undgå i hverdagen. Men fordi kontakteksem kun kan erhverves ved kontakt med stoffer, som du selv udsætter din hud for, så kan du ved at undgå disse stoffer forebygge, at du udvikler eksem.”Rikkes værktøjskasse: Lav fx et parfumeregnskab
Når du hører ordet ”parfume”, tænker du måske på en lille glasflaske med eau de parfume. Men parfume findes i rigtig mange produkter, og er en stor skurk, når det kommer til kontaktallergi. Det er faktisk nemt at skære ned på brugen af parfume, og det hjælper Rikke dig med.- Morgenbadet: Er der parfume i din shampoo, sæbe og balsam?
- Efter badet: Tjek bodylotion, ansigtscreme, deodorant og hårprodukter
- I køkkenet: Opvaskemiddel og andre rengøringsmidler kan indeholde parfume
- I løbet af dagen: Møder dine hænder håndsæbe eller rengøringsmidler med parfume?
- Job/studie/uden for hjemmet: Hvad er dine hænder i kontakt med?
- Aftenrutiner i badeværelset: Er dine renseprodukter og natcreme parfumefri?
- Den langvarige kontakt: Tøj og sengetøj er lumske ting, fordi huden har kontakt 24/7, så tjek vaskemidler og evt. skyllemiddel
Næsten alt, der kommer i kontakt med din hud, kan du selv styre. Jo mindre parfume du bruger, jo lavere risiko har du for at udvikle en livsvarig parfumeallergi. Og alle produkter, du bruger i løbet af en dag, findes i en parfumefri udgave. Kig efter Astma-Allergi Danmarks mærke,” siger Rikke Lystbæk Thygesen.
Hvornår skal du gå til lægen?
”Du skal hellere gå til lægen for tidligt end for sent,” lyder det klare budskab fra Rikke, der også understreger, at du altid kan kontakte rådgivningen hos Astma-Allergi Danmark, hvis du er i tvivl. ”Hvis du går rundt med et ubehandlet eksem, kan det blive kronisk. Din læge vil spørge ind til dine symptomer og din sygehistorie, og vurdere, om du måske har kontakt-
allergi, eller om det fx er relevant at skrue ned for vand og sæbe – og op for handsker og hudpleje med henblik på om det hjælper.
Hvis lægen straks mistænker kontaktallergi, bliver du henvist til en hudlæge, som udfører en såkaldt lappetest. Med testen undersøger lægen for mere end 30 forskellige stoffer. Hvis du slår ud på et eller flere stoffer, sammenholdes resultatet med dine symptomer, og det giver dig svaret på, hvad du skal undgå. At undgå de stoffer, du er allergisk overfor, er den basale behandling. Oveni kan det være relevant at smøre med fugtighedscreme for give din hud så god barriere som overhovedet muligt. Ved udbrud af eksem kan det også være nødvendigt at behandle med medicinsk salve eller creme med binyrebarkhormon.”
allergi, eller om det fx er relevant at skrue ned for vand og sæbe – og op for handsker og hudpleje med henblik på om det hjælper.
Hvis lægen straks mistænker kontaktallergi, bliver du henvist til en hudlæge, som udfører en såkaldt lappetest. Med testen undersøger lægen for mere end 30 forskellige stoffer. Hvis du slår ud på et eller flere stoffer, sammenholdes resultatet med dine symptomer, og det giver dig svaret på, hvad du skal undgå. At undgå de stoffer, du er allergisk overfor, er den basale behandling. Oveni kan det være relevant at smøre med fugtighedscreme for give din hud så god barriere som overhovedet muligt. Ved udbrud af eksem kan det også være nødvendigt at behandle med medicinsk salve eller creme med binyrebarkhormon.”
Når kontakteksem er en udfordring jobmæssigt
I en række jobs har hænderne hyppig kontakt med væske og stoffer, der kan irritere og/eller fremkalde allergi. Man taler om ”de våde erhverv”, hvor især frisører er meget i fokus.
”Heldigvis er frisør-faget blevet meget mere opmærksom på at bruge handsker, men det er stadig et udsat erhverv ligesom fx rengøringsassistenter, medarbejdere i sundhedssektoren, håndværkere og folk i fødevarebranchen. Det kan ikke undgås, at SOSU-assistenter, sygeplejersker, kirurger og tandlæger hver eneste dag har hyppig hudkontakt med vand og sæbe. I et køkken, på et slagteri eller hos en fødevareproducent er der store krav til håndhygiejnen, hvilket betyder hyppig håndvask og brug af handsker, der giver et fugtigt miljø.
Håndværkere er udsat for fx konserveringsmidler, limstoffer, og nikkel, men heldigvis er der kommet rigtig meget fokus på, hvordan de kan beskytte sig. Der er lovgivning på området, der bliver informeret på uddannelserne, og der er ved at komme en god kultur om, at det er okay at have handsker på, når du er mekaniker, murer, tømrer og maler.
