Ekspertviden
Hvorfor tabte du din graviditet?
Henriette er en af Danmarks førende forskere inden for graviditetstab, og allerede i 2011 stillede hun sig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis vi kan identificere – og forebygge – årsager til graviditetstab hos par, hvor tabet ikke skyldes kromosomfejl? Et stort, nyt forskningsprojekt er på vej til at give viden, som kan forklare og forebygge graviditetstab.
Danske kvinder har 25% risiko for at opleve graviditetstab på et tidspunkt i livet. Omsat til et konkret antal betyder det, at der hvert år er 20.000 danske kvinder, som taber deres graviditet.
”På hospitalerne ser vi ca. 7-8.000 af disse kvinder, mens resten taber deres graviditet derhjemme, hos lægen eller hos en privatpraktiserende gynækolog. Fælles er, at kvinderne har været så langt henne i graviditeten, at en urinprøve har påvist stigning i graviditetshormoner, men at hun derefter har tabt graviditeten,” forklarer Henriette Svarre Nielsen.
Kromosomfejl er altså skyld i 60% af alle graviditetstab. Men hvad med de resterende 40%? ”Det er det, vi er rigtig nysgerrige på, og som ingen nogensinde har undersøgt grundigt. Det kan ikke udelukkes, at der kan være mindre fejl i fosterets arvemasse, som er dødelig. Men data tyder på, at risikoen for at tabe igen er højere for dem, der taber et foster med et normalt antal kromosomer. Så vi prøver at finde ud af, hvad der ligger til grund for de 40% – her kigger vi på årsager hos både foster men især parret, da de er de samme ved alle graviditeter, mens fosteret er nyt,” konstaterer Henriette, og formulerer motivationen for, at det nye forskningsprojekt kan kalde sig banebrydende.
”Hvad nu, hvis vi allerede ved første graviditetstab kan dele graviditeterne i to grupper – hhv. graviditetsvæv med/uden forkert antal kromosomer. Og derefter finde årsagen til graviditetstab i de tilfælde, hvor der normalt antal kromosomer. Så kan vi måske behandle årsagen, og spare både tid og tårer sammenlignet med den procedure, vi bruger i dag, hvor udredning og behandling først sker efter tre på hinanden følgende graviditetstab. Simpelthen fordi, at jo flere graviditetstab en kvinde har haft, jo større sandsynlighed for, at årsagen findes hos kvinden og ikke i graviditetsvævet. For mange kvinder går tiden, mens uret tikker, og ultimativt mister de muligheden for at få et barn.”
”I første omgang gik vi efter 1.500 deltagere. En tillægsbevilling gjorde det muligt at øge til 3.000, og vi har netop fået endnu en tillægsbevilling, der har åbnet mulighed for at følge 1.000 af disse kvinder igennem næste graviditet. Kvinderne/parrene er rekrutteret fra hospitaler, læger og gynækologer over næsten hele Danmark. Eneste begrænsning i forhold til afstand fra de deltagende hospitaler (aktuelt Hvidovre og Odense) er, at de første prøver af mor og graviditetsvæv haster, og skal tages, mens der stadig er graviditetsvæv i livmoderen,” forklarer Henriette.
1. Først tager vi blodprøver af moderen. Det skal ske, inden graviditetsvævet er udstødt eller fjernet. Halvdelen får foretaget en klinisk udskrabning på hospitalet. Den anden halvdel taber graviditeten – typisk derhjemme – og de bliver bedt om selv at tage en prøve af graviditetsvævet for at kunne medvirke i studiet.
2. 6-8 uger senere kommer kvinden til kontrolbesøg på hospitalet. Her foretager vi en ultralydsscanning af hendes livmoder og skjoldbruskkirtel. Og vi tager prøver af både hendes blod, urin og mikrobiom.
3. I løbet af perioden skal faderen komme ind til os for at aflevere en sædprøve og få taget prøver af, blod, urin og mikrobiom.
