Angst bliver skabt af bekymring

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og i dag en af de største årsager til førtidspensionering. Der er nok at være bekymret over – både i vores nære og vores fjerne verden. Om der er flere og flere der diagnosticeres med angst er tvivlsomt, da ca. 10% af befolkningen erfaringsmæssigt lider af angst.

”Det er fordi, angst ikke opstår på grund af de ydre omstændigheder, men af indre strategier i form af langvarige bekymringer, undgåelse og trussels-scanning, som danner grundlaget for at udvikle angst,” understreger Carsten Juul. 

Angst er en naturlig følelse, som ikke nødvendigvis er usund

”Alle bekymrer sig, og angst er en naturlig følelse, som er vigtig, fordi den aktiverer dit overlevelsessystem, der skal gøre dig i stand til at kæmpe eller flygte. Vi er altså helt tilbage i noget så naturligt som en urkraft. Hvis du møder noget, hjernen opfatter som farligt, så begynder adrenalinen at pumpe, musklerne spænder, hjertet pumper ekstra blod ud til dine organer – og du får kvalme. Adrenalinen og blodet gør dig i stand til at kæmpe, og kvalme med opkast sikrer, at du er mere let til bens, hvis du skal flygte. Udfordringen er, at du kan komme til at træne hjernen i at registrere farer, der ikke er der. Og det sætter en negativ spiral i gang,” forklarer Carsten Juul. 

Hvornår er du bare almindeligt bekymret, og hvornår er det angst?

”Du får ikke angst af at bekymre dig en halv til en hel time om dagen. Men hvis du bekymrer dig flere timer om dagen, så påvirker det din livskvalitet. 98% af det, vi mennesker bekymrer os om, kommer aldrig til at ske. Måske du kender typen, der altid har en plan B. Konstant prøver at foruddiskontere, hvad der kan ske, så de kan forberede sig. Samtidig gør de alt for at undgå det, der på et tidspunkt har trigget en angst eller bekymring. Ingen af delene er en god strategi. For når du én gang har fortalt din hjerne, at noget er farligt, så skruer den op for sin overlevelsesrespons hver gang, du tænker på det. Også selvom faren slet ikke er der! Hjernen udvikler simpelthen en vind-eller-forsvind respons på tanker og følelser.

Det virker selvforstærkende, så bekymringer og angst kan blive så omfattende og vedvarende, at du ikke kan leve en normal tilværelse. Nogle bliver ligefrem angste for at føle angst samtidig med, at de føler, det er nødvendigt og relevant at bekymre sig. Det er en ambivalent, uheldig og farlig cocktail. Hvis du til daglig går rundt og føler dig bekymret og ængstelig, har ondt i maven, sover dårligt, og er træt og irritabel, så tag en snak med din læge.”

Metakognitiv terapi kan kurere angst

Som ved alle andre psykiske lidelser handler det så vidt muligt om at løse hovedproblemet og ikke kun symptomerne. 

”Medicin kan reducere symptomerne, hvilket i nogle tilfælde kan gøre patienten i stand til at modtage terapeutisk behandling. Andre er nødt til at leve med livslang medicinering uden at kunne magte en uddannelse, et job eller et socialt liv. Med metakognitiv terapi har vi fundet en behandling, der er særdeles effektiv mod angst. Ca. 80% bliver helbredt, og kun 5-10% får tilbagefald. Så det er dokumenteret, at metakognitiv terapi virker.” Men hvad er det, metakognitiv terapi kan?

”Kognition betyder tænkning, og metakognitioner er de tanker, du gør dig om dine tanker. Nøglen er at beskæftige sig med, hvordan man tænker og ikke, hvad man tænker. Terapien gik tidligere ud på at finde årsager til – og modbeviser på – det forvrængede perspektiv af virkeligheden, som udløste personens bekymring og angst. Fx ved at modbevise bekymringer om, at verden er farlig eller at man ikke er god nok. Det vil sige, at terapien lagde op til at tænke endnu flere tanker end det tankemylder sådan en person i forvejen er udfordret af.   I stedet bruger vi vores viden om hjernens respons til at stikke en kæp i det dårlige tanke-hjul. Fx ved at stille spørgsmålet: Hvorfor tænker du bekymringstanker – har det hjulpet dig? Når du nu mener, det virker godt at bekymre sig om alt muligt, hvorfor har du så angst? Det lyder provokerende, men kan på en overskuelig, konkret og kontant måde være det effektive wakeupcall, som får hjernen til at slippe interessen for de negative og svære tanker. På den måde begynder psyken at regulere sig selv. Så metakognitiv terapi er i virkeligheden en selvregulering af de mekanismer, der styrer de tanker, og dermed følelser, som bekymring og angst udspringer af.

Tip

Hjælp fra Angstforeningen

Du kan gratis og anonymt få en tryg snak med en angst-rådgiver på AngstTelefonen (se åbningstider på angstforeningen.dk) 

Bekæmp tanker, der trigger bekymring og angst

Afsæt ”bekymringstid”, hvor du har lov til at bekymre dig

Fakta

Kend de mest udbredte angst-diagnoser