Ekspertviden
Besøgshunde er en stor succes
Besøgshunde kan nå mennesker, der er svære at nå. TrygFonden har i dag omkring 800 besøgshundeteams, der giver værdi på masser af institutioner i hele Danmark. To skønne labrador-hunde var for godt 12 år siden kilden til idéen. Siden er der blevet forsket, og udviklet, så i dag er besøgshunde-ordningen både veletableret, veldokumenteret og velorganiseret.
Det var en underdirektør i TrygFonden, som for mere end 12 år siden observerede, hvordan hendes to labrador-hunde formåede at bygge en spontan bro til alle slags mennesker. TrygFondens research viste, at andre lande brugte hunde målrettet i relation til sårbare mennesker, og var langt fremme med at fagliggøre erfaringerne.
”På den baggrund begyndte et pilotprojekt her i Danmark. Vi begyndte med tre kommuner, der brugte besøgshunde på plejecentre. Det udviklede sig lynhurtigt til at være et landsdækkende aktiv, som nu bliver brugt mange steder i plejesektoren.”
Næste forskningsprojekt handlede om at undersøge, hvorvidt hundebesøg skal være aktive lege-besøg eller hyggelige kæle-besøg. 174 plejehjemsbeboere deltog, og de fik helt tilfældigt tildelt 12 x 10 minutters besøg. Nogle fik besøg på værelset, hvor de kunne kæle og ”snakke” med hunden. Andre fik aktive besøg med gåture og leg. Og en kontrolgruppe fik aktive besøg uden hund. Resultatet viste, at besøgenes indhold skal målrettes borgerens funktionsnedsættelse. De mest velfungerende havde størst glæde af aktivitet, men for borgere med svær funktionsnedsættelse resulterede det øgede aktivitetsniveau i, at de havde mindre interaktion med hund og frivillig.
Forskerne er i gang med tredje forskningsprojekt, der handler om brug af besøgshunde i relation til psykisk sårbare. Om forskningen siger Galina Plesner generelt: ”Det handler om hunde og om sårbare mennesker, og er derfor meget tværfagligt. Derfor er forskningen svær at sætte på formel. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, heller ikke fra vores mangeårige praktiske erfaring, at besøgshunde gør noget godt. Vi har fået værdifuld viden om, hvilke typer hundebesøg forskellige borgere har mest gavn og glæde af. Hvor nogle har mest glæde af den sanseoplevelse, det er at mærke hundens pels og varme, så har andre brug for at ”snakke” med hunden, mens en tredje gruppe ligefrem kommer op af stolen og ud for at gå en tur.”
Herefter kommer den praktiske prøve for både hund og ejer. TrygFonden har et team med dyrlæge og hundeadfærdskonsulenter, der tager rundt i landet, og holder optagelsesprøver. Dyrlægen undersøger først hundens helbred, vaccinationsstatus, eventuel sygdomshistorik og foderstand. Fx godkender vi ikke hunde, der får råt kød (pga. smitterisiko), og vi bruger heller ikke hunde fra det, der hedder forbudtlisten. Minimumsalderen for hunde i TrygFonden Besøgshunde er to år, og hunden må ikke være fyldt 10 år, når den kommer til optagelsesprøven.
Når disse tjek er overstået, kommer hund, plus ejer, ind i vores adfærdsgård, hvor to konsulenter har helt faste procedurer, hvor de tester hundens temperament, lydighed, kontakt, robusthed, samspil med ejeren og evnen til at holde kontakten fokuseret. Vi slutter af med en grundig samtale med ejeren om, hvad opgaven som besøgsteam indebærer, og herefter har vi evalueringsmøde, hvor vi foretager en samlet og endelig vurdering af hvert hundeteam. 65 - 70% består, og kan herefter annoncere på vores portal, hvor institutioner og besøgsteams som udgangspunkt finder hinanden.”
”På den baggrund begyndte et pilotprojekt her i Danmark. Vi begyndte med tre kommuner, der brugte besøgshunde på plejecentre. Det udviklede sig lynhurtigt til at være et landsdækkende aktiv, som nu bliver brugt mange steder i plejesektoren.”