4. Oveni alle de kliniske prøver skal parret svare på et spørgeskema om livsstil og historik i familien.
”På hospitalerne ser vi ca. 7-8.000 af disse kvinder, mens resten taber deres graviditet derhjemme, hos lægen eller hos en privatpraktiserende gynækolog. Fælles er, at kvinderne har været så langt henne i graviditeten, at en urinprøve har påvist stigning i graviditetshormoner, men at hun derefter har tabt graviditeten,” forklarer Henriette Svarre Nielsen.
Kromosomfejl er udbredt
”Hovedparten af graviditetstab sker før uge 12 med en koncentration omkring 7-9. uge. Det er et følsomt tidspunkt, hvor kroppen reagerer, hvis der er et forkert antal kromosomer i graviditetsvævet. Mange kalder det naturens gang. Andre kalder det naturens kvalitetskontrol. At bruge det som trøst er svært, men forkert antal kromosomer er ret almindeligt. 60% af alle graviditetstab skyldes et forkert antal kromosomer – dvs. enten et for meget eller et for lidt. Fejlen opstår allerede i befrugtningen, hvor sædcellen skal åbne ægget, så de to kan smelte sammen i et mikro-puslespil med rigtig mange brikker. Den hyppigste fejl er, at der er tre – i stedet for to – af kromosom nummer 16. Et kromosom, der har lille nok betydning til, at befrugtningen kan ske, men stor nok betydning til, at graviditeten ikke kan gennemføres.”Kromosomfejl er altså skyld i 60% af alle graviditetstab. Men hvad med de resterende 40%? ”Det er det, vi er rigtig nysgerrige på, og som ingen nogensinde har undersøgt grundigt. Det kan ikke udelukkes, at der kan være mindre fejl i fosterets arvemasse, som er dødelig. Men data tyder på, at risikoen for at tabe igen er højere for dem, der taber et foster med et normalt antal kromosomer. Så vi prøver at finde ud af, hvad der ligger til grund for de 40% – her kigger vi på årsager hos både foster men især parret, da de er de samme ved alle graviditeter, mens fosteret er nyt,” konstaterer Henriette, og formulerer motivationen for, at det nye forskningsprojekt kan kalde sig banebrydende.
”Hvad nu, hvis vi allerede ved første graviditetstab kan dele graviditeterne i to grupper – hhv. graviditetsvæv med/uden forkert antal kromosomer. Og derefter finde årsagen til graviditetstab i de tilfælde, hvor der normalt antal kromosomer. Så kan vi måske behandle årsagen, og spare både tid og tårer sammenlignet med den procedure, vi bruger i dag, hvor udredning og behandling først sker efter tre på hinanden følgende graviditetstab. Simpelthen fordi, at jo flere graviditetstab en kvinde har haft, jo større sandsynlighed for, at årsagen findes hos kvinden og ikke i graviditetsvævet. For mange kvinder går tiden, mens uret tikker, og ultimativt mister de muligheden for at få et barn.”
Premiere på COPL i 2020
Det nye forskningsprojekt hedder COPL, der tilfældigvis udtales ligesom det engelske ord for par – couple. Bogstaverne står for Copenhagen Pregnancy Loss, og er et kæmpe hold af læger, forskere, laboranter og andre fagpersoner.”I første omgang gik vi efter 1.500 deltagere. En tillægsbevilling gjorde det muligt at øge til 3.000, og vi har netop fået endnu en tillægsbevilling, der har åbnet mulighed for at følge 1.000 af disse kvinder igennem næste graviditet. Kvinderne/parrene er rekrutteret fra hospitaler, læger og gynækologer over næsten hele Danmark. Eneste begrænsning i forhold til afstand fra de deltagende hospitaler (aktuelt Hvidovre og Odense) er, at de første prøver af mor og graviditetsvæv haster, og skal tages, mens der stadig er graviditetsvæv i livmoderen,” forklarer Henriette.
Sådan er prøveforløbet designet
”Det helt enestående i verden er, at vi undersøger både mor, far og graviditetsvæv,” understreger Henriette, og beskriver forløbet.1. Først tager vi blodprøver af moderen. Det skal ske, inden graviditetsvævet er udstødt eller fjernet. Halvdelen får foretaget en klinisk udskrabning på hospitalet. Den anden halvdel taber graviditeten – typisk derhjemme – og de bliver bedt om selv at tage en prøve af graviditetsvævet for at kunne medvirke i studiet.
2. 6-8 uger senere kommer kvinden til kontrolbesøg på hospitalet. Her foretager vi en ultralydsscanning af hendes livmoder og skjoldbruskkirtel. Og vi tager prøver af både hendes blod, urin og mikrobiom.
3. I løbet af perioden skal faderen komme ind til os for at aflevere en sædprøve og få taget prøver af, blod, urin og mikrobiom.
4. Oveni alle de kliniske prøver skal parret svare på et spørgeskema om livsstil og historik i familien.
Den psykiske faktor
”Graviditetstab er et tabu. Et emne, der er svært for mange at tale om, og en situation, der påvirker både kvinde og mand meget. Mange er skamfulde, fordi de føler, der er noget galt med dem. Deres store spørgsmål er naturligvis: Hvorfor skete det? Er det ikke muligt for os at få et barn? Og er det muligt at forebygge tab af graviditeten næste gang? Vi har en enormt høj deltagelsesrate i projektet, og det skyldes helt sikkert, at sådan et projekt virkelig giver mening for deltagerne. Selvom de skal reagere med det samme i en situation, der må siges at være akut. De ønsker at deltage for at få individuelt svar, viden og hjælp til at komme igennem tabet, og de ønsker at hjælpe andre, der kommer i samme situation.”Big Data og store perspektiver
Henriette, og resten af projektteamet, bruger resten af 2024 på at indsamle data fra deltagerne i projektet, og derefter begynder det store analysearbejde.”Det bliver virkelig et Big Data projekt, hvor vi skal krydse viden og fakta om hhv. blod, mikrobiom, væv, urin og sæd for at finde nye mønstre, der forhåbentlig kan give os ny viden. Jeg tror, at vi blandt graviditetstab med normale kromosomer vil se forklaringer, som vi finder hos kvinder med mindst tre på hinanden følgende tab:
Viden er vejen frem. Med viden kan vi agere og iværksætte forebyggende behandling. Der venter helt sikkert positive resultater, som vi forhåbentlig kan offentliggøre ultimo 2025. Men allerede nu er vi udkommet med et lille – men betydningsfuldt – delstudie. Det dokumenterer, som det første i verden, at vi med blodprøver fra moderen allerede ved graviditetstab 5 uger inde i graviditeten kan påvise, om graviditetsvævet har et forkert antal kromosomer. Det er vigtigt, fordi en blodprøve altid er mere nænsom end en prøve af graviditetsvævet. Men fordi væv giver os mulighed for mere dybdegående genetiske undersøgelser, så er prøve af graviditetsvævet et krav for at deltage i COPL. Projektet er ambitiøst, og håbet er, at vi bliver langt bedre til at håndtere graviditetstab.”
- Blodstørkningsforstyrrelser
- Stofskifteforstyrrelser
- Vaginal dysbiose – dvs. ubalance i skedens bakterier med mangel på mælkesyrebakterier
- At immunsystemet reagerer for kraftigt, og dermed afstøder graviditetsvævet
Viden er vejen frem. Med viden kan vi agere og iværksætte forebyggende behandling. Der venter helt sikkert positive resultater, som vi forhåbentlig kan offentliggøre ultimo 2025. Men allerede nu er vi udkommet med et lille – men betydningsfuldt – delstudie. Det dokumenterer, som det første i verden, at vi med blodprøver fra moderen allerede ved graviditetstab 5 uger inde i graviditeten kan påvise, om graviditetsvævet har et forkert antal kromosomer. Det er vigtigt, fordi en blodprøve altid er mere nænsom end en prøve af graviditetsvævet. Men fordi væv giver os mulighed for mere dybdegående genetiske undersøgelser, så er prøve af graviditetsvævet et krav for at deltage i COPL. Projektet er ambitiøst, og håbet er, at vi bliver langt bedre til at håndtere graviditetstab.”
