230.000 lever med erhvervet hjerneskade

”Erhvervet hjerneskade betyder, at du ikke er født med en skade, men at den er opstået senere i livet på grund noget indre eller noget udefrakommende,” forklarer Lone. ”Modsat dem der fx er født med rygmarvsbrok, cerebral parese eller er født af en mor, der har haft røde hunde under graviditeten eller været overforbruger af alkohol eller stoffer under graviditeten.” 

Den danske hygge dræber

”Apopleksi er en samlebetegnelse for en blodprop eller en blødning i hjernen. Hvert år bliver ca. 20.000 danskere ramt af enten en hjerneblødning, en blodprop i hjernen eller det, man kalder TCI, som skyldes forbigående iltmangel i dele af hjernen – oftest grundet en eller flere små forbipasserende blodpropper. Den helt store årsag er danskernes livsstil. Vi bevæger os for lidt, vi spiser for fedt, alt for mange ryger, og alkohol sparer vi heller ikke på. Vi danskere er verdensberømte for vores hygge, men for mange er indbegrebet af hygge, at vi sidder omkring et veldækket bord, og indtager mad og alkohol. Det er ”hård kost” for vores kredsløb, som med alderen bliver så påvirket, at risikoen for apopleksi stiger. Ca. 90% af dem, der bliver indlagt med apopleksi, er over 65 år.” 

Har du fået en advarsel?

TCI står for transitorisk cerebral iskæmi, der betyder, at nogle hjerneområder kortvarigt mangler ilt. Dette kan bl.a. skyldes en forbipasserende blodprop. ”Sådan en er lumsk, for symptomerne kan være både vage og svage. Fx hvis din hukommelse mangler et par timer, hvor du ikke kan huske, hvad der er sket. Eller hvis du pludselig får blackout, og bliver uforklarligt svimmel. Mange vil kalde den slags et ildebefindende og tage en lur på sofaen. Men hvis du forbigående har det skidt på en uforklarlig måde, så kan det være en advarsel, du skal lytte til ved at gå til lægen. Især hvis du er ved at komme op i alderen, for med tiden øges risikoen for alle typer blodpropper. Og det kan jo være, at blot et blodfortyndende middel kan slukke advarselslamperne.”

Når du slår (hul i) hovedet

”Traumatisk hjerneskade opstår pga. noget pludseligt udefrakommende, fx hvis du falder af cyklen/hesten uden hjelm eller slår hovedet i forbindelse med et trafikuheld. Ved et åbent traume er der brud på kraniet, men der kan også være tale om et lukket kranietraume med indre blødninger, som er farlige af tre årsager. 1) Der er nedsat blodtilførsel til de områder, som blodåren forsyner, 2) blod i sin rene form er faktisk giftigt for hjerneceller og 3) indre blødninger kan få trykket i hjernen til at stige, og blodansamlinger kan skubbe hjernen nedad mod bunden af kraniet. Her sidder hjernestammen, der huser livsvigtige og automatiserede funktioner som fx vejrtrækning, der kan blive påvirket og endog helt ophøre.”

I kategorien slag mod hovedet er også hjernerystelse. ”De fleste hjerner kommer sig efter en hjernerystelse, men 10-15% døjer med senfølger herunder bl.a. koncentrations- og indlæringsbesvær, træthed, overfølsomhed for lys/lyd og synsforstyrrelser.”  

Hvilke følger giver skaden?

”En blodprop, en hjerneblødning, TCI, en tumor, et traume eller en betændelse kan opstå hvor som helst i hjernen. Hvilke følger, det får for personen, afhænger fuldstændig af, hvor i hjernen skaden sker, og naturligvis af omfanget. Der kan komme fysiske, kognitive, følelsesmæssige, sproglige og personlighedsmæssige skader/forandringer helt afhængig af, hvilke hjerneceller, der er blevet ødelagt. 

Jeg møder tit borgere, der spørger: ´Hvornår går det over? Hvornår bliver jeg mig selv igen?´
Oftest må jeg nænsomt svare "aldrig helt", for en hjerneskade er kronisk, og følgerne ikke noget, man skal vente på ”går over” eller kan træne væk, som når man får gipsen af et brækket ben. Genoptræning efter en hjerneskade er en livslang proces, der heldigvis giver pote, men som også skal gradueres, da hurtigere udtrætning ofte også er en konsekvens,” forklarer Lone Vesterager Martinus.

Ændrer også adfærd og personlighed

En erhvervet hjerneskade er ofte en livsomvæltende hændelse, der kan forandre hverdag og livskvalitet. ”Først og fremmest er der de konkrete skader, som er sket i hjernen, og følgerne deraf. Dernæst har personen ligget på hospitalet – måske endda i lang tid og måske også bevidstløs og tæt på at dø. Denne viden forandrer ofte også synet på en selv og livet generelt. Herefter kommer genoptræningsfasen, hvor man arbejder på at optræne funktioner, eller skal lære at kompensere for følgeskaderne. Efter denne fase skal man til at acceptere, og lære at leve med, de måske permanente følger – og måske lære en ny version af sig selv at kende. Det er en meget stor følelsesmæssig ”rejse”, og man ser ofte, at personen bliver vred, angst og/eller depressiv i denne fase. Som pårørende eller anden relation til en person med en erhvervet hjerneskade er det vigtigt at være tålmodig, støttende og deltagende i arbejdet hen imod at finde nye veje og vaner sammen.”

