Sund viden fra apoteket
Fødderne er fantastiske
26 knogler. 16 led. 107 ledbånd. Og 20 muskler. Alt sammen samlet i en fod, som er et kompliceret univers, der skal fungere i perfekt samspil, så du kan holde balancen, hoppe, gå, løbe og bevæge dig rundt på både bløde, hårde og ujævne underlag. Her tager vi på en spændende rejse i fodens anatomi, funktion og typiske problemer.
Den gamle græske filosof, Socrates, sagde: ”When our feet hurt, we hurt all over”. Og ja – føddernes sundhed og funktion har stor betydning for, hvordan vi går og står. De er i virkeligheden kroppens fundament. Hvis fødderne gør ondt, forplanter det sig til hele bevægeapparatet, fordi der opstår skævhed, kompensation og overbelastninger. Så smerter i knæ, bækken, hofte, ryg og nakke kan i virkeligheden handle om et problem i dine fødder. Derfor er det altid en god idé at fortælle om smerter i fødderne til lægen, fysioterapeuten, eller anden behandler, som du måske konsulterer i forbindelse med noget andet. For det kan guide behandleren i at finde frem til den grundlæggende årsag til dit problem.
Man deler foden op i tre dele: Forfod, mellemfod og bagfod.
Forfoden består af de fem tæer med i alt 14 knogler. Storetåen har to knogler, mens de fire mindste tæer har hele tre knogler, som kaldes yderstykke, mellemstykke og grundstykke. Når du går, overfører du hele kroppens vægt hen over forfodens led.
Mellemfoden består af fem knogler, der er noget større end knoglerne i tæerne. Disse knogler er heller ikke lige så bevægelige. Til gengæld er de med til at stabilisere og støddæmpe ved at skabe en hvælving, der giver en bue både på langs og på tværs af foden.
Bagfoden består af lidt større knogler. 7 i alt. Bagtil har du hælbenet og rullebenet. Derefter bådbenet og terningbenet. Og op mod mellemfoden tre kileben.
Led, ledbånd, sener og muskler skaber tilsammen den struktur, der understøtter både bevægelse og stabilitet.
Platfod: Hvis du er platfodet, har du lav svang og ekstra pronation, så foden tipper indad og giver et bredt aftryk på papiret. Platfod skyldes, at strukturerne i foden giver efter, så foden falder indad, når du under gang flytter belastningen fra fod til fod. Overpronationen betyder, at foden trækker ekstra meget i ledbånd og sener. I takt med alderen bliver senerne svækket, og derfor stiger risikoen for platfodethed med alderen – især hos kvinder. Tilstanden giver ømhed på indersiden af foden, og senen bag ankelknuden kan blive hævet. Over tid kan foden blive mere og mere flad, så det bliver relevant at gå 1-2 numre op i skostørrelse
Hulfod: Er det modsatte af platfod. Her er strukturerne i foden så stramme, at de trækker svangen op, så vristen bliver høj og danner et hulrum under foden. En hulfod absorberer ikke stød lige så godt som en normal fod, når du går, fordi fladen, der berører jorden, er mindre. Det betyder, at kroppen ikke får dæmpet stødene så godt, og det kan øge risikoen for at få problemer som fx ondt i knæene og skinnebensbetændelse.
Midt mellem de to yderligheder er foden med helt almindelig svang og naturlig pronation, så den hverken tipper til den ene eller den anden side.
Hammertå og klotå: En hammertå betyder, at enten den yderste eller den midterste tåknogle står lodret, mens de to andre knogler ligger vandret. Ved en klotå står alle tre knogler i tåen lodret. Det bedste er altid at tage en lidelse/sygdom i opløbet. Hvis din tå stadig er fleksibel, så prøv at styrke/træne den med at krumme tæerne kraftigt sammen i langsomme, seje træk. En god øvelse er at forsøge at samle en blyant op fra gulvet med tæerne. Man kan få tåringe/-bind og indlæg, der kan aflaste tåen, og ultimativt kan en operation være nødvendig.
