Klar besked om tørre øjne
Øjets anatomi
- Bindehinden sidder på bagsiden af øjenlåget, og dens opgave er at beskytte øjet mod bakterier, vira, allergener og andre fremmedlegemer.
- Rundt om øjet (undtagen pupillen) sidder en tyk, hvid hinde, der hedder senehinden. Denne hinde holder øjet sammen, og på hinden hæfter seks muskler, der sørger for, at du kan bevæge øjet.
- Hornhinden har to opgaver: Først og fremmest er den med til at bryde lyset og skabe skarpe billeder på nethinden, og dernæst beskytter den ligesom bindehinden mod fremmedlegemer.
- Øjet har to kamre med såkaldt ”kammervand”, som er en glasklar væske, der holder øjet udspilet og samtidig giver øjet næring. Det er kammervandet, der styrer trykket i øjnene.
- Produktion og regulering af kammervandet sørger strålelegemet for.
- Øjets linse bruger du til at fokusere på forskellige afstande. Linsens elasticitet er altafgørende i forhold til at veksle mellem nært og fjernt fokus, og det er derfor, aldersbetinget synsbesvær kan opstå i takt med, at kroppen generelt bliver mindre elastisk.
- Regnbuehinden (også kaldet iris) er den farvede del af dit øje. I midten danner pupillen et hul, og to muskler i regnbuehinden sørger for at justere pupillens åbning i forhold til lys og mørke.
- Glaslegemet er en geleagtig masse, der fylder hele indre i det kugleformede øje og hjælper med at holde nethinden på plads. Massen er gennemsigtig, så lyset kan passere og blive til billeder på nethinden.
- Det er i nethinden, øjet har sine mange millioner fotoreceptorer, der er ansvarlige for, at du kan se. Nethinden sidder bagerst i øjet som en skærm, der i midten har den såkaldte ”gule plet”, hvor synsstyrken er størst.
- Synsnerven er ekstremt vigtig, fordi den sender nethindens input videre til hjernen, der fortolker input og skaber de billeder, som du kan se.
Fakta om tårefilmen
Du blinker omkring 17 gange i minuttet. Nogle gange lidt flere, hvis du fx har fået noget i øjet, der generer dig. Og nogle gange færre gange – fx hvis du ”stener” foran en skærm, hvor øjet kan glemme sin sædvanlige refleks. Hver gang du blinker, smører du øjet med tårer, der smøres på øjet som en slags film. Men hvad indeholder tårefilmen?
Tårefilmen indeholder tre lag:
- Yderst er der et fedtlag, som er ganske tyndt men vigtigt, fordi fedtet forhindrer, at tårevæsken fordamper. Fedtlaget bliver dannet af nogle fedtholdige kirtler i øjenlåget.
- I midten er det tykke lag af vand, som bliver produceret af dine tårekirtler.
- Inderst ligger slimlaget, der virker som en slags smøremekanisme for øjet.
Tørre øjne: Når tårefilmen svigter
Du får tørre øjne, hvis du har for lidt tårevæske, eller hvis sammensætningen af tårevæsken er forkert. Der er to udbredte grunde til tørre øjne: At vandlaget er utilstrækkeligt, eller at laget af fedt er utilstrækkeligt. Symptomerne på tørre øjne er en følelse af ”sand” i øjnene samtidig med, at de kan klø, svie, brænde, løbe i vand og blive røde. Nogle oplever tilmed, at synet bliver sløret. Ubalance i tårefilmen kan opstå af rigtig mange årsager.
- Først og fremmest kan tørre øjne være aldersbetinget. Det er nemlig sådan, at med alderen aftager menneskets produktion af tårer. Derfor oplever mange, at de pludselig begynder at få problemer med, at øjnene bliver tørre.
- Tørre øjne er tit livsstilsbetinget. Prøv at tjekke dig selv: Sidder du mange timer foran din PC? Foran dit TV? Eller med øjnene klis-tret til smartphone eller tablet? Opholder du dig mange timer dagligt i et rum med tørt indeklima?
- Allergi kan også være årsagen til dine tørre øjne, så vær opmærksom på, om problemet er sæsonbestemt eller opstår i konkrete situationer.
- Visse typer medicin har den bivirkning, at øjnene bliver tørre. Fx noget så almindeligt som p-piller og beta-blokkere (blodtrykssænkende medicin), og også kemo-behandling i forbindelse med kræftforløb kan give tørre slimhinder – og dermed øjne.