Godt nyt om allergi

Realtidspollenvarsling: Mindre allergi og bedre medicin?

”Det drejer sig om folks sundhed! Det er dokumenteret, at vi kan måle pollen bedre, og jeg ved, at vi kommer til det.” Sådan lyder løftet fra Carsten Ambelas Skjøth, der efter mange års forskning i udlandet er vendt retur til Danmark for at udvikle og implementere nye målemetoder. 

En af verdens førende forskere i pollen og sporer er danskeren Carsten Ambelas Skjøth. Han er selv allergisk overfor græspollen, og har på egen krop oplevet, hvordan allergiske reaktioner varierer ift. geografi, og hvordan en vaccine kan hjælpe. Græsser er en af de helt store pollensyndere. De har en lang sæson, og der er ca. 100 arter her i Danmark. Men hvilke græsser producerer flest allergener? Hvilke græsser har de mest aggressive allergener? Og hvilke græsser har vi flest af? Første skridt i at finde svarene er automatiske instrumenter til at måle pollen, og andet skridt er DNA-analyser af, hvilke pollen vi har i luften. 

Automatiske instrumenter har væsentlige fordele sammenlignet med de nuværende. I dag indsamler Astma-Allergi Danmark pollen fra to målestationer i hhv. Viborg og København. Pollen bliver fanget via en plade med klæbemiddel, og hver dag bliver de indfangede pollen analyseret i et laboratorium, hvor eksperter identificerer dem under et mikroskop. Det bliver til ”Dagens Pollental”, som i virkeligheden også er ”gårsdagens pollental”, fordi resultaterne dækker det foregående døgn. Automatiske instrumenter giver realtids-pollental, fordi de konstant indfanger, måler og rapporterer resultaterne online - fx hver 2. time. De automatiske målinger er afhængige af kunstig intelligens og dermed den viden, som forskerne formår at fodre dem med. 

”De nyeste resultater tyder på, at de allerede er næsten lige så gode som trænede specialister, og metoderne bliver løbende bedre. Derudover måler de på samme måde hver eneste gang, og er ikke afhængige af et lokalt laboratorium med specialister, så derfor kan de placeres der, hvor de gør mest gavn.”

Carsten Ambelas Skjøth regner med, at de første resultater fra automatiske målinger på dansk jord er klar i 2025, hvorefter han, sammen med sit team, løbende vil udbygge programmet. 

”Målet er at opbygge og levere data til patienterne samt til relevante eksperter, som måske så kan effektivisere vacciner, vaccineprogrammer og allergimedicin, så lægemidlerne er målrettet det lokale pollenbillede. I hvert fald nationalt, men lokalt kan der måske også iværksættes tiltag, der bedrer situationen for pollenallergikere. Det kunne fx være andre græsser på vores græsplæner, øget biodiversitet i grøftekanterne og slåning af grøftekanter på tidspunkter, hvor man reducerer mængden at pollenproduktion og dermed udslippet.” 

Pollenvaccine direkte i en lymfeknude

”Det er ikke en ny vaccine – men en ny måde at vaccinere på. Med tre injektioner i en lymfeknude kan vi måske opnå, at vaccination bliver et tilbud til alle danskere, der har pollenallergi,” lyder prognosen fra Hans Jürgen Hoffmann, der er forsker og professor ved Aarhus Universitet og Allergicenter AUH. 

At man kan vaccinere mod fx græspollenallergi, er der ikke noget nyt i. Det hedder allergen immunterapi, som i dag er en tre- til femårig behandling. Med projektet på Aarhus Universitet håber forskerne at finde dokumentation for, at tre injektioner med fire ugers mellemrum kan give samme effekt. Den samlede vaccination kan med andre ord overstås på to måneder. 

”Idéen er, at vi bruger intralymfatisk immunterapi – dvs. injicerer i en lymfeknude i stedet for i armen. Dermed påvirker vi immunforsvaret direkte. Studier peger på, at vi dermed både kan forkorte behandlingstiden, reducere antallet af injektioner og sammenlagt bruge lavere dosis. Vel at mærke uden, at det går ud over effekten, som måske endda bliver forbedret. Det indebærer selvsagt store perspektiver, der kan gøre vacciner til en mulighed for alle, der lider af pollenallergi.”

Når forskerne har valgt at vaccinere i lysken, hænger det sammen med, at det her er nemt at finde en lymfeknude samtidig med, at eventuelle hævelser er nemme at behandle. 

”Heldigvis har vi indtil nu set få lokale (ca. 20%) og næsten ingen systemiske (4%) bivirkninger. Men der går nogle år, før vi er i mål med en direkte sammenligning af den nye kontra den nuværende vaccinationsmodel. Vi skal dokumentere effekten via det, man kalder fase 3 dobbelt blindet placebo kontrolleret forsøg – dvs. at hverken vi eller deltagerne ved, hvem der får vaccine, og hvem der får injektion med saltvand.” 

Så selvom foråret er lige om hjørnet, og du måske allerede har mærket de første tegn på, at træer, buske og græs vejrer mildere vejr, så må du vente lidt på vaccinen. Forskerne i Aarhus har valgt at arbejde med græspollen, men metoden kan udvikles og bruges til alle typer allergier. 

Bynkeambrosie kommer – hvad gør vi?

I takt med, at klimaet ændrer sig, kan nye arter finde rodfæste i Danmark. Det gælder desværre også bynkeambrosie, og det er ikke gode nyheder i relation til pollenallergi. 

• Den er lige så allergifremkaldende som birkepollen
• Allergenerne ligner dem fra vores egen gråbynke
• Dens saft kan give nældefeber
• Den forlænger pollensæsonen med op til to måneder

Dens pollen kan komme luftbåret hertil, og dens frø kan også gemme sig i importerede frøkugler til fuglene. Så i Danmark findes den ofte, hvor der har været fuglefoder. Du kan hjælpe ved at 1) tjekke på internettet, hvad de specifikke kendetegn ved bynkeambrosie er, 2) rive den op med rode, hvis du ser en, og 3) smide den ud med affald til forbrænding (og ikke med kompost, for det er med til at sprede den). Har du først fundet en plante, så tjek det samme sted de følgende år, da frøene kan overleve længe i jorden – husk at bruge handsker, når den fjernes.