Forskning er vigtig men vanskelig
Forskere ved Århus Universitet har i årenes løb, støttet af TrygFonden, forsket i, hvordan besøgshunde kan gavne sårbare personer med funktionsnedsættelse. Første forskningsprojekt havde fokus på, hvordan besøgshunde kan påvirke det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demensramte. Til det brug sammenlignede man responsen på besøg med hhv. en robotsæl, en tung kattebamse og en hund. Adfærdsdata og fysiologiske mål blev registreret plus evalueret af plejepersonalet og forskerne. Resultatet viste, at besøg med hund udløste mere interaktion fra borgeren og i længere tid. En anden konklusion var, at borgere med moderat funktionsnedsættelse i højere grad interagerede med hunden, mens beboere, med en lavere funktionsnedsættelse, i højere grad henvendte sig til hundens ejer.Næste forskningsprojekt handlede om at undersøge, hvorvidt hundebesøg skal være aktive lege-besøg eller hyggelige kæle-besøg. 174 plejehjemsbeboere deltog, og de fik helt tilfældigt tildelt 12 x 10 minutters besøg. Nogle fik besøg på værelset, hvor de kunne kæle og ”snakke” med hunden. Andre fik aktive besøg med gåture og leg. Og en kontrolgruppe fik aktive besøg uden hund. Resultatet viste, at besøgenes indhold skal målrettes borgerens funktionsnedsættelse. De mest velfungerende havde størst glæde af aktivitet, men for borgere med svær funktionsnedsættelse resulterede det øgede aktivitetsniveau i, at de havde mindre interaktion med hund og frivillig.
Forskerne er i gang med tredje forskningsprojekt, der handler om brug af besøgshunde i relation til psykisk sårbare. Om forskningen siger Galina Plesner generelt: ”Det handler om hunde og om sårbare mennesker, og er derfor meget tværfagligt. Derfor er forskningen svær at sætte på formel. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, heller ikke fra vores mangeårige praktiske erfaring, at besøgshunde gør noget godt. Vi har fået værdifuld viden om, hvilke typer hundebesøg forskellige borgere har mest gavn og glæde af. Hvor nogle har mest glæde af den sanseoplevelse, det er at mærke hundens pels og varme, så har andre brug for at ”snakke” med hunden, mens en tredje gruppe ligefrem kommer op af stolen og ud for at gå en tur.”
Hvad er det en hund kan, som mennesker ikke kan?
”En hund kræver ikke, at man kan tale, og den reagerer helt umiddelbart på berøring ved at logre, se glad ud og ønske mere kæl. Det føles som om, man kommunikerer med hunden, og at den kan lide en. Et godt eksempel er mennesker med demens, der måske lidt har opgivet at være på omgangshøjde med omgivelserne. Når hunden kommer, oplever de at være i øjenhøjde, og det kan både åbne for erindringer og vitalitet. Måske har borgeren selv haft hund en gang, eller forbinder af andre årsager hunden med fx gåtur, vandskål, godbidder, leg og små kommandoer. Ud over, at hunden appellerer til borgerens tidligere identitet, og aktuelle intuition, er der selve sansestimulationen. Tit handler det om mennesker, som i det daglige ikke har ret meget fysisk kontakt med andre. At give hunden omsorg kan også give en følelse af kærlighed. Der er studier, der peger på, at kontakten til dyr kan udløse hormonet oxytocin, også kaldet det sociale hormon, selv om det endnu ikke er slået fast med syvtommersøm.”Institutionens hunde-koordinator har en helt central rolle
”For at få mulighed for besøgshunde skal institutioner sende en ansøgning til os. Inden de sender en ansøgning, er det vigtigt, at ledelsen prioriterer besøgshunde så højt, at de allokerer personale til at koordinere ordningen. Det skal være en besøgshunde-koordinator, der har naturlig interesse for hunde, og koordinatoren skal også igennem vores læringsmodul, som bliver afsluttet med en samtale med TrygFonden.” En besøgshunde-koordinator skal kunne:- Tage imod besøgsteams (den frivillige og deres hund) og instruere i hundens opgaver.
- Arrangere forskellige typer besøg med udgangspunkt i beboernes behov. Skal det fx være en-til-en besøg på værelset? Legeaftaler i fællesrummet? Eller aktiviteter udenfor? Det kræver kendskab til beboernes situation og til de anbefalinger, som TrygFondens retningslinjer peger på.
- Planlægge ugeskema for besøg, så besøgene matcher institutionens kalender i øvrigt, de involverede besøgsteams plus naturligvis beboernes behov og døgnrytme.
- Vurdere, om der er behov for at ændre på besøgene – fx andre typer hunde, andre typer aktiviteter sammen med hundene eller højere/lavere besøgsfrekvens.
Både hund og frivillig skal til optagelsesprøve
For at blive besøgsteam skal både hund og frivillig igennem en optagelsesprøve. ”Første skridt på vejen mod af blive besøgsteam på en institution er at sende et ansøgningsskema, hvor man skal udfylde nogle oplysninger om sig selv og sin hund. Jeg anbefaler altid, at man forinden sætter sig godt ind i, hvad opgaven indebærer, og om man er klar til at være besøgshundeejer. Når TrygFonden har modtaget en ansøgning, kvitterer vi med at sende et læringsmodul, som er en del af uddannelsen af vores frivillige.Herefter kommer den praktiske prøve for både hund og ejer. TrygFonden har et team med dyrlæge og hundeadfærdskonsulenter, der tager rundt i landet, og holder optagelsesprøver. Dyrlægen undersøger først hundens helbred, vaccinationsstatus, eventuel sygdomshistorik og foderstand. Fx godkender vi ikke hunde, der får råt kød (pga. smitterisiko), og vi bruger heller ikke hunde fra det, der hedder forbudtlisten. Minimumsalderen for hunde i TrygFonden Besøgshunde er to år, og hunden må ikke være fyldt 10 år, når den kommer til optagelsesprøven.