Hallux valgus: Storetåen hedder ”hallux”, og hallux valgus er navnet på det hyppigste fodproblem af alle – nemlig den situation, hvor der opstår en knyst ved storetåens rod kombineret med, at storetåen peger ind mod de øvrige tæer. Den nemme behandling er at bruge plastre og/eller bandager, der dels kan beskytte knysten mod tryk, og dels kan trække i tåen og rette den på plads. Plus naturligvis at tilpasse dit fodtøj, så det ikke belaster knysten. Du kan også øve dig i at bevæge tåen isoleret fra resten af foden, så du ved hjælp af fodens muskler retter tåen ud på plads. Ultimativt kan det være nødvendigt med operation.
Sådan er foden bygget
Dine fødder skal være både stærke og elastiske, for ellers kan de ikke overføre din vægt til underlaget, når du går. Derfor består fodens skelet af 26 knogler, der giver bevægelighed, og de er bundet sammen af led med kraftige ledbånd. Hertil kommer de bløde dele – dvs. muskler, sener, blodkar, nerver og hud, hvor især hælen er beskyttet af et tykt hudlag.Man deler foden op i tre dele: Forfod, mellemfod og bagfod.
Forfoden består af de fem tæer med i alt 14 knogler. Storetåen har to knogler, mens de fire mindste tæer har hele tre knogler, som kaldes yderstykke, mellemstykke og grundstykke. Når du går, overfører du hele kroppens vægt hen over forfodens led.
Mellemfoden består af fem knogler, der er noget større end knoglerne i tæerne. Disse knogler er heller ikke lige så bevægelige. Til gengæld er de med til at stabilisere og støddæmpe ved at skabe en hvælving, der giver en bue både på langs og på tværs af foden.
Bagfoden består af lidt større knogler. 7 i alt. Bagtil har du hælbenet og rullebenet. Derefter bådbenet og terningbenet. Og op mod mellemfoden tre kileben.
Led, ledbånd, sener og muskler skaber tilsammen den struktur, der understøtter både bevægelse og stabilitet.
Kend din fodtype
Ligesom resten af kroppen, så er vores fødder designet individuelt. Men grundlæggende kan fødder deles op i typerne platfod, hulfod og normal fod. Måske har du lagt mærke til, hvordan dit fodaftryk ser ud, når du går i fugtigt sand. Ellers kan du lynhurtigt tage et aftryk med to stykker kopipapir, som du tager med ud på badeværelset. Gør fødderne våde, og gå to skridt, så du sætter et fodaftryk på hvert stykke papir. Ved at sætte aftrykkene med et skridt, i stedet for at stå stille, får du et aftryk af, hvor meget af din fod, der rammer jorden, når du går.Platfod: Hvis du er platfodet, har du lav svang og ekstra pronation, så foden tipper indad og giver et bredt aftryk på papiret. Platfod skyldes, at strukturerne i foden giver efter, så foden falder indad, når du under gang flytter belastningen fra fod til fod. Overpronationen betyder, at foden trækker ekstra meget i ledbånd og sener. I takt med alderen bliver senerne svækket, og derfor stiger risikoen for platfodethed med alderen – især hos kvinder. Tilstanden giver ømhed på indersiden af foden, og senen bag ankelknuden kan blive hævet. Over tid kan foden blive mere og mere flad, så det bliver relevant at gå 1-2 numre op i skostørrelse
Hulfod: Er det modsatte af platfod. Her er strukturerne i foden så stramme, at de trækker svangen op, så vristen bliver høj og danner et hulrum under foden. En hulfod absorberer ikke stød lige så godt som en normal fod, når du går, fordi fladen, der berører jorden, er mindre. Det betyder, at kroppen ikke får dæmpet stødene så godt, og det kan øge risikoen for at få problemer som fx ondt i knæene og skinnebensbetændelse.
Midt mellem de to yderligheder er foden med helt almindelig svang og naturlig pronation, så den hverken tipper til den ene eller den anden side.
