Lymfeknuder er gode vagtsoldater

”Lymfesystemet er en fundamental del af immunforsvaret. Det hænger tæt sammen med blodsystemet, fordi lymfesystemet er et kredsløb af lymfegange, der som små perler ligger langs blodårerne hele vejen rundt i kroppen. Helt ligesom blodkar er der små og store størrelser lymfegange i et sindrigt mønster. 

Jeg plejer at sammenligne det med små vandløb, der forgrener sig, og løber sammen til lidt større åer, der igen samler sig i større koncentrationer visse steder i kroppen. Udvendigt på kroppen er der især store ansamlinger af lymfeknuder i armhulerne, lysken og på halsen. Der er også lymfeknuder inde omkring dine organer, men dem kan du i sagens natur ikke mærke med fingrene.” 

Sådan virker lymfesystemet

”Lymfesystemets opgave er, i et komplekst samspil med resten af organismen, at være i beredskab 24/7 for at holde øje med optræk til infektioner, der skal bekæmpes. 

Lymfeknuderne virker som filtre, der tit når at fange mikrober som vira og bakterier allerede inden, de får tilkæmpet sig adgang til kroppen for at udløse sygdom. Det lyder simpelt, men det er det absolut ikke. Knuderne består nemlig af mange forskellige typer lymfeceller. Grundlæggende er de alle en slags lymfocytter – dvs. en undertype af hvide blodlegemer. De fleste har hørt om, at hvis man får et sår, skynder de hvide blodlegemer sig hen for, sammen med øvrige af blodets celler og bestanddele, at hele såret. På samme måde har lymfeceller forskellige roller i forbindelse med bekæmpelse af infektioner og mere alvorlige sygdomme. 

Lymfecellerne kommunikerer tæt og præcist indbyrdes, og vurderer lynhurtigt, om noget er god- eller ondsindet. Hvis lymfesystemet registrerer noget, der indebærer risiko for sygdom, så giver systemet straks kroppen besked på at angribe med henblik på at fjerne det, der potentielt udgør en risiko,” lover Jørn Starklint, der kalder immunsystemet noget af det mest pålidelige, der findes.

Medfødt og erhvervet immunsystem

Alle mennesker har et medfødt immunsystem, som er genetisk bestemt. ”Man kender de kromosomer, der koder immunsystemet, og forskerne har også kortlagt fx kulturelle og geografiske forskelle på menneskers medfødte immunforsvar. Mennesker er kodet forskelligt afhængig af, hvilket immunforsvar de har brug for i relation til de lokale forhold. Fx er det snedigt, at kroppen kan modstå det infektionsbillede, man lever i. Helt lavpraktisk så kender vi jo alle kroppens reaktion, når vi rejser i udlandet, og møder andre bakterier, vira og parasitter end kroppen er vant til.” 

Allerede fra fødslen er menneskers immunforsvar altså forskellige. Men hvordan kan det være, at menneskers immunsystemer er så forskellige, at immunsystemet er lige så individuelt som et ansigt eller et fingeraftryk?

”Det er fordi vi, ud over store forskellige i det medfødte immunsystem, hele livet udbygger systemet. Hver eneste gang, et menneske har en infektion, eller bliver vaccineret, så bliver immunsystemet udbygget med evnen til at genkende den pågældende infektion. Systemet har en fænomenal hukommelse, og hvis din krop fx møder virus med den influenza, du havde sidste vinter, så er dit immunforsvar straks på stikkerne, og bekæmper influenzaen før, den bryder ud. Det er især virussygdomme som forkølelse og influenza, immunsystemet har travlt med, fordi der konstant kommer nye typer vira.” 

De lokale tropper rykker ud

Er der et system i, hvornår hvilke lymfeknuder bliver aktiveret? ”Ja – det er altid de nærmeste soldater, der rykker ud, for det drejer sig om at nå hurtigst muligt frem. Hvis du fx har et betændt sår på venstre hånd, så hæver lymfeknuderne i din venstre armhule formodentlig op. Hvis det betændte sår sidder på venstre fod, så er det lymfeknuderne i venstre lyske, der hæver. Og hvis du har lungebetændelse, vil man på en scanning kunne se, at lymfeknuderne inde omkring hjertet er hævede. Hvis der er tale om en voldsom infektion, kan lymfeknuderne hæve meget, og så kan der være mange knuder, der hæver. Fx har vi set nogle tilfælde, hvor alvorlig corona-infektion fik mange patienters lymfekirtler til at hæve universelt.” 

Men hvor meget kan en lymfeknude hæve? Og hvordan føles den, hvis man prøver at mærke på en udvendig lymfeknude med fingrene?

Rask, betændt og syg lymfeknude

Jørn Starklint inddeler lymfeknuder i fire kategorier: 

1. Den bløde og elastiske
   Den lille lymfeknude fra en krop, hvor der ikke er infektion eller sygdom, er ikke øm, og den er så blød og elastisk, at man skal mærke meget forsigtigt på den for at føle den, fordi den er så blød og eftergivelig.
   
   
2. Den ømme
   Hvis en lymfeknude både er hævet og øm, så tyder det på, at du har betændelse et sted i kroppen. Lad endelig være med at trykke for meget på knuden, for det bliver den bare mere øm af.
   
   
3. Den faste og elastiske
   En hævet lymfeknude, der er fast – men stadig så elastisk, at den giver modstand a´ la´ en blød tennisbold, når du trykker på den – kan ses ved blodsygdommene i selve lymfeknuden. Denne type er typisk ikke øm.
   
   
4. Den hårde og uregelmæssige
   Hvis der er en hård, knoklet knude fx i armhulen, så tyder det på, at lymfeknuden indeholder kræftceller fra en metastaserende kræftsygdom, hvilket selvsagt er alvorligt.

”Det lumske er, at lymfeknuder reagerer hurtigt, når infektionen opstår, men til gengæld ikke forsvinder lige så hurtigt. En knude kan godt være hævet i et par måneder i kølvandet på en omgang influenza, og hvis du har haft kyssesyge, så kan du opleve hævede lymfeknuder resten af livet. I lysken har mange mennesker hævede lymfekirtler hele tiden, fordi lymfeknuderne i lysken dagligt har travlt med at drænere.”

Hvornår er der grund til bekymring?

Et af de spørgsmål, Jørn Starklint ofte får, handler om løbende screening af lymfeknuder. Skal jeg holde øje med dem? Fx ved at undersøge dem med en fast frekvens, ligesom man anbefaler kvinder at føle efter forandringer i brysterne? 

”Vær obs på dine lymfeknuder med mådehold,” lyder hans anbefaling. ”Lymfeknuder er til at stole på, og hvis der for alvor er fare på færde, så overser du det ikke. Lad derfor være med at gøre tryk på lymfeknuder i fx armhulerne og på halsen til en vane, for du risikerer at irritere lymfeknuderne, så de af den årsag hæver op. Hvis du er i tvivl, har en stor lymfeknude på et par centimeter, eller går og bekymrer dig, fordi du fx også oplever forandringer som træthed, vægttab og gentagne infektioner, så skal du naturligvis altid gå til lægen. 

Lægen vil først mærke på dine lymfeknuder. Hvis lægen er i tvivl, bliver du henvist til scanning. Og hvis scanningen viser noget unormalt, bliver du henvist til biopsi, hvor en vævsprøve giver svaret på, om der er noget, det er relevant at behandle for.”