Kan leddegigt forebygges og kureres?

”Da jeg begyndte at arbejde med leddegigt, ankom patienterne i kørestol. Med aggressiv medicinering er vi kommet langt, og i dag kan de fleste patienter leve så godt med deres leddegigt, at de både kan blive på jobmarkedet og leve et liv, der næsten er normalt, så de har en god livskvalitet. Men det kræver, at sygdommen bliver opdaget tidligt,” understreger Merete Hetland. 

Hvem får leddegigt?

Patienterne er som regel i 50-erne, når de bliver diagnosticeret. Men man kan få sygdommen i alle aldre, og selv småbørn kan få leddegigt. ”Årsagerne til leddegigt er lige så komplekse som sygdommen, og leddegigt er en sygdom der udløses af en kombination af mange forskellige faktorer,” siger Merete Hetland, og opremser risikofaktorer: 

• Rygning – er en faktor, fordi rygning påvirker immunsystemet
• Arvelighed – er en faktor, selvom den er lille
• Graviditet – særligt månederne efter fødslen er risikoen for at få leddegigt øget
• Overgangsalder – er den periode i livet, hvor sygdommen hyppigst starter
• Alvorlige infektioner og livskriser – går nogle gange forud for, at man får symptomer på leddegigt

”Omkring 2/3 af dem, der får leddegigt, er kvinder. Vi ved ikke hvorfor, men når graviditet og overgangsalder ses som bidragende faktorer, så tyder det på, at hormoner har en finger med i spillet.”

Aggressiv medicinering blev en vending

”For 25 år siden var der ringe udsigter for patienter, der fik diagnosen leddegigt. De kunne se frem til at glide ud af arbejdsmarkedet og ned i en kørestol. Typisk forkortede sygdommen deres liv med 10 år. Ad flere omgange har vi her i Danmark gennemført store, og meget vellykkede, forsøg med medicinering, som har forbedret sygdommens forløb,” refererer Merete Hetland, der her nævner tre gennembrud: 

• Hjørnestenen i behandling af leddegigt er methotrexate, der er en lavdosis cellegift. En medicin, som patienten får i tabletform eller som en injektion en gang om ugen. Forskerne dokumenterede, hvordan kombinationen af methotrexate og binyrebarkhormon, som bliver sprøjtet direkte ind i leddene, kan reducere inflammationen, og dermed smerterne, og effektivt bremse ledødelæggelserne.

   

• Næste gennembrud var inddragelse af biologiske lægemidler, som patienterne får via drop eller som injektion i underhuden. Effekten er rigtig god, fordi medicinen blokerer inflammationen, men desværre er alvorlig infektion en mulig bivirkning, og behandlingerne er generelt meget dyre.

   

• Tabletbehandling er naturligvis nemmere end drop og injektion, og næste generation i medicin-porteføljen er små molekyler - de såkaldte JAK-hæmmere. Dem får man som tabletter, der går målrettet ind og blokerer inflammationen ligesom de biologiske lægemidler. JAK-hæmmere er meget effektive, men desværre har der vist sig at være øget risiko for visse bivirkninger. Derfor kan denne medicin ikke anbefales til ældre, rygere, overvægtige, patienter med hjerte-kar-sygdomme og patienter, der har haft kræft eller blodprop.

Viden i banken er guld

”Jo mere vi ved om leddegigt, jo bedre kan vi bekæmpe sygdommen. Og jo mere vi ved om den enkelte patients sygdom, jo bedre kan vi målrette behandlingen. Derfor har vi en vidne-bank og en bio-bank. 

Videnbanken hedder DANBIO databasen, og her følges hver enkelt patients sygdom over tid. Nogle patienter er kun til kontrol en gang om året, men de alvorlige tilfælde ser vi ofte. Som forberedelse på mødet med lægen svarer patienterne online på en række spørgsmål om, hvordan de har det, og om patienterne er tilfredse med, hvordan de har det. Herefter undersøger lægen patienten, og registrerer den aktuelle status. DANBIO er et godt værktøj i dialogen mellem lægen og patienten, og sikrer kvaliteten af behandlingen ved løbende justering efter behov. Det giver et fantastisk overblik over hver enkelt patients sygdom, men indsamler også en stor mængde viden, som forskerne kan bruge til at forbedre behandlingen af patienterne generelt. 

Biobanken hedder Dansk Reuma Biobank, og her indsamles blodprøver på patienter i DANBIO med patienternes skriftlige samtykke. Vi har allerede blodprøver fra cirka 10.000 patienter. Disse blodprøver bruger forskerne til at lede efter biomarkører, som kan bruges i forebyggelse og målrettet behandling af leddegigt.”

Kan man forebygge og kurere leddegigt?

”Leddegigt er en kronisk sygdom, men med den moderne, aggressive behandling har vi heldigvis mange patienter, der er blevet symptomfri, fordi de meget hurtigt har fået den rigtige behandling, og hos et mindretal går sygdommen permanent i ro. I fremtiden håber vi, at vi på baggrund af forskning i højere grad kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Fx at vi på baggrund af nye biomarkører kan individualisere behandlingen. Det kan spare patienterne for mange bivirkninger og en lang indflyvning til den optimale behandling, fordi vi slipper for at prøve os frem, som vi gør i dag.

På samme måde er det et fremtidshåb, at vi udvikler screeningsværktøjer, så vi kan opdage leddegigt inden, den bryder ud, dvs. forebygge sygdommen. Dermed vil vi kunne reducere den belastning, som leddegigt er. At få diagnosen leddegigt redefinerer tilværelsen, fordi det rammer alle de funktioner, som vi mennesker bruger i hverdagen. Oveni er der risikoen for følgesygdomme. Leddegigt øger risikoen for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme, depression og infektioner. Så jeg håber, at vi om 25 år – eller før – kan identificere leddegigt, før sygdommen bryder ud.”

To ting du selv kan gøre for at reducere generne ved leddegigt:

Symptomer på leddegigt: