Ekspertviden
Inflammatoriske hudsygdomme
Lone er hudlæge med speciale i inflammatoriske hudsygdomme. ”Jeg har altid syntes, immunsystemet er spændende. Så jeg valgte at specialisere mig inden for inflammatoriske hudsygdomme, fordi immunsystemet har en afgørende rolle i forhold til netop disse sygdomme. Samtidig er det sygdomme, du kan se, og som derfor medfører stor psykisk påvirkning for de mennesker, der bliver ramt.”
”Man ved ikke, hvad det er, der trigger de inflammatoriske hudsygdomme. Det er ofte en kombination af gener og ydre påvirkninger, der fører til, at man får symptomer,” pointerer Lone Skov.
systemet, der er overaktivt ved psoriasis. Psoriasis er en sygdom, hvor arv spiller en stor rolle, og ud over ændringer i immunsystemet er der også kommet ny viden om ændringer i arvematerialet (genetiske ændringer). Den nye viden har ført til udvikling af langt mere målrettede behandlinger – specielt for dem med svær psoriasis – og vi har nye behandlinger, der kan holde sygdommen i ro selv hos patienter med meget svær psoriasis.
Forskning har desuden vist, at psoriasis ikke kun sidder i huden, men at der også er øget inflammation i kroppen. Og det mener man, er medvirkende til de følgesygdomme, man ser ved psoriasis – bl.a. psoriasisgigt, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
”Symptomerne er udslæt, der kan klø, er rødt og ofte skæller i store, hvide flager. Pletterne kan være både små og store, og det er forskelligt, hvordan de ser ud, hvor på huden de sidder, og hvor slemt det er.
De fleste har psoriasis i en mild grad, hvor typisk albuer, knæ, hårbund og området bag ørerne er ramt. Tit sidder pletterne symmetrisk. Hos andre er næsten hele kroppen dækket af røde plamager med skæl,” refererer Lone Skov, der på sin afdeling ser patienter, hvor op til 90% af kroppen er dækket af psoriasis. ”Heldigvis rammer psoriasis sjældent ansigtet, men alligevel kan det være vanskeligt at skjule, selvom man prøver at dække sig med tøj.
Psoriasis har som regel debut i den sene pubertet, som er en sårbar alder i en ungdomsverden med perfekthedskultur. Oveni kan man have kløe og smerter, da der på grund af den tørre, skællende hud ofte kommer smertefulde revner specielt på hænder og fødder.”
”Rosacea ses hyppigere hos personer med lys og sart nordisk hud. Sygdommen har som regel debut i slutningen af 20-erne eller start 30-erne. I begyndelsen kommer den klassiske rødme blot svagt i forbindelse med aktiviteter, hvor det er normalt at få lidt røde kinder. Med tiden kan det blive mere udtalt, hvis de små blodkar i huden bliver udvidet.
Hos dem, der er meget generet af rosacea, kan blodkarrene blive så synlige, at huden bliver rødmosset, og nogle udvikler bumselignende knopper – ultimativt såkaldt portvinsnæse, hvor talgkirtlerne på næsen vokser, så man kan få en stor næsten svampet næse.”
”Først og fremmest kan rosacea behandles med medicinsk creme eller gel. Man mener, at nogle små hudmider er medvirkende til rosacea, og cremer, der dræber disse hudmider, bruges som en af behandlingerne mod rosacea. Midlerne virker først på de bumselignende knopper, og efter nogle måneder oplever de fleste også bedring af deres rødmen. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, findes der tabletbehandling, og så er der naturligvis kosmetikken at ty til, hvis man gerne vil camouflere sin rødmen. Der findes særlige kosmetiske cremer med en grønlig tone til dem, som har udtalte forandringer, for grønt er bedst til at dække den røde farve.”
”Som regel er sygdommen meget aktiv i barneårene, og klinger så af i løbet af puberteten. Hos nogle forsvinder den, hos andre efterlader den sine spor i form af tør, sart og sensitiv hud – og hos nogle blusser sygdommen op igen for at være kronisk resten af livet. Alle forløb er forskellige, så det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en prognose for, i hvor svær grad den enkelte får sygdommen.”
Men atopisk dermatitis er ikke kun en sygdom i hudens barriere. Atopisk dermatitis er også en inflammatorisk hudsygdom, og som ved de andre inflammatoriske hudsygdomme overreagerer immunsystemet i huden hos patienter med eksem.
Symptomerne er eksem med kløe og tør hud. Fordi kløen er så intens, får mange kløet sig til blods, så der kommer rød, fortykket hud og infektioner. Hos småbørn kommer der tit eksem på kinder, hænder, arme, ben og under bleen. Hos større børn ses udslættet især ved bøjefuger. Voksne kan have det over hele kroppen, men det er især ansigt, hals og hænder, der er udsat, hvilket naturligvis er et stort kosmetisk problem oveni de fysiske gener. Fordi det klør så meget, oplever mange, at sygdommen ødelægger nattesøvnen.”
Og så er det vigtigt at undgå for lange bade, for varmt vand og for meget sæbe. Et langt brusebad udtørrer huden, og det trigger børneeksem. Sørg også for, at soveværelset er køligt, og undgå alt stof, der kradser. Dvs. ingen uld og ingen stive kunststoffer. Men det vigtigste er at være omhyggelig med at følge sin behandling, så man reducerer den fysiske og psykiske belastning.”
Psoriasis: Gennembrud i behandlingen
De seneste 25 år er der kommet flere gennembrud i vores viden. Immunsystemet spiller en afgørende rolle ved psoriasis, og vi har fået meget bedre indsigt i, hvilken del af immun-systemet, der er overaktivt ved psoriasis. Psoriasis er en sygdom, hvor arv spiller en stor rolle, og ud over ændringer i immunsystemet er der også kommet ny viden om ændringer i arvematerialet (genetiske ændringer). Den nye viden har ført til udvikling af langt mere målrettede behandlinger – specielt for dem med svær psoriasis – og vi har nye behandlinger, der kan holde sygdommen i ro selv hos patienter med meget svær psoriasis.
Forskning har desuden vist, at psoriasis ikke kun sidder i huden, men at der også er øget inflammation i kroppen. Og det mener man, er medvirkende til de følgesygdomme, man ser ved psoriasis – bl.a. psoriasisgigt, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Fakta om psoriasis
Omkring 3-4% af befolkningen har psoriasis. Du kan arve sygdommen, og hvis begge dine forældre har psoriasis, har du op til 40% risiko for at få psoriasis.”Symptomerne er udslæt, der kan klø, er rødt og ofte skæller i store, hvide flager. Pletterne kan være både små og store, og det er forskelligt, hvordan de ser ud, hvor på huden de sidder, og hvor slemt det er.
De fleste har psoriasis i en mild grad, hvor typisk albuer, knæ, hårbund og området bag ørerne er ramt. Tit sidder pletterne symmetrisk. Hos andre er næsten hele kroppen dækket af røde plamager med skæl,” refererer Lone Skov, der på sin afdeling ser patienter, hvor op til 90% af kroppen er dækket af psoriasis. ”Heldigvis rammer psoriasis sjældent ansigtet, men alligevel kan det være vanskeligt at skjule, selvom man prøver at dække sig med tøj.
Psoriasis har som regel debut i den sene pubertet, som er en sårbar alder i en ungdomsverden med perfekthedskultur. Oveni kan man have kløe og smerter, da der på grund af den tørre, skællende hud ofte kommer smertefulde revner specielt på hænder og fødder.”
Behandling af psoriasis
”Psoriasis i mild grad kan man behandle effektivt lokalt med forskellige medicinske cremer og salver, og nogle har gavn af lysbehandlinger. Patienter med svær psoriasis behandler vi med tabletbehandling. Hvis det ikke virker, bruger vi biologisk medicin, der gives som injektioner. Denne behandling er så effektiv, at 80-90% af patienterne får 90% reduktion af symptomerne. For at få optimalt udbytte af den medicinske behandling anbefaler vi, at man lever efter KRAM-faktorerne – dvs. varieret kost, ingen rygning, moderat alkoholindtag og masser af motion.”Rosacea: Associeret til hovedpine og migræne?
Nye studier har vist, at der er en sammenhæng mellem hovedpine/migræne og rosacea. ”Man har brugt den nye viden til at behandle patienter, der har rosacea, med visse typer migrænemedicin. Det har vist god effekt ved at reducere rødmen væsentligt.”Fakta om rosacea
Ca. 5% af befolkningen får rosacea, og der er tendens til, at især kvinder bliver ramt. Der er også tendens til, at flere generationer i familien får det, men forskerne har endnu ikke identificeret en arvelig komponent.”Rosacea ses hyppigere hos personer med lys og sart nordisk hud. Sygdommen har som regel debut i slutningen af 20-erne eller start 30-erne. I begyndelsen kommer den klassiske rødme blot svagt i forbindelse med aktiviteter, hvor det er normalt at få lidt røde kinder. Med tiden kan det blive mere udtalt, hvis de små blodkar i huden bliver udvidet.
