Maveudfordringer

Hvad der foregår ude på toilettet, synes mange er lidt privat. Måske endda lidt tabubelagt. For det er vel en privat sag, hvorvidt man har hård eller tynd afføring, og ligeledes en privat sag, om afføringen er ledsaget af lugte og lyde. Men at have afføring er noget af det mest naturlige, og de fleste har prøvet at have udfordringer med toiletbesøgene. Så fortvivl ikke. Det er ganske normalt. 

Forstoppelse: 20% af danskerne har det

Vidste du, at 10% af Danmarks befolkning tager afføringsmiddel? At kvinder dobbelt så ofte som mænd får forstoppelse, og at risikoen for at få forstoppelse stiger så meget med alderen, at det er et ret stort problem blandt ældre? Forstoppelse har mange forskellige symptomer, og der er store forskelle i folks afføringsmønster. Hvad du oplever som forstoppelse, er ikke nødvendigvis det samme som det, andre oplever. Hvis du har mindst to af disse symptomer, er det værd at finde ud af hvorfor: 

• Sjælden afføring (færre end 3 x ugentligt)
• Besvær med at presse det ud (ikke nødvendigvis hver dag)
• Følelse af, at tarmen er blokeret og/eller ikke bliver tømt ved hvert toiletbesøg
• Hård og knoldet afføring
• Oppustet mave og tendens til at prutte

Årsagerne til forstoppelse kan være visse typer medicin og sygdomme, men det kan altså også være nogle helt lavpraktiske ting, som du selv kan gøre noget ved i det daglige:

• Motion: Bevæger du dig? Har du stillesiddende arbejde? Har du en sygdomsperiode, hvor du ligger meget ned? Tarmens peristaltik har brug for, at du er fysisk aktiv, så et godt råd er at bevæge dig mere i det daglige.
• Mad: Får du nok fibre? Tarmen skal have fibre at arbejde med, for at den ælter tarmindholdet igennem systemet og frem til endetarmen. Så tjek din kost for fiberindhold, og tag evt. et kosttilskud med fibre. Et andet tip er at spise små, regelmæssige måltider og at tygge maden grundigt.
• Væske: Drikker du så lidt, at kroppen suger vand fra afføringen for at undgå dehydrering? Tørt tarmindhold er en hyppig årsag til forstoppelse.
• Toiletvaner: Tarmsystemet elsker regelmæssighed. Gå på toilettet samme tidspunkt hver dag, giv dig god tid og undertryk aldrig trangen til afføring.

Hvis du ikke rigtig synes, det løser problemerne, så kan du nemt hjælpe afføringen på gled med et afføringsmiddel, som du kan købe på apoteket uden recept. Tal med fagpersonen bag skranken om dine symptomer, så du får det rigtige middel. For der findes grundlæggende to slags: Et der blødgør afføringen, og et der øger tarmbevægelserne. 

Diarré: Et symptom og ikke en sygdom

Selvom det kan føles sådan, så definerer man ikke diarré i sig selv som en sygdom. Som regel skyldes diarré en infektion med virus, bakterier eller parasitter. Her i Danmark forbinder vi mest diarré med turistmave, ”madforgiftning”, omgangssyge eller bivirkning ved medicin. Men diarré på grund af infektion er faktisk en af de lidelser, der er mest udbredt i verden, og mange børn i udviklingslande dør i forbindelse med diarré. 

Hvis din diarré ikke går over i løbet af en lille uges tid, skal du kontakte en læge. Uanset om du er i Danmark eller udlandet, vil lægen spørge ind til dine symptomer. Vær derfor parat med svar på: 

• Hvor længe har det varet? Hvordan er din afføring? Hvor ofte går du på toilettet?
• Har du andre symptomer såsom feber, smerter, opkast/kvalme, generel sygdomsfølelse?

Når du har diarré, er det enormt vigtigt at drikke masser af væske, så du ikke dehydrerer. Kombiner også med sukker og salt – fx saftevand, juice eller en sukker-salt-blanding fra apoteket. Spis gerne lyst brød, havregryn (gerne kogt til grød/suppe), bananer, hvide ris og hvid pasta. Men undgå stærke krydderier, mælkeprodukter, kaffe og alkohol. Et godt råd er også at spise mad ved stuetemperatur og at tygge maden grundigt, for det er mest skånsomt for tarmen at arbejde med. 

Laktose: Har du intolerance?

Hvis du har for lidt laktase i tyndtarmen, har du svært ved at spalte/optage/fordøje enzymet laktase. I stedet fortsætter laktosen til tyktarmen, som ikke kan optage laktose, og derfor begynder at nedbryde stoffet med bakterier. Den proces kan give både diarré, rumlen i maven og oppustet mave. Problemet er knyttet til mælkeprodukter, fordi mælk indeholder laktose uanset, hvilket dyr mælken kommer fra. 

75% af jordens befolkning har problemet. Men genetisk er de fleste fra Nordeuropa kodet til at kunne tåle laktose, så kun 5% af os har intolerance over for laktose. Dem, der har intolerance, har det i forskellig grad. Mange kan godt drikke et lille glas mælk eller spise flødeskum på lagkagen. 

Hvis du mistænker, at din fordøjelse ikke er så glad for mælk, så skru ned for dit indtag af mælkeprodukter. Fjern det eventuelt helt i en periode, og mærk forskellen. Trap så op med fx smør og fast ost, der kun indeholder en smule laktose. Og øg derefter ganske langsomt mængden, til du finder din tolerancetærskel. Hvis du har intolerance, og gerne vil kunne drikke varm kakao med flødeskum og spise den rigtige risalamande juleaften, så kan du på apoteket købe kapsler med laktase, som du tager sammen med laktoseholdige fødevarer. Er det ikke nok til at løse problemet, så tal med din læge om at få lavet en laktosebelastningstest og en gentest. 

Mælkesyrebakterier: Fup eller fakta?

Kosttilskud med mælkesyrebakterier er blevet populære. Mælkesyrebakterier har vi alle sammen i vores fordøjelsessystem, og det er ”gode bakterier”, der bidrager til at opretholde et sundt fordøjelsessystem. Men hjælper de i forhold til at forebygge forstoppelse, diarré og maveudfordringer generelt? Når du køber mælkesyrebakterier (probiotika) på apoteket, kan de ændre floraen i tarmen. Og probiotika har formodentlig en positiv effekt fx som forebyggelse af diarré. Men som altid, når det handler om lægemidler og menneskers sundhed, så er der strenge krav til dokumentation for effekt, og den slags kræver mange dokumenterede forsøg, og tager mange år. Hvis du føler, at mælkesyrebakterier hjælper dig, så har apoteket flere slags – fx også i kombination med vitamintilskud. 

TIP

Mikstur, pulver eller piller?
Mange typer medicin kan fås på forskellig måde. Det er helt individuelt, hvad man foretrækker, men det kan være relevant at være opmærksom på, hvad der virker hurtigst. Oral væske – dvs. mikstur, som man tager gennem munden, har nemlig nogle fordele. Dels virker det hurtigere end tilsvarende medicin i fast form, og dels er flydende medicin nemmere at ”lokke” i børn og andre, der har svært ved at synke en tablet. Vær derfor opmærksom på, om din medicin findes som mikstur eller tablet, der kan opløses i vand. 
KILDER
astma-allergi.dk
auh.dk
biosym.dk
medicin.dk
multi-tabs.dk
nordsjaellandshospital.dk
rigshospitalet.dk
sst.dk
sundhed.dk