Når disse tjek er overstået, kommer hund, plus ejer, ind i vores adfærdsgård, hvor to konsulenter har helt faste procedurer, hvor de tester hundens temperament, lydighed, kontakt, robusthed, samspil med ejeren og evnen til at holde kontakten fokuseret. Vi slutter af med en grundig samtale med ejeren om, hvad opgaven som besøgsteam indebærer, og herefter har vi evalueringsmøde, hvor vi foretager en samlet og endelig vurdering af hvert hundeteam. 65 - 70% består, og kan herefter annoncere på vores portal, hvor institutioner og besøgsteams som udgangspunkt finder hinanden.”
OBS
Vuf – skal vi arbejde sammen?
For Galina Plesner er besøgshunde først og fremmest historien om et værdifuldt værktøj, hvor hundene har en stor opgave, og hvor vi mennesker skal have maksimalt fokus på hundenes tarv. ”Tænk på, at hundene kommer ud i omgivelser, der slet ikke minder om noget, de har set før. Der lugter underligt, gulvene er glatte, der er ukendte lyde og de borgere, som hundene besøger, opfører sig givetvis meget anderledes, end hundene har oplevet før. Jeg plejer at sige, at når vi beder hundene om at arbejde for os, så er det vigtigt, at vi spørger dem, om de har lyst. Hos mange kan vi allerede under optagelsesprøverne se, at de ikke trives med det. Men det er også vigtigt, at hunden fysisk og mentalt trives med det på sigt. Så det ligger TrygFonden meget på sinde, at vi sikrer os, at hundeejeren har godt blik for sin hund, og løbende monitorerer dens trivsel både hjemme og på besøg.”
For Galina Plesner er besøgshunde først og fremmest historien om et værdifuldt værktøj, hvor hundene har en stor opgave, og hvor vi mennesker skal have maksimalt fokus på hundenes tarv. ”Tænk på, at hundene kommer ud i omgivelser, der slet ikke minder om noget, de har set før. Der lugter underligt, gulvene er glatte, der er ukendte lyde og de borgere, som hundene besøger, opfører sig givetvis meget anderledes, end hundene har oplevet før. Jeg plejer at sige, at når vi beder hundene om at arbejde for os, så er det vigtigt, at vi spørger dem, om de har lyst. Hos mange kan vi allerede under optagelsesprøverne se, at de ikke trives med det. Men det er også vigtigt, at hunden fysisk og mentalt trives med det på sigt. Så det ligger TrygFonden meget på sinde, at vi sikrer os, at hundeejeren har godt blik for sin hund, og løbende monitorerer dens trivsel både hjemme og på besøg.”
INFO
Søg hund/tilmeld din hund på besoegshunde.dk
Ønsker din institution en besøgshund?
70% af de institutioner, der benytter besøgshunde, er plejecentre. Men også forskellige typer bosteder, hospice, demensafdelinger og afdelinger med psykisk syge børn bruger besøgshunde. Hvis du kender, eller repræsenterer, en institution, der gerne vil have hundebesøg, så brug besoegshunde.dk til at tilmelde institutionen og søge blandt lokale hundeteams.
Vil du og din hund være besøgsteam?
Er du interesseret i at gøre et godt stykke frivilligt arbejde sammen med din bedste ven? Gå ind på besoegshunde.dk og tag quiz’en, der giver svaret på, om du er parat til at være frivillig, og der er også et ansøgningsskema, du kan udfylde og sende ind.
Ønsker din institution en besøgshund?
70% af de institutioner, der benytter besøgshunde, er plejecentre. Men også forskellige typer bosteder, hospice, demensafdelinger og afdelinger med psykisk syge børn bruger besøgshunde. Hvis du kender, eller repræsenterer, en institution, der gerne vil have hundebesøg, så brug besoegshunde.dk til at tilmelde institutionen og søge blandt lokale hundeteams.
Vil du og din hund være besøgsteam?
Er du interesseret i at gøre et godt stykke frivilligt arbejde sammen med din bedste ven? Gå ind på besoegshunde.dk og tag quiz’en, der giver svaret på, om du er parat til at være frivillig, og der er også et ansøgningsskema, du kan udfylde og sende ind.
