Fødevareallergi og - intolerance

Hvis du er allergisk over for noget, så reagerer dit immunsystem på visse proteiner (allergener) i nogle fødevarer. En allergisk reaktion kan komme inden for få minutter, men der kan godt gå op til et par timer. Symptomerne på en allergisk reaktion kan være: 

• Høfeber – dvs. øjne og næse, der klør, du hæver måske i mund og svælg, og næsen kan begynde at være irriteret, så du nyser og må pudse næse
• Reaktion fra lungerne, der ligner astma – dvs. besvær med at trække vejret og hvæsende/pibende vejrtrækning
• Maven kan reagere, så du får mavesmerter, kvalme, opkastning og/eller diarré
• Nogle får akut nældefeber, der ligner alvorlig eksem
• Ultimativt kan en allergisk reaktion over for en specifik fødevare give allergisk chok, som er livstruende.

Det er forskelligt, hvor meget af allergenet, der skal til for at udløse en allergisk reaktion. Hos nogle skal der blot en lille bitte smule til at udløse allergien, og det er derfor, der på mange fødevarer står, hvad produktet kan indeholde spor af. 

Udredning: Har du fødevareallergi?

Hvis du har identificeret allergiske reaktioner, der hænger sammen med indtagelse af en specifik fødevare, så kan det være allergi. Det kan også være en ikke-allergisk overfølsomhed, der udvikler sig langsommere, og hvor symptomerne er mildere. Vejen til svaret går omkring din læge. Før evt. en dagbog over din kost og reaktioner et par uger forinden. Lægen kan med blodprøver og en priktest undersøge sandsynligheden for, at du har allergi. En priktest bliver foretaget ved, at du får en strimmel tape med nogle tal sat på armen. Ud for hvert tal placeres en dråbe af relevante fødevarer – typisk hvede, æg, mælk, paranød, hasselnød, selleri, torsk og reje. I hver dråbe prikker lægen et lille hul, så proteinerne fra de valgte fødevarer kan trænge ind i huden. Hvis du er allergisk over for en, eller flere, af fødevarerne, vil huden reagere. Men for at være helt sikker på diagnosen, skal du derefter igennem en diæt plus en provokation. Dvs. en fase, hvor du i et par uger undgår de fødevarer, priktesten udpegede som mulige allergener, og derefter igen spiser forskellige mængder af de fødevarer, lægen mistænker for at være dine allergener. Hvis diagnosen er fødevareallergi, er der kun én løsning: At undgå det, du er allergisk overfor. Hvis allergitesten er negativ, kan du godt være overfølsom alligevel. Fx over for gluten og laktose. 

Gluten-intolerance: Er det cøliaki?

Symptomerne på gluten-intolerance kan minde om mange andre ting. Er det en forbigående forstoppelse eller diarré? Er det irritabel tyktarm? Eller er det specifikt gluten, din krop reagerer på? De typiske symptomer er oppustet mave, mavesmerter og luft i maven kombineret med diarre og/eller forstoppelse. Nogle taber også i vægt, og symptomerne går i høj grad ud over livskvaliteten og energien. Det kan være fristende at eksperimentere med kostændringer på egen hånd, så du undgår hvedemel, durumhvede, sigtemel og alle de andre typer fødevarer, der indeholder gluten. Men en bedre idé er at kontakte lægen, så du får undersøgt, om dit problem rent faktisk er cøliaki. Hvis du har cøliaki, vil gluten altid skabe en betændelsesproces, der ødelægger tyndtarmens fimrehår, så tarmens slimhinde har en mindre overflade. Behandlingen af cøliaki er diæt, hvor du fuldstændig undgår fødevarer med gluten. 

Laktose-intolerance: Medicin kan hjælpe

Man kan være allergisk over for mælk, hvilket 2-3% af alle børn bliver, men heldigvis vokser 90% fra allergien, inden de fylder 3 år. Mælkeallergi kan give de samme symptomer som laktose-intolerance, så derfor tror mange fejlagtigt, at problemet er allergi. Men intolerance over for laktose betyder, at du har svært ved at absorbere laktose, som er det sukker, der naturligt er i mælk. 2-15% af alle nordeuropæere døjer med problemet, og personer med laktose-intolerance har ganske enkelt for lavt indhold af enzymet laktase i tyndtarmen. Laktases funktion er, at det spalter laktose, så du kan optage det. Hvis laktosen ikke bliver spaltet, glider det videre til tyktarmen, hvor det bliver nedbrudt af bakterier. Denne proces går ikke stille for sig. Tyktarmen kvitterer for aktiviteten ved at rumle og hæve, så maven bliver oppustet, og du får typisk kvalme, opkastning og diarré. Ligesom ved allergi og gluten-intolerance er det helt individuelt, hvordan tolerancen er. Men den store forskel er, at der findes en behandling. Tabletterne Lactrase indeholder laktase, og du kan tage dem for at undgå de gener, som fødevarer med laktose ellers giver. Doseringen er lige så individuel som tolerancen, så prøv dig lidt frem, indtil du finder ud af, hvor mange kapsler der skal til, for at du fx kan tage en klat flødeskum i din varme chokolade. 

Irritabel tyktarm: En folkesygdom

Hvis testen for fødevareallergi er negativ, og du heller ikke er intolerant over for hverken gluten eller laktose, så er forklaringen på dine mave-tarmproblemer måske irritabel tyktarm. Symptomerne er: 

• Oppustet mave, der i løbet af dagen vokser, så du har ”en fodbold” på maven
• Rumlen i maven og brug for at prutte ofte
• Mavekneb
• Forstyrret afføring, der veksler mellem diarré og forstoppelse
• Evt. kvalme og sure opstød.

15-20% af den danske befolkning har irritabel tyktarm. Der er ikke nogen facitliste på hverken årsager eller mønstret i symptomerne. Ubalance i tarmfloraen kan have indflydelse, så derfor er der stort fokus på, hvorvidt mælkesyrebakterier kan hjælpe. En anden mulighed er naturlægemidlet Colpermin, og endelig er der diæten Low FODMAP, hvor du undgår fødevarer med kortkædede sukkermolekyler. Tag under alle omstændigheder en snak med din læge, hvis du har symptomer, der kunne være irritabel tyktarm.