Byg nye veje og vaner

”Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den har en magisk evne til at indrette sig efter omstændighederne og søge at reparere sig selv. Og mens meget derfor heldigvis kan optrænes, kan der være andre funktioner, der vil være påvirkede for altid. Uanset årsag og skade, så har livet ofte forandret sig radikalt, og det kan altid betale sig at samarbejde med eksperter i rehabilitering efter en hjerneskade. Både ift. træning af, og kompensering for, konkrete følger. Men også ift. støtte i den langvarige proces det er at acceptere en 180 graders, uforudset vending af livet,” lyder det fra Lone Vesterager Martinus, der anbefaler, at man spørger sin læge eller sit lokale sygehus, hvilke muligheder for rehabilitering der er i lokalområdet. Ligeledes anbefaler hun, at man søger viden og støtte hos:

www.centerforhjerneskade.dk
www.hjernesagen.dk
www.hjerneskadet.dk

Det gælder også pårørende, der har behov for at tale med andre pårørende.

Menneskets hjerne

Pandelapperne: Skader i pandelapperne kan have store konsekvenser, fordi mange af de særegent menneskelige funktioner ligger her – herunder evnen til at tale. For mange er tabet af tale faktisk værre end at miste motoriske funktioner, som også ligger her. Pandelapperne rummer også indlevelsesevne, situationsfornemmelse, dømmekraft, selvkritik og impulskontrol. Og det ses ofte ved skader her, at personligheden kan forandre sig, fx at man bliver hurtigere vred, eller at evnen til at opføre sig passende socialt og kulturelt reduceres. Ligeledes er konsekvensberegning, problemløsning, hukommelse, overblik samt evne til at strukturere og planlægge også pandelapsfunktioner.
Isselapperne: I isselapperne sidder bl.a. evnen til at navigere i rum og retning. Skader kan derfor påvirke din evne til at vurdere afstande, finde vej og orientere dig i de forskellige rumlige dimensioner. Det er også her, din evne til at mærke berøring sidder, så en skade kan påvirke din evne til at opfatte og forstå både signaler fra kroppen og berøring fra andre.
Nakkelapperne: Her bearbejdes indtryk fra øjnene, så du bliver i stand til lynhurtigt at forstå det, du ser. En skade i nakkelapperne kan derfor give synsvanskeligheder, selvom øjnene fungerer fint. Konsekvenserne kan fx være vanskeligheder ved at lokalisere objekter og personer, indsnævret synsfelt og nedsat evne til at genkende ansigter.

Tindingelapperne: Hvis du får en skade på ydersiden her, specielt i den venstre hjernehalvdel, kan det gå ud over evnen til at forstå sprog (afasi). En skade i den indre del af tindingelapperne kan resultere i hukommelsesvanskeligheder og besvær ved at indlære nyt.
Lillehjernen: Her sidder din evne til at finkoordinere motoriske bevægelser, ligesom også balanceevne og kropsholdning helt automatisk styres herfra. Skader her kan også give vanskeligheder ved at udføre overindlærte procedurer, som vi har ”liggende på rygraden” – fx indtastning af en pinkode, evnen til at finde koblingspunktet i en bil og andre automatiserede funktioner, som du tidligere har udført helt uden at tænke over det.

Hjernestammen: Alle hjerneområder er vigtige, men hjernestammen er decideret vital, da alle signaler til og fra hjernen løber igennem denne relæstation. Det er her, din evne til at trække vejret uden at tænke over det sidder. Hjernestammen er også med til at regulere bl.a. vågenhed, døgn- og søvnrytme samt puls og blodtryk.
Inde bag de ydre dele sidder den indre hjerne: Hvis blodproppen, hjerneblødningen eller anden skade rammer de dybereliggende, indre dele af hjernen, kan det gå ud over helt basale funktioner såsom regulering af temperatur, produktion af køns- og væksthormoner, smags- og lugtesans og andre automatiserede funktioner. 

TIP

Red liv med Stræk – Snak – Smil

Symptomerne på en blødning eller blodprop i hjernen er gode at kende. Kan personen strække begge arme op over hovedet? Kan du få personen til at gentage en sætning? Kan du få personen til at smile, eller hænger den ene mundvig? Hvis ikke, skal du straks ringe 112 og holde vagt ved personen. Vær bekendt med kunstigt åndedræt, og få gerne nogen til at finde nærmeste hjertestarter, så I er parate, hvis personen mister bevidstheden, og ikke længere trækker vejret. 

FAKTA

Tumor: Derfor kan man operere

Uanset om en tumor er godartet eller ondartet, så er det muligt at operere en stor del af dem væk. Hjernen er nemlig ikke massiv, men består af forskellige områder kaldet ”lapper”. Disse lapper er afgrænsede, og man kan komme langt ind i hjernen uden at skære sig vej ved at anvende fine instrumenter, der kan komme ind imellem lapperne uden at beskadige nerveceller på vejen ind.