Det er meget vigtigt at have fokus på, om du allerede som helt ung har kontakteksem på hænderne, for det er ærgerligt at måtte springe fra uddannelsen, fordi du ikke kan tåle jobbet.”
”Heldigvis er frisør-faget blevet meget mere opmærksom på at bruge handsker, men det er stadig et udsat erhverv ligesom fx rengøringsassistenter, medarbejdere i sundhedssektoren, håndværkere og folk i fødevarebranchen. Det kan ikke undgås, at SOSU-assistenter, sygeplejersker, kirurger og tandlæger hver eneste dag har hyppig hudkontakt med vand og sæbe. I et køkken, på et slagteri eller hos en fødevareproducent er der store krav til håndhygiejnen, hvilket betyder hyppig håndvask og brug af handsker, der giver et fugtigt miljø.
Håndværkere er udsat for fx konserveringsmidler, limstoffer, og nikkel, men heldigvis er der kommet rigtig meget fokus på, hvordan de kan beskytte sig. Der er lovgivning på området, der bliver informeret på uddannelserne, og der er ved at komme en god kultur om, at det er okay at have handsker på, når du er mekaniker, murer, tømrer og maler.
Det er meget vigtigt at have fokus på, om du allerede som helt ung har kontakteksem på hænderne, for det er ærgerligt at måtte springe fra uddannelsen, fordi du ikke kan tåle jobbet.”
Den psykiske belastning er enorm
”At have kontaktallergi kan begrænse dig rigtig meget i hverdagen. Du er nødt til at have konstant fokus på at undgå de stoffer, du ikke kan tåle. Almindelige hverdagsindkøb kan blive et større detektivarbejde, og på offentlige steder, og hos andre mennesker, har du måske ikke selv indflydelse på eksempelvis håndsæben på badeværelset.
Det kosmetiske er også en udfordring. Hvis eksemet sidder i ansigtet, er det svært at smile til både andre mennesker og sit eget spejlbillede. Og forestil dig, hvordan det må være at have en ru, skællende og rød hånd, som du har det skidt med at række frem for at hilse på folk. For mange kvinder begrænser kontakteksem også deres udfoldelse i fritiden – fx sport, der kræver korte ærmer og fælles badefaciliteter, eller festen hvor stropkjolen havde været det perfekte valg af påklædning. For dem bliver det en hverdagskamp at skjule deres eksem.
At have kontakteksem kan være ekstremt begrænsende og psykisk belastende. Så oveni problemer med udslæt og kløe døjer mange med psykiske påvirkninger, fordi friheden til selv at vælge ikke længere er til stede.”
Det kosmetiske er også en udfordring. Hvis eksemet sidder i ansigtet, er det svært at smile til både andre mennesker og sit eget spejlbillede. Og forestil dig, hvordan det må være at have en ru, skællende og rød hånd, som du har det skidt med at række frem for at hilse på folk. For mange kvinder begrænser kontakteksem også deres udfoldelse i fritiden – fx sport, der kræver korte ærmer og fælles badefaciliteter, eller festen hvor stropkjolen havde været det perfekte valg af påklædning. For dem bliver det en hverdagskamp at skjule deres eksem.
At have kontakteksem kan være ekstremt begrænsende og psykisk belastende. Så oveni problemer med udslæt og kløe døjer mange med psykiske påvirkninger, fordi friheden til selv at vælge ikke længere er til stede.”
FAKTA
Flere og flere får kontaktallergi
En europæisk undersøgelse fra 2019 viser at:
FAKTA
- Mindst 20% af befolkningen har kontaktallergi. Heraf er 27,9% kvinder og 13,2% er mænd. Kvinder er altså mere udsat end mænd.
- 16,5% af alle under 18 år har kontaktallergi. Heraf er 19% piger og 12,4% drenge. Mange får altså allerede kontaktallergi i barn- og ungdommen.
FAKTA
Pas på nikkel i produkter af metal
En EU-forordning definerer grænseværdier for frigivelse af nikkel i produkter, der har langvarig kontakt med huden. Hvis det fx drejer sig om ure, smykker, briller, knapper, lynlåse og spænder i tøj, så tillader forordningen produkter med nikkel, hvis produktet har en nikkelfri belægning, der holder mindst to år. Men hvis du har dine smykker og dit tøj i mere end to år, kan belægningen være slidt, og så er der risiko for, at der bliver frigivet nikkel. For øreringe/-stikkere skal belægningen holde tidsubegrænset.
Endnu større problem udgør produkter, du køber på rejser eller i webbutikker uden for EU, hvor der ikke er de samme regler. Så tænk over, hvad det er for nogle produkter, din hud har direkte kontakt til.
Endnu større problem udgør produkter, du køber på rejser eller i webbutikker uden for EU, hvor der ikke er de samme regler. Så tænk over, hvad det er for nogle produkter, din hud har direkte kontakt til.
