Sund viden fra apoteket
Bedste venner deler alt – også lus
Lus i håret betyder, at dit barn har venner. Der skal nemlig tæt hovedkontakt til i ca. 30 sekunder for at blive smittet. 69 % af alle børnefamilier har haft lus, og næsten 25 % har oplevet det mere end fem gange. Meld dig ind i kampen mod lus. Her fortæller vi hvordan!
Lus er meget almindeligt – og meget irriterende for både børnene og forældrene. Når lusene bliver ved med at komme igen, skyldes det kun sjældent, at man ikke har behandlet godt nok. Der er som regel tale om gensmitte fra andre, der ikke er blevet behandlet. Og det er nærmest umuligt at gardere sig, selvom man sender besked til både skole og institution. De fleste børn har mange kontaktflader ud over børnehave, skole og SFO. Måske går de til aktiviteter i fritiden og har legekammerater på vejen eller i gården.
Del håret op fire sektioner, så du systematisk kæmmer ét område af gangen.
Tag en lille tot og træk tættekammen fra hovedbund til hårets spidser.
Tør kammen af i et stykke køkkenrulle/toiletpapir efter hvert strøg, så du kan se, om der er lus eller luseæg (ligner sesamfrø).
National Store Lusedag
Den bedste ”vaccine” mod lus er, at alle forældre tjekker deres børn samtidig, for så reduceres risikoen for gensmitte væsentligt. Rent praktisk er det nok ønsketænkning, men et skridt på vejen er den årlige Store Lusedag, som altid er 31. januar. Her opfordres alle Danmarks familier til at tjekke både børn og voksne for lus og sætte gang i behandlingen, hvis der findes levende lus. Hvis du har børn, så meld dig ind i kampen mod lus ved at lægge en fast aftale ind i din kalender hvert år den 31. januar, og suppler med at tjekke dine børn ved at kæmme en gang om ugen. På den måde er du sikker på, at det ikke er dine børn, der gensmitter kammeraterne i børnehaven, skolen, SFO´en og nabolaget.Tips om at kæmme
Gør håret vådt. Til langt og filtret hår kan balsam være en god hjælp.Del håret op fire sektioner, så du systematisk kæmmer ét område af gangen.
Tag en lille tot og træk tættekammen fra hovedbund til hårets spidser.
Tør kammen af i et stykke køkkenrulle/toiletpapir efter hvert strøg, så du kan se, om der er lus eller luseæg (ligner sesamfrø).