Flow hele livet

”Det er menneskets natur at lade det negative fylde mere end det positive. Derfor er der også blevet forsket rigtig meget i forståelse, og behandling, af psykiske lidelser. Men man har længe forsømt at fokusere tilsvarende på at forstå essensen af, og kilderne til, det meningsfulde og glædesfyldte liv. Vi lærte med andre ord en masse vigtigt om behandling af psykiske problemer men ikke ret meget om, hvordan vi kunne forebygge dem. Positiv psykologi kom til verden for at skabe en bedre balance. Og det er relevant for os alle. Ved fx at iagttage børns naturlige og medfødte lyst til at lære, skabe og nyde livet gennem leg, får man et ret godt indtryk af, hvad positiv psykologi handler om.”

Svært at koncentrere sig om andet end trusler, hvis man er under pres

”Vi mennesker er på en måde meget bedre til at have det skidt end godt. Vi har en gennemgribende tendens til at prioritere negativitet højere end positivitet, selvom det ikke er særlig rart,” siger Hans Henrik Knoop. Kritik fylder mere end ros, og trusler rammer os som en våd karklud i ansigtet, mens vi knap nok lægger mærke til, når der er idyl. Vi grubler mere over problemer, end vi påskønner glæder, og negative følelser fylder 3-4-5 gange mere end positive. Forklaringen finder vi i vores dybe naturhistorie.

”De første 99 % af menneskehedens historie levede vi som jægere og samlere på savannen, og her handlede alting primært om at overleve. Først og fremmest ved at undgå farer. Hvis det fx puslede i græsset, var vi nødt til at mobilisere alle forsvarsmekanismer – dvs. adrenalinen pumpede, og hjernen kørte på højtryk, så vi var parate til at forsvare os. For hvis ikke vi tog udgangspunkt i det værst tænkelige, og lydene i græsset viste sig at være en leopard, blev vi ganske enkelt slået ihjel. Vi er således nærmest optimerede til negativt, selvom det i dag, i de fleste sammenhænge, er så uhensigtsmæssigt, at jeg nærmest vil kalde det dysfunktionelt. Men så meget desto bedre er det, at positiv psykologi er blevet etableret som en tværgående gren inden for psykologien. Et af de vigtigste positiv-psykologiske bidrag i arbejdet med at forhindre, at negativiteten tager magten fra os, er den såkaldte flow-teori.”

Flow er en del af positiv psykologi

Du har sikkert hørt ordet ”flow” i mange sammenhænge. Men hvad vil det sige? Hvornår er man i flow? Hvordan føles det? Og hvorfor er det positivt? Det er Hans Henrik Knoop den rette til at svare på. ”Den bedste beskrivelse af flow er måske, at det er en tilstand, hvor du virkelig gør dig umage på en måde, der opleves helt ubesværet, hvor du er fuldstændig fordybet og til stede i det, du gør. Hvor du glemmer tid og sted og dig selv, og hvor hverken tankemylder eller bekymringer får lov at distrahere,” fortæller han, og nævner syv typiske kendetegn for flowtilstanden:

Du føler dig 100% involveret, fokuseret og koncentreret
Du oplever en slags ekstase, fordi du er hævet over hverdagens trummerum
Der opstår en stor indre klarhed, fordi du ved, hvad du skal gøre, og i hvilket omfang, det lykkes
Du er tryg ved, at dine kompetencer matcher udfordringen
Der opstår en følelse af renhed, fordi du vokser ud over dine egne grænser, og slipper bekymringer om dig selv
Du er i nuet, og oplever en tidløshed, så timer føles som minutter
Du oplever indre motivation, fordi aktiviteten bliver så interessant, at den i sig selv bliver både målet og belønningen.

”Det siger sig selv, at sådan en tilstand tanker dig op med positiv energi. Og hvis du tænker tilbage på de bedste oplevelser, du har haft i dit liv, vil mange af dem have denne karakter.”

Børn er født til flow og født med talenter

”Børn er født til at lege, og legen er nok det bedste eksempel på, hvad det vil sige at være i flow. For vi ved alle, hvad det vil sige, at være ”inde i legen”, hvor man er nødt til at gøre sig umage for ikke at miste koncentrationen, og samtidig oplever denne form for gøren-sig-umage som helt ubesværet. Det er et generelt ideal for et godt liv, vi alle er optimerede til fra fødslen: At kunne gøre sig umage på en måde, der forekommer helt ubesværet. Dette simple ideal glemmer vi for ofte, men det er en uhyre vigtig nøgle til at bevare glæden ved alt muligt."

Børn er selvfølgelig også født med en talentprofil, de har arvet fra deres forældre. Børn kan fx være begavede sprogligt, matematisk, kropsligt-kinæstetisk, spatialt musikalsk eller socialt. Og ofte vil børn finde særlig interesse i noget, de har talent for – simpelthen fordi de på disse områder er mere tilbøjelige til at opleve succes, og dermed oplever det ”belønnende” at dyrke deres talent. Men succes alene er sjældent tilstrækkeligt for at gide blive ved med noget, og på mange måder betyder processen mere for, om børn fortsætter længe med en aktivitet eller ej. Hvis processen rummer tilstrækkeligt flow – dvs. hvis den ikke er hverken for kedelig eller for angstprovokerende – er der gode chancer for, at børn ønsker at fortsætte med den. Flowtilstanden er i den forstand psykologisk bæredygtig. Den indebærer, at man ikke mister interessen for det, man beskæftiger sig med.

Det er præcis den slags, der er brug for i skolen for at forhindre, at elever keder sig, og bliver skoletrætte. Men halvdelen af eleverne i 9. klasse siger i dag, at de ikke får lyst til at lære mere af den måde, de lærer på i skolen. Det viser, hvor vigtigt, det er at forstå forudsætningerne for flow og sørge for, at de er til stede – også når børn bliver ældre. På den måde er velfungerende børn levende eksempler på meget af det, positiv psykologi sætter fokus på. Børn er både biologisk og psykologisk udviklede til at have gode oplevelser, når de lærer. Deres evne til automatisk at kombinere leg og læring, så det skaber livsglæde og passende modstandsdygtighed, er fantastisk vigtig for dem.”

Verden kan modarbejde flow

”Det kan være ganske svært at finde flow i en verden, der ofte direkte modarbejder det,” argumenterer Hans Henrik Knoop, og giver en række eksempler:

I takt med, at vi vokser op, bliver vores liv i stigende grad styret af strukturer og regler, som ofte ikke fungerer godt nok til, at man kan koncentrere sig ordentligt inden for dem.
Kulturelt bliver vi presset ind i mønstre og normer, der i vid udstrækning styrer vores adfærd og ”bestemmer”, hvad der er rigtigt/forkert – og disse mønstre og normer passer som bekendt ikke altid lige godt til os.
Oplevelsesøkonomien og informationsteknologien betyder, vi konstant bliver bombarderet med stimuli, der kræver vores opmærksomhed og handling – men som også gør det svært at koncentrere sig.
Den spontane leg, vi dyrker som børn, bliver for mange trængt i baggrunden af overdrevent fokus på andres evalueringer. Ikke blot ved eksaminer og tests i forbindelse med studier og jobs. Men mange steder også via en overdreven konkurrencementalitet, så risikoen for at føle sig socialt udstillet, eller ydmyget, betyder, at man hellere holder næsen for sig selv, end man stikker den frem. Og hvis man ikke tør begå fejl, tør man heller ikke udfordre sig selv optimalt, og så er der ingen flow.
Arbejdslivet slider hårdt på mange. Pres, pligter og stress kan medføre, at vi mister lysten til at gøre os umage med noget, og samtidig sover dårligt, så vi ikke får restitueret.
Samfundsudviklingen går meget hurtigt, og mange ting virker uoverskuelige. Uoverskuelighed indebærer ofte en vis utryghed og stress, som i sagens natur er distraherende.