Hos dem, der er meget generet af rosacea, kan blodkarrene blive så synlige, at huden bliver rødmosset, og nogle udvikler bumselignende knopper – ultimativt såkaldt portvinsnæse, hvor talgkirtlerne på næsen vokser, så man kan få en stor næsten svampet næse.”
Behandling af rosacea
”Øget blodgennemstrømning til ansigtet forstærker den rødme, som er det væsentligste symptom ved rosacea. Det kan komme i forbindelse med stærke krydderier, alkohol, sol, kulde, motion og nervøsitet. Nogle at disse ting kan du selv navigere udenom, og det har en stor effekt,” fremhæver Lone Skov, der også har medicinsk behandling i sin værktøjskasse.”Først og fremmest kan rosacea behandles med medicinsk creme eller gel. Man mener, at nogle små hudmider er medvirkende til rosacea, og cremer, der dræber disse hudmider, bruges som en af behandlingerne mod rosacea. Midlerne virker først på de bumselignende knopper, og efter nogle måneder oplever de fleste også bedring af deres rødmen. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, findes der tabletbehandling, og så er der naturligvis kosmetikken at ty til, hvis man gerne vil camouflere sin rødmen. Der findes særlige kosmetiske cremer med en grønlig tone til dem, som har udtalte forandringer, for grønt er bedst til at dække den røde farve.”
Børneeksem: Ikke kun hos børn
I daglig tale kalder de fleste det for børneeksem. Det medicinske navn er atopisk dermatitis, som er en inflammatorisk hudsygdom, der er ekstremt udbredt blandt børn. Cirka 20% af alle børn får det inden for deres første leveår, og 2-5% tager sygdommen med sig til voksenlivet.”Som regel er sygdommen meget aktiv i barneårene, og klinger så af i løbet af puberteten. Hos nogle forsvinder den, hos andre efterlader den sine spor i form af tør, sart og sensitiv hud – og hos nogle blusser sygdommen op igen for at være kronisk resten af livet. Alle forløb er forskellige, så det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en prognose for, i hvor svær grad den enkelte får sygdommen.”
Fakta om atopisk dermatitis
”Der er en veldokumenteret genetisk komponent i atopisk dermatitis. Du kan simpelthen arve en øget risiko for at få sygdommen. Nogle nøjes med at få tør og sart hud, mens andre udvikler decideret børneeksem. Den hyppigste, kendte genændring, der øger risikoen for at få atopisk dermatitis, er en ændring, der gør, at man får en hudbarriere, der ikke er helt intakt. Generne har stor betydning for udvikling af atopisk dermatitis. Hvis man har en enægget tvilling, som har atopisk dermatitis, vil man selv have over 70% risiko for at få eksem.Men atopisk dermatitis er ikke kun en sygdom i hudens barriere. Atopisk dermatitis er også en inflammatorisk hudsygdom, og som ved de andre inflammatoriske hudsygdomme overreagerer immunsystemet i huden hos patienter med eksem.
Symptomerne er eksem med kløe og tør hud. Fordi kløen er så intens, får mange kløet sig til blods, så der kommer rød, fortykket hud og infektioner. Hos småbørn kommer der tit eksem på kinder, hænder, arme, ben og under bleen. Hos større børn ses udslættet især ved bøjefuger. Voksne kan have det over hele kroppen, men det er især ansigt, hals og hænder, der er udsat, hvilket naturligvis er et stort kosmetisk problem oveni de fysiske gener. Fordi det klør så meget, oplever mange, at sygdommen ødelægger nattesøvnen.”
Behandling af atopisk dermatitis
”Fugtighedscreme er vigtigt, hvis du har børneeksem. Men de fleste har brug for medicinsk creme som hormoncreme og immundæmpende cremer. Voksne behandler vi også med lysbehandlinger, og hvis man er hårdt angrebet, kan det være relevant at behandle med tabletter eller biologisk medicin.Og så er det vigtigt at undgå for lange bade, for varmt vand og for meget sæbe. Et langt brusebad udtørrer huden, og det trigger børneeksem. Sørg også for, at soveværelset er køligt, og undgå alt stof, der kradser. Dvs. ingen uld og ingen stive kunststoffer. Men det vigtigste er at være omhyggelig med at følge sin behandling, så man reducerer den fysiske og psykiske belastning.”