Typiske fodsygdomme
Forfodsnedfald: Denne term bruges i den situation, hvor mellemfodsknoglerne er faldet ned. Det giver smerter på den trædepude, du har under forfoden, og det øgede tryk kan også resultere i hård hud/dannelse af ligtorne. Ud over, at nedfalden forfod giver et ekstra tryk under forfoden, så giver det også et ekstra tryk på siderne af foden, fordi forfoden bliver bredere og har svært ved at kunne være i en almindelig sko. Du kan selv gøre meget for at afhjælpe problemet. Specialdesignede indlæg kan gøre en stor forskel. Hvis du gerne vil begynde i den billige ende, så kan du købe en pude til at lægge i dit fodtøj og kombinere med denne øvelse: Sid på en stol, smid sko og strømper – og læg det ene ben op på det andet. Tryk med den ene hånds tommelfinger under forfoden, og skub med den anden hånd de fire små tæer ind under foden. Gør det gerne et par minutter dagligt.Hammertå og klotå: En hammertå betyder, at enten den yderste eller den midterste tåknogle står lodret, mens de to andre knogler ligger vandret. Ved en klotå står alle tre knogler i tåen lodret. Det bedste er altid at tage en lidelse/sygdom i opløbet. Hvis din tå stadig er fleksibel, så prøv at styrke/træne den med at krumme tæerne kraftigt sammen i langsomme, seje træk. En god øvelse er at forsøge at samle en blyant op fra gulvet med tæerne. Man kan få tåringe/-bind og indlæg, der kan aflaste tåen, og ultimativt kan en operation være nødvendig.
Hallux valgus: Storetåen hedder ”hallux”, og hallux valgus er navnet på det hyppigste fodproblem af alle – nemlig den situation, hvor der opstår en knyst ved storetåens rod kombineret med, at storetåen peger ind mod de øvrige tæer. Den nemme behandling er at bruge plastre og/eller bandager, der dels kan beskytte knysten mod tryk, og dels kan trække i tåen og rette den på plads. Plus naturligvis at tilpasse dit fodtøj, så det ikke belaster knysten. Du kan også øve dig i at bevæge tåen isoleret fra resten af foden, så du ved hjælp af fodens muskler retter tåen ud på plads. Ultimativt kan det være nødvendigt med operation.
Øvelse
3 x fodfitness
Mange fodproblemer kan forebygges med øvelser, som du nemt kan lave derhjemme.
- Massagebolden: Køb gerne en bold med bløde pigge – og ellers kan du bruge en tennisbold. Stå op og rul foden hen over bolden, mens du lægger vægt i. Masser hele foden, og prøv også at kramme bolden med tæerne.
- Byg bro: Denne øvelse handler om at løfte fodbuen, så du føler, foden bliver til en bro. Mærk evt. efter med en finger, så du faktisk kan konstatere, at du løfter svangen, og at foden både bliver smallere og kortere. Hvis det føles ustabilt at udføre øvelsen stående, så begynd med at sidde på en stol.
- Rul på foden: Stå på bare fødder og rul frem på tæerne og retur igen. Gentag 15 gange morgen og aften – fx mens du børster tænder.
Tips
Køb af nyt fodtøj
- Gå på skoindkøb sidst på dagen, for fødderne hæver i løbet af dagen, og det nytter ikke, at du kommer hjem med sko eller støvler, som du kun kan passe om formiddagen
- Prøv fodtøjet stående, så foden breder sig ud, og gå en runde i butikken, før du beslutter dig
- Vælg fodtøj med god stødabsorption
- Hæl er OK – men max 2,5 cm for at sikre holdningen, så kroppen ikke bliver vredet skæv
- Du skal kunne bevæge tæerne – dvs. at skoen/støvlen skal være så høj, at du kan vippe med tæerne, så bred, at tæerne ikke bliver presset sammen, og så lang, at der er 1 cm luft foran den længste tå
- Varmt og fugtigt miljø giver gode vækstbetingelser for fodsvamp, så vælg sko og støvler, som dine fødder kan ånde i
- Vælg fodtøj, der passer til dine fødder – sæt fx din fod ved siden af skoen/støvlen, før du presser foden i et stykke snævert fodtøj, som du håber at kunne gå til.