HPV og kræft

”HPV-virus er den hyppigste seksuelt overførte infektion. Langt hyppigere end fx klamydia. 80% af alle seksuelt aktive personer bliver smittet med HPV i løbet af livet, for virussen er ekstremt smitsom. Man siger tit, at kondom beskytter mod seksuelt overførte sygdomme, og kondom giver da også en vis beskyttelse mod HPV. Men fordi HPV også kan sidde på huden, er det næsten umuligt at undgå smitte. Så hvis den ene part i et forhold er smittet med HPV, bliver den anden det også. Og hvis man har HPV et sted på kroppen, så kan man smitte sig selv andre steder,” forklarer Anne Hammer for at understrege, hvor svært det er at undgå HPV-smittekilder.

200 forskellige HPV

HPV-virus er ikke blot én type virus. Der findes ca. 200 forskellige typer, hvoraf nogle er defineret som lavrisikotyper, og kan forårsage kønsvorter. Andre klassificeres som højrisikotyper, og det er disse typer, der kan forårsage kræftsygdom. 

”Af alle typer HPV-virus er der 12-15 stykker, som kan give forstadier til kræft og kræft. Baseret på strukturen i virus´ DNA, er typen HPV-16 den absolut værste i relation til alle de typer kræft, HPV-infektion kan udløse,” refererer Anne Hammer, og oplister de kræfttyper, som HPV kan være skyld i:

• Livmoderhalskræft er den helt store, og næsten alle tilfælde er udløst af HPV. Som det gælder for alle kræftsygdomme, er prognosen bedre, jo før sygdommen bliver opdaget. Men ca. halvdelen af de kvinder, som får livmoderhalskræft, har ikke deltaget i screeningen, og så er sygdommen ofte ret udbredt, før de bliver diagnosticeret. Men tilfælde, der bliver fanget i screeningen, kan som regel kureres.
• Analkræft – dvs. kræft i de yderste centimeter af endetarmen – rammer ca. 150 danskere om året. Langt de fleste skyldes HPV.
• Ca. 30 kvinder om året får skedekræft, og HPV er årsagen i ca. halvdelen af tilfældene.
• Kræft i vulva – dvs. de ydre kønsorganer – bliver diagnosticeret hos ca. 120 danske kvinder hvert år. Også her er HPV årsagen i ca. halvdelen af tilfældene.
• Kræft i mund, tunge, svælg og mandler diagnosticeres ca. 360 gange årligt. Disse kræfttyper kan også skyldes HPV, fordi virus bliver overført via oralsex. Andre årsager er alkohol og tobak.
• Kræft i penis diagnosticeres årligt hos ca. 70 mænd. Forskerne mener, at 30-50% af tilfældene skyldes HPV.

Ældre kvinder har højere forekomst end unge fordi HPV er en virus, kan immunforsvaret i mange tilfælde slå infektionen ned. Men virus kan sove i kroppen i mange år, ligesom fx herpes og helvedesild, og af uforklarlige årsager pludselig begynde at lave ravage. 

”Jeg har skrevet min ph.d. netop om forekomsten af livmoderhalskræft hos kvinder over 60 år. Ca. en fjerdedel af alle kvinder har i den alder fået fjernet livmoderen, og har derfor ingen risiko. Men relativt flere i denne aldersgruppe får livmoderhalskræft sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Det hænger sammen med mange ting. For det første har ældre kvinder levet i en tid, hvor vi ikke screenede lige så effektivt for celleforandringer i livmoderhalsen, som vi gør i dag. De er også blevet voksne og seksuelt aktive i en tid, hvor HPV-vaccinen ikke fandtes. Og så bliver immun-
apparatet generelt lidt svækket med alderen, så en HPV-virus i dvale pludselig kan vågne. Vi screener i dag kvinder for livmoderhalskræft indtil de bliver 64 år, og det store spørgsmål er, om vi stopper for tidligt. Vi ved det ikke, men de kommende års forskning kan måske finde svaret.”

Hvis du er en kvinde, og fyldt 64 år, så føler du måske en barriere i forhold til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse og celleskrab. Det behøver du heller ikke for at blive testet for HPV. Der findes en hjemmetest, hvor du selv tager en prøve. I forskningen bruger man også urinprøver, men man kan ikke teste for HPV ved at tage en blodprøve.

Screening er vigtig – også selvom du er vaccineret

Vaccinen beskytter ikke 100%, og effekten af vaccinen er bedst, hvis den gives før seksuel debut. Så derfor er det stadig vigtigt, at alle kvinder følger det program, som tilbyder gratis screening til kvinder mellem 23 og 64 år. 
”Vi kan se, at der kommer færre og færre ind for at få foretaget keglesnit på grund af celleforandringer i livmoderhalsen. Vi kan også se, at de kvinder, der henvises til os med et abnormt celleskrab, er blevet ældre. Hvor det tidligere var kvinder i 20-erne, er det nu kvinder i 40-erne og 50-erne, fordi vaccinen har forebygget HPV-infektion.”

Men hvad er den ideelle screeningsmodel for livmoderhalskræft så i dag? Skal man udvide aldersintervallet? Skal man lade gå flere år mellem screenings-skrab?

”En national styregruppe arbejder på højtryk for at optimere screeningsprogrammet i takt med ny viden. Noget af den nye viden er, at en HPV-test er mere præcis end et almindeligt celleskrab. Til gengæld er en HPV-test dyrere at gennemføre. Så der er for og imod. Med mere viden og erfaring bliver det muligt at sammenholde de menneskelige og økonomiske fordele ved forskellige scenarier. Målet er at undgå overdiagnosticering og overbehandling samtidig med, at forebyggelse og tidlig opsporing optimeres.”

FAKTA

"Vaccine kan forebygge 80-90% af alle HPV-relaterede kræftsygdomme”

 I 2009 blev HPV-vaccine et gratis tilbud til piger, og i 2019 blev den også gratis for alle drenge, der er født 1. juli 2007 eller senere. I dag er den således en del af børnevaccinationsprogrammet.  ”Jeg vil virkelig anbefale alle forældre, at de tager imod tilbuddet, for vaccinen beskytter mod 80-90% af alle kræftsygdomme, som kan udløses af HPV, og for livmoderhals-
kræft er tallet 90%,” pointerer Anne Hammer. ”HPV-vaccinen indeholder beskyttelse mod to lavrisiko- og syv højrisikovira, som er udvalgt på baggrund af tumorvæv fra 10.000 kræftpatienter i hele verden. På den måde har man dokumenteret, hvilke af de kræftudløsende HPV-vira, som udgør den største risiko.

Hvad er celleforandringer i livmoderhalsen, og hvornår kræver det behandling?

Celleforandringer i livmoderhalsen kan opstå, hvis du har en vedvarende infektion med HPV-virus. ”Virus kan ødelægge celler, så de begynder at mutere, og derved kan der opstå kræft. Derfor fjerner vi celleforandringer, der udgør en risiko,” påpeger Anne Hammer. 

• Lette celleforandringer går i 70-80% af tilfældene væk af sig selv, så i disse tilfælde er ”behandlingen” blot kontroller for at få holdt øje med, om celleforandringerne udvikler sig.
• Moderate celleforandringer går i 50% af tilfældene væk i løbet af to år, så også her er det tilstrækkeligt at gå til kontroller.
• Svære celleforandringer bliver altid behandlet. Selvom en tredjedel af disse går væk af sig selv, så kan man ikke differentiere, hvilke personer, der udvikler kræft.