Er digitaliseringen en risiko for vores livsstil?

Udbredt brug, og overforbrug, af smartphones og diverse tablets er stadig så nyt et fænomen, at der – på trods af masser af forskning – endnu ikke er tilstrækkeligt og solidt videnskabeligt grundlag for at formulere klare anbefalinger. WHO offentliggjorde i 2019 anbefalinger i forhold til børn, og Sundhedsstyrelsen arbejder på at formulere gode råd om børns skærmbrug. Det hilser Imran Rashid velkommen. ”Som forældre er styring af børns skærmforbrug en svær opgave, og personligt kender jeg, sikkert som så mange andre, følelsen af at skulle forsvare et ja eller et nej, når det kommer til de eventuelle konsekvenser af digitale vaner. Et officielt sæt råd er derfor noget, mange forældre efterlyser, og det vil helt klart være en hjælp.”

Styrer du din skærm – eller omvendt?

”Sidst du tog din smartphone frem… var det et bevidst valg? En impuls? Eller fordi det er blevet en vane? Det interessante, og helt grundlæggende i debatten om skærmforbrug i relation til sundhed, er at forstå, hvorfor vi bruger digitalt udstyr, som vi gør. Er det teknologien, der ændrer og styrer mennesker? Eller omvendt?” lyder spørgsmålene fra Imran Rashid, der indleder med at fortælle om den dag, han besluttede at specialisere sig i emnet. ”Jeg var innovationschef på Aleris Hamlet og arbejdede med udvikling af en app til monitorering af helbredsfaktorer. Vores designere understregede, at det vigtigste formål var at få folk til at interagere med deres app, så de brugte den så ofte og så længe som muligt. Teknologien skulle altså styre brugerne. Aha tænkte IT-udvikleren i mig. Hallo tænkte lægen i mig, der allerede kunne forudse, hvordan brugerne, på grund af fx stress og søvnproblemer, ville få brug for psykologsamtaler, mindfulness-øvelser og sovepiller. Fokus på krydsfeltet mellem digitalisering og lægevidenskab var skabt, og jeg besluttede mig for at arbejde for forebyggelse af digitalt skabte helbredsudfordringer i et felt, jeg døbte digital sundhed.”

Vanens magt opstår i hjernen

”Det er ikke teknologien i sig selv, der er et problem. Det er den vanedannende effekt, som gør, at vores måde at bruge skærmene på bliver usund.” Men hvordan designer man en brugerflade, der regulerer vores adfærd ved at skabe vaner og dermed afhængighed? Og hvorfor er det så svært at styre sit skærmforbrug? 
”Det hele handler om hjernens funktioner og hormoner – dvs. fysiologiske reaktioner, du ikke selv er herre over. Hjernen har principielt tre ”måder”, den fungerer på. Først opstod reptilhjernen, der primært har fokus på at sikre din overlevelse – typisk ved at reagere med reflekser, hvis der opstår en livstruende situation. Den fungerer helt intuitivt, uden at du behøver at bruge mentale ressourcer på at instruere den. Dernæst kom den emotionelle hjerne. Den indeholder bl.a. vores følelsesapparat, og det, der især påvirker den, er omsorg, sociale tilhørsforhold, trygge relationer og følelsen af at blive bekræftet af andre. Til sidst fik mennesket ”tænkehjernen”, der giver os evnen til at lære, huske, analysere og kontrollere de mere primitive dele af hjernen. Selvom du sikkert oplever dig selv som et tænkende og rationelt menneske, så er sandheden snarere, at dine instinkter, følelser og vaner er drivkraften bag 99% af dit liv. Især på grund af to kemiske stoffer – populært sagt lykkehormonet dopamin og kærlighedshormonet oxytocin. Dopamin udløses, når noget føles godt, mens oxytocin typisk udløses, når vi bygger nære relationer. Altså i princippet hhv. ”mig” og ”vi”-hormoner. Og det er netop på baggrund af disse ubevidst styrede systemer, at din skærm pludselig bliver til doping med ingredienserne ”belønning” og ”vane.”

Din skærm er et mentalt fitnesscenter

”Jo mere du bruger din skærm til følelsesudløsende ting, jo mere får du lyst til at bruge den. Det er jo ikke lommeregneren, du ikke kan slippe, vel? Generelt er sociale medier designet til at skabe en af seks følelser: Håb, frygt, smerte, glæde, social afvisning eller accept, hvor særligt de sidste to ting vægter absolut tungest. Ubehaget ved en social afvisning opfatter hjernen på niveau med en fysisk smerte, og derfor bliver social anerkendelse let en drivkraft – og samtidig det, der driver de sociale medier. De giver dig noget, der minder om liv. Du føler, du har været socialt aktiv, og du måler måske ubevidst din livskvalitet i likes. Men ligesom tyggegummi ikke er mad, så er virtuelt liv ikke virkelighed, og digitale relationer er bare noget andet end det, som din hjerne er bygget til. Jeg plejer at udtrykke det sådan, at det mærkbare menneske let kan visne i en digital verden, hvor alt typisk er målbart,” lyder det fra Imran Rashid.

”Hvis du lige nu sidder og tænker, at denne artikel ikke handler om dig, fordi du ikke bruger sociale medier, så skal du vide, at der i denne sammenhæng ikke er forskel på en snap og en arbejdsmail. Med de fleste digitale produkter kan du opnå noget. Gøre noget relevant. Have det sjovt. Få noget at vide. Etablere relationer. Udtrykke dig. Mulighederne slipper aldrig op. Og lysten vokser. For det er en kæmpe belønning for en far eller en mor, der bruger sin skærm til at opfylde KPI´er, score bonus på jobbet og vinde præmien som den kollega, der svarer hurtigst på mails. Og det er en kæmpe belønning for Emil og Emma, når de scorer likes på deres opslag og har mange følgere, der ”snacker” løs af deres spændende og succesfulde liv. Alt i vores arbejdsliv er organiseret i rammer, regler og målbare størrelser, så vi ved, hvornår vi er en succes, men har du på samme måder målbare størrelser for, hvornår samværet med dine børn er en succes? Nej, for det er nemlig mærkbart i stedet for målbart.”

Kan Danmark vise vejen?

Imran Rashid håber og mener, at vi i Danmark kan vise vejen. ”Du skal vænne dig til bare at være dig. Vænne dig til at være uden konstant interaktion med et digitalt produkt, der hele tiden vil dig noget. Din hjerne skal kunne finde ro, som du kan mærke. Mærke nuet. I fremtiden kommer det til at blive un-cool, hvis du ikke formår at være til stede i nuet, og jeg tror specielt på, at sociale fællesskaber får en vigtig rolle. Her i Danmark har vi en god og solid tradition for fællesskab, foreninger og ikke mindst vores danske hygge. Så hvis vi kan tydeliggøre disse værdier både strukturelt og kulturelt, kan en medicin mod digital forurening måske ligefrem udvikles og udgå fra Danmark. Måske under sloganet: Vær der – når du er der!”

Imran Rashids oversigt over symptomer, som hænger sammen med et digitalt overforbrug

Råd

4 sunde skærmråd

1. Fjern notifikationer, så din telefon ikke konstant kalder på din opmærksomhed og river dig ud af nuet
2. Ryd op i din telefon – dvs. slet de apps, der er irrelevante og/eller tidsrøvere
3. Køb et vækkeur i stedet for at have telefonen på natbordet, så du ikke fristes til at følge med i cyberspace-verdenen i stedet for drømmeland
4. Put din telefon – uden for soveværelset – en time før, du selv går i seng