"Symptomerne på KOL kan være ret almene og forveksles derfor nemt med en kronisk lungeinfektion eller tilskrives årsager som dårlig kondition eller blodmangel. Da symptomerne udvikler sig gradvist, kan man så at sige vænne sig til dem og derfor undlade at søge læge. Gennemsnitsalderen på danskere, der begynder med at tage medicin for KOL, er 68 år, og kun ca. 100.000 er i behandling. Hvert år dør ca. 5.000 danskere på grund af KOL eller følgevirkninger af sygdommen, og dermed er KOL den tredje hyppigste dødsårsag herhjemme.”
Sådan får du diagnosticeret KOL
”En lungefunktionsundersøgelse er et godt mål for, om en person har KOL. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du går til din egen læge, hvis du i mere end et par måneder har haft kronisk hoste med/uden slim og åndedrætsbesvær. Målingen tager 10-15 minutter, lægen får et honorar fra det offentlige for at undersøge dig, det gør hverken ondt eller er på andre måder ubehageligt – og du får svar med det samme.
Målingen viser, om din lungefunktion ligger inden for det normalområde, som den skal ift. køn, alder, højde og vægt. Undersøgelsen foregår ved, at du puster alt, hvad du kan, ind i et sterilt mundstykke, som er forbundet med et apparat, der måler, hvor mange liter luft, du kan puste ud – dvs. hvor stor din lungekapacitet er. Undersøgelsen bliver suppleret med, at lægen spørger ind til dine symptomer, og i 95% af tilfældene vil det kunne afsløre en KOL-sygdom.
Et røntgenbillede af lungerne vil til gengæld i de fleste tilfælde se normalt ud og ikke afsløre ødelagte lungeblærer, men det kan en HRCT scanning, så det kan blive brugt som en ekstra undersøgelse, hvis lungefunktionsmåling ikke kan forklare symptomerne.”
Astma: Børne- og voksenastma er tredoblet de seneste 30 år
”Astma bliver mere og mere udbredt – både blandt børn og voksne. Ny forskning viser, at astma nok bør opfattes som en slags ”paraplybetegnelse” for mange forskellige luftvejssygdomme, der kan udarte sig forskelligt. Nogle typer astma er kombineret med allergi, og hos andre minder symptomerne om KOL.
Astmatisk bronkitis – ses kun hos børn: Mange bruger stadig betegnelsen astmatisk bronkitis om den tilstand, hvor personen hoster slim op og har pibende vejrtrækning, men lægefagligt bruger vi i dag kun termen om børn. Hvis et barn på et par år har hoste og vejrtrækningsbesvær ifm. en forkølelse, så er det relevant at kigge på forældrene. Har mor eller far astma? Eller høfeber?
Astmatisk bronkitis hos et barn i 0-4 års alderen kan være forstadier til astma, og hvis dit barn har haft hyppige infektioner som lille, kan barnet have øget risiko for at udvikle astma på et senere tidspunkt i livet. Men det er også vigtigt at understrege, at i takt med, at barnet vokser, så luftvejene bliver større og mere åbne, kan barnet ”vokse sig” fra astmatisk bronkitis.”
Allergi: Astma og høfeber hænger tit sammen
”Allergi kan udløse astma. Så hvis du har høfeber (pollenallergi), er det relevant at blive tjekket for astma. Ca. 70% af alle astmabørn har også allergi, og for voksne drejer det sig om 30-40%. Så sammenhængen er tydelig. Hvis du har kombinationen af astma og høfeber, er det vigtigt, at du bliver diagnosticeret (fx via blodprøve og/eller priktest).
Den korrekte behandling: Astma skal behandles med inhalationsmedicin til lungerne, og høfeber skal behandles i næsen, så det er to forskellige typer af inhalatorer. Det er tit nødvendigt at behandle begge dele, hvis resultatet skal blive godt.
Hvis allergien spiller en fremtrædende rolle, kan man i dag også foretage allergivaccination med indsprøjtninger eller tabletter.”