Flow og livsglæde – også for voksne over 60

”Flowtilstanden er et ideal gennem hele livet, og selvom man skulle tro, at det blev mindre relevant at lege, når man bliver ældre, forholder det sig næsten modsat. Tre af aldringsforskningens vigtigste råd for et lykkeligt liv er således leg, leg og leg”, pointerer Hans Henrik Knoop. ”Ikke nødvendigvis som leg i en sandkasse selvfølgelig. Men leg i den generelle betydning, vi kender fra vores hobbyer. Hvis der er én gennemgående grund til, at folk gider bruge måneder og år på en hobby, er det, at hobbyen giver mange flowoplevelser, hvor man bare bliver væk i sin hobby, og dagen er gået, før man får set sig om. Det er utrolig sundt for sjælen på den måde at finde glæde ved livet. Og igen: Den helt ubesværede umage, man gør sig, når man dyrker sin hobby, er en helt generel opskrift på, hvordan man bør gå til alle mulige andre opgaver end sine hobbyer også.”

”Det handler om at være helhjertet og at tage det sure med det søde på måder, man trods alt kan stå inden for, og så sørge for at få det bedste ud af hver lille situation i hverdagen. Det er sundt for sjælen, og dermed også sundt for kroppen, og man slipper for at fortryde at have spildt værdifuld tid.”

Omkring år 1490 skrev Leonardo da Vinci i sit Codex Trivulzianus, at livet er langt, hvis man lever det godt. Dette bekræftes i vid udstrækning videnskabeligt i dag. Man kan selvfølgelig rammes af ulykker og dø før sin tid, men sandsynligheden er, at man lever længe, hvis man lever godt. Og paradoksalt nok viser det sig altså, at en af de bedste måder at undgå at gå i barndom på, er at leve barnligt – dvs. nysgerrigt, interesseret og optimistisk. Det kan flow-teorien bidrage til at forstå.”

Tankeeksperiment

”Når jeg holder foredrag, beder jeg sommetider folk om at tænke på en af de bedste legeoplevelser fra deres tidlige barndom. Sådan en kan de næsten alle komme i tanke om, hvilket viser, hvor lærerig leg må være, siden man kan huske den så mange år efter. Når jeg derefter spørger, hvor mange, der var sammen med en voksen under denne leg, er der sjældent mere end 1 ud af 100, som rækker hånden op. I dag opfattes det nærmest som omsorgssvigt, hvis man ikke ved, hvor ens børn er, men dengang var det anderledes,” refererer Hans Henrik Knoop, og tilføjer at flertallet af de festlige legeoplevelser fandt sted i naturen.

”Hvis jeg omvendt beder folk tænke på en god oplevelse, hvor de var distraherede, er der typisk ingen respons. Stort set intet af det bedste i livet er kendetegnet ved distraktion. Det siger noget om, hvor vigtigt det er at være nærværende i det, man gør. Dvs. være til stede, koncentreret, fokuseret og fordybet. Hvis man altså ønsker sig en interessant hverdag. Og hvem gør ikke det?”

Tips til flow

”Hvis man vil optimere chancerne for flow, er der nogle enkle principper, man kan følge”, siger Hans Henrik Knoop. Sørg for at:

Der er gode muligheder for løbende at tage selvstændige initiativer. Man kan ikke fjernstyre flow.
Der er konkrete mål og regler for aktiviteten, der fungerer som midler til gode processer.
Sværhedsgraden i aktiviteten hele tiden kan finjusteres, så man løbende er tilpas udfordret.
Det hele tiden er muligt at opleve, hvor godt man lykkes med aktiviteten, og at være tryg ved at opleve det uanset hvad.
Distraherende faktorer løbende kan undgås.

Interview med

Hans Henrik Knoop

Lektor, ekstraordinær professor og forfatter

Hans Henrik Knoop er en af Danmarks største kapaciteter inden for positiv psykologi. Et felt han har beskæftiget sig med siden 1990´erne, hvor han arbejdede sammen med nogle af de internationale forskere, der videnskabeligt definerede begrebet positiv psykologi. I dag er Hans Henrik Knoop lektor og forsker på Århus Universitet, ekstraordinær professor på et universitet i Sydafrika og underviser på masteruddannelsen i positiv psykologi. Sideløbende har Hans Henrik været forskningsdirektør i Universe Research Lab, præsident for European Network for Positive Psychology og medstifter af IPPA (International Positive Psychology Association). Mange kender Hans Henrik Knoop for hans bøger om positiv psykologi og gode læringsmiljøer plus programserier om læring på DR2 og TV2.

Nyholm